Yemen

Sidst opdateret: 12.09.2022

Yemen blev forenet i 1990 og er det fattigste land i Mellemøsten, men modsætningerne har været stærke. Landet er nu præget af borgerkrig og år med konflikt. Dette har skabt en humanitær krise for befolkningen i landet, hvor 2 ud af 3 har behov for humanitær hjælp.

Foto: Unsplash/Tim Oun

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Sana'a
Etniske grupper: Primært arabere, men også afro-araber, sydøstasiater og europæere
Sprog: Arabisk (officiel)
Religion: Muslimer 99,1% (sunni 65% og shia 35%), andre 0,9% (inkluderer jøder, hinduer og kristne) (2020)
Befolkningstal: 34 449 825 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 527 970 km2
Valuta: Rial
Bruttonationalindkomst per indbygger: 3 437 PPP$
Nationaldag: 22. maj

Geografi

Yemen er over 10 gange så stort som Danmark. Landet har et meget variereret landskab. Inden i landet er der bjerge, hvor der er meget tørt Langs Yemens kyst er der ørken. Mellem bjergene og kysten er der frugtbare højsletter. Landet omfatter 112 øer, og gør krav på, Kuri Muria i Adenbugten. Den yemenitiske grænse op til Saudi-Arabien er ikke endeligt fastlagt, mens grænsen til Oman blev etableret i 1995.

Landskabet i Yemen er fuld af kontraster, fra det frugtbare højland i vest til den tørre kyst og det bjergrige indre i øst. Det fremherskende klima er varmt, tørt ørkenklima, bortset fra højlandet, hvor der er en smule køligere. Tidligere var der overflod af dyreliv i Yemen, men de fleste arter er forsvundet.

Mangel på vand er et af ​​landets største problemer. Alle floder i Yemen er tørlagte og fyldes kun, når det regner. Situationen er særlig alvorlig, fordi grundvandsniveauet falder, mens befolkningstilvæksten er høj. Værst står det til i hovedstaden, Sana'a, hvor øget behov øger risikoen for større akut vandmangel. Beregninger viser, at byen kan stå uden vand allerede i 2025.

Historie

Yemens beliggenhed ved indsejling til Rødehavet har gennem historien givet landet en vigtig strategisk position i forhold til handel, og i oldtiden var området med sin frugtbar jord og veludviklet landbrug et af verdens rigeste. Yemen har været underlagt mange forskellige imperier, bl.a. oldtidsriget Saba. I 1517 blev Yemen-området en del af Det Osmanske Rige. Osmannerne mistede kontrollen over området i 1630, men generobrede siden den nordlige del af Yemen i 1870’erne. I løbet af 1800-tallet begyndte briterne også at fatte interesse for området, især fordi det lå centralt i forhold handelen meleem Indien, Europa og Fjernøsten. I 1839 erobrede Det britiske ostindiske kompagni byen Aden på Yemens sydkyst. Da Suezkanalen åbnede i 1870 fik området en endnu større strategisk betydning. Briterne og osmannerne havnede derfor stadig oftere i krig om landområderne, og i begyndelsen af 1900-tallet blev de enige om at dele området mellem sig. Grænsen delte området op i Nordyemen og Sydyemen. De to parter trak sig senere ud af landet, først osmannerne efter 1. verdenskrig og siden briterne i løbet af 50’erne.

Under Den Kolde Krig var Nordyemen og Sydyemen på hver sin side i konflikten, da Sydyemen var allieret med Sovjetunionen, og Nordyemen var allieret med Vesten. I 1990 slog de to lande sig dog sammen og dannede republikken Yemen. Alligevel er forholdet mellem befolkningen i nord og syd stadig præget af konflikt og mistillid.

Yemen var blandt de arabiske lande, som i 2011 oplevede en række store demonstrationer kendt som Det Arabiske Forår. I Yemen førte uroligheder til et statskup og en efterfølgende borgerkrig; en borgerkrig der stadig er i gang, og som er blevet en slags stedfortræderkrig for Iran og Saudi-Arabien.

Samfund og politik

Yemens forfatning fra 1990 er usædvanligt demokratisk for regionen. Landet har et flerpartisystem med en præsident og en nationalforsamling, der vælges ved frie valg, hvor også kvinder har stemmeret.

I praksis har landet været svært at styre, og regeringen har haft meget lidt magt. Mange områder blev i realiteten styret af lokale klaner. Befolkningens største tilhørsforhold er til deres stamme eller klan, ikke til landet som helhed. Klaner er vigtige i samfundet, og mange politiske partier består af små stammer og deres tilhængere.

Forfatningen er formelt set stadig gyldig, men siden præsident Saleh blev væltet i 2011, har Yemen været præget af politisk kaos. Et nyt forfatningsudkast er blevet udarbejdet, men det er ikke blevet implementeret på grund af borgerkrigen.

FN anslår, at ud af Yemens befolkning på 29,6 millioner har 22 millioner brug for humanitær hjælp som beskyttelse, vand eller mad. Det anslås, at 161.000 mennesker vil dø af sult i år, ifølge flere af FN's humanitære organisationer. I april mæglede FN en våbenhvile mellem parterne i konflikten i landet. Våbenhvilen har reddet tusindvis af liv, men det er usikkert, hvor længe den vil vare.

Økonomi og handel

Yemen er et af de fattigste lande i Mellemøsten. Olie er den vigtigste indtægtskilde, hvilket er problematisk, da eksperter forudsiger at Yemen i en nær fremtid vil løbe tør for. De fleste indbyggere bor i landsbyer og ernærer sig ved jordbrug. På trods af, at kun 6% af landet er anset som dyrkbart, beskæftiger landbruget næsten halvdelen af den erhvervsaktive del af befolkningen.

Dyrkningen af det narkotiske stof khat er den mest indbringende produktion for landsbybefolkningen. Dette er et problem i et land med et stigende befolkningstal og stadig mindre ferskvand. Khat står for op til 25% af bruttonationalproduktet (BNP), men lægger beslag på store områder og betydelige vandmængder – som ellers kunne været brugt til at dyrke mad.

Over halvdelen af befolkningen i Yemen lever under fattigdomsgrænse. Børnedødeligheden er høj, og halvdelen af alle børn lider af underernæring. Den svage statsmagt har gjort det svært at drive skatter ind, hvilket betyder, at der findes en omfattende sort økonomi i landet. Det ustabile styre har desuden også betydet, at det har været svært at tiltrække udenlandske investeringer. Borgerkrigen har forværret den allerede vanskelige økonomiske situation.

Kort over Yemen