Iran

Geografi

Den centrale del af Iran er et højt plateau omgivet af bjergkæder som Zagros-bjergene og Elburz-bjergene. Den højeste top hedder Demavend og ligger 5.607 meter over havets overflade. Selve højplateauet er opdelt i flere afvandingsområder uden afstrømning i havet og danner store ørkenbassiner. Dasht-e Lut ørkenen er det største ørkenbassin og verdens varmeste sted. De eneste sletter i landet findes på Det Kaspiske Hav og Den Persiske Golf. Kystlinjen er meget smal, men flad og dyrkbar. For eksempel dyrkes dadelpalmer og andre frugttræer på Den Persiske Golf.

Klimaet i Iran varierer mellem højlandet, hvor der ofte er sne og kulde, og lavlandet, hvor det kan være op til 40-50 grader Celsius. Klimaet er tørt i store dele af landet, og regn er mest almindeligt i vintermånederne. Stærk vind er almindelig, og om sommeren kan vindstød nå en hastighed på 45 meter i sekundet.

Iran er tilbøjelig til kraftige og ødelæggende jordskælv. Industrielle emissioner, olieudslip, intensiv græsning, ørkendannelse og skovrydning er blot nogle af de miljømæssige udfordringer, som landet står over for. På grund af billig benzin og mange bilister er forurening fra biler også et stort problem. Hovedstaden Teheran er rangeret som en af verdens mest forurenede byer.

Historie

Iran er en af verdens ældste kulturelle nationer og har en rig kulturarv.

Det område, vi i dag kender som Iran, hed tidligere Persien og var i oldtiden verdens største og mest magtfulde herredømme. De ældste tegn på liv er omkring 100.000 år gamle og stammer fra huler i Zagros-bjergene. Siden da er mange store imperier både opstået og faldet i området.

Under Anden Verdenskrig invaderede britiske og sovjetiske tropper Iran, og Mohammad Reza Pahlavi overtog magten i landet i 1941. Pahlavi regerede Iran som Shah (konge) indtil den iranske revolution i 1979. Shahen var allieret med Storbritannien og USA, som havde god adgang til landets olieressourcer. Pahlavis magt blev udfordret i 1950'erne, da den demokratisk valgte premierminister Mohammed Mossadeq overtog ledelsen med planer om at styrke det nationale ejerskab af landets olieressourcer. Mossadeq blev hurtigt væltet ved et statskup i 1953. Kuppet fik afgørende støtte fra Storbritannien og USA, der genindsatte shahen som diktator.

Den iranske befolknings utilfredshed med Pahlavi-diktaturet førte til den iranske revolution i 1979. Pahlavi-regimet faldt, og det nuværende regime blev etableret med ayatollah Khomeini som øverste leder. Et nyt diktatur opstod, hvor USA, Israel og Saudi-Arabien blev set som landets "fjender." Derudover blev Irak set som en fjende i 1980'erne, efter at det angreb Iran og førte en blodig krig i otte år. Siden 2000'erne har Iran været i konflikt med USA og andre lande om Irans atomprogram. (Læs mere om denne konflikt her).

Samfund og politik

Iran blev medlem af FN i 1945. Landet har været en islamisk republikk siden revolutionen i 1979. Irans øverste leder har siden revolutionen også været landets religiøse leder, en såkaldt ayatollah. Ayatollahen kontrollerer retssystemet, medierne, politiet og militæret. Landets udøvende magt ledes af præsidenten, og landets parlament vælges af folket hvert fjerde år. Men kandidaterne skal godkendes af Vogterrådet, som er den øverste institution i Iran. Vogterrådet består af tolv medlemmer, hvor halvdelen er teologer, som udpeges af den øverste leder (ayatollahen).

Grundloven fra 1979 fastslår, at islamisk lov (sharia) står over alle love i samfundet. Menneskerettighederne brydes jævnligt og hundredvis af politiske fanger sidder i fængsel. Landet er et af de lande i verden, som henretter flest mennesker med dødsstraf. Ytringsfrihed, og retten til at organisere sig, er meget begrænset i Iran.

Blandt befolkningen er kvinder og piger, og medlemmer af religiøse og etniske minoritetsgrupper, meget undertrykte. I 2022 kom de største protester mod regimet siden 1979. De blev udløst, da den kurdisk-iranske Mahsa Amini mistede livet, efter hun blev arresteret, fordi hun angiveligt gik uden hijab. Irans brutale respons på protesterne førte til, at Iran blev smidt ud af FN's Kvindekommission. 

Økonomi og handel

Iran spiller en vigtig rolle i verdensøkonomien på grund af sine store reserver af olie og naturgas. I midten af 1970'erne var der en lov om fuldstændig nationalisering af olieindustrien, og siden da har olieindustrien været Irans største indtægtskilde. Olieforekomsterne samt landets strategiske placering har skabt en række problemer nationalt og internationalt. Afhængighed af olieeksport gør landets økonomi sårbar over for udsving i oliepriserne på verdensmarkedet.

I midten af 2000'erne blev økonomien hårdt ramt af internationale sanktioner og et fald i oliepriserne. I 2015 underskrev Iran en atomaftale med verdens stormagter, der førte til ophævelse af sanktionerne. Den iranske økonomi oplevede vækst og inflation, men lave oliepriser på verdensmarkedet pressede Iran til at bremse sin afhængighed af olie og investere i andre industrier såsom eksport af biler og gødning. USA genindførte sanktioner i 2018 og ramte Irans økonomi hårdt. De økonomiske problemer for den iranske befolkning blev endnu hårdere som følge af coronapandemien, der ramte Iran hårdt i 2020.