Burkina Faso

Geografi

Burkina Faso har ingen kystlinje og ligger i det tørre Sahel-bælte i Vestafrika. Store dele af landet har savannelandskaber. Vegetationen varierer fra fugtig savanne i syd til tornekrat og steppe i nord. Landet har et rigt dyreliv med bl.a. elefanter, flodheste, aber, antiloper, løver og leoparder samt en stor mangfoldighed af fugle- og insektarter.

Landet har et tropisk klima med store forskelle mellem den tørre og den regnfulde årstid. Den gennemsnitlige nedbørsmængde er lav, og lange tørkeperioder gør vand til en knap ressource.

Ørkendannelse og erosion er alvorlige miljøproblemer, der ødelægger den dyrkbare jord.

Historie

Vi ved ikke meget om landets tidligere historie, men der har boet forskellige folkeslag i området i lang tid. Mossi-rigerne havde magten i over fem hundrede år, fra det 15. århundrede, indtil franskmændene koloniserede landet i 1904 og gav det navnet Øvre Volta. Landet blev uafhængigt i 1960, og i de følgende år blev landet regeret af flere militærregimer.

I 1983 gennemførte Thomas Sankara et militærkup og ændrede landets navn fra Øvre Volta til Burkina Faso, som betyder "de ærlige mænds land". Sankara blev betragtet som en populær og meget populær præsident, selv om han ikke var demokratisk valgt. Han gennemførte en revolution, der omfordelte jord fra rige til fattige og sørgede for, at landet blev udviklet med hospitaler og skoler. I 1987 blev præsident Sankara myrdet af sin nærmeste medarbejder, Blaise Compaoré.

Landet fik en ny forfatning i 1991, som gav mulighed for flere partier og oppositioner. Alligevel er de forskellige valg, som Compaoré alle har vundet, blevet kritiseret for valgsvindel og boykottet af oppositionen. Da Compaoré og hans parti ønskede at ændre forfatningen, så han kunne få endnu en periode, blev han til sidst tvunget til at træde tilbage som præsident i 2014 efter folkelige protester.

I 2015 tiltrådte en ny præsident, og folk forventede en roligere og mere demokratisk udvikling. I stedet fulgte en bølge af jihadistiske angreb. Siden 2019 har vold og terror i Burkina Faso fordrevet hundredtusinder af mennesker fra deres hjem.

Konflikten i nabolandet Mali har også fået mange flygtninge til at krydse grænsen. Læs mere om konflikten i Mali her.

Samfund og politik

Ifølge forfatningen er Burkina Faso en republik. Forfatningen skelner mellem den lovgivende, den udøvende og den dømmende magt. Præsidenten er statsoverhoved, og premierministeren er regeringschef. Regeringen har længe været præget af ustabilitet og social uro i befolkningen.

I begyndelsen af 2022 tog militæret igen magten ved et kup, fordi de mente, at regeringen ikke formåede at bekæmpe islamistiske grupper. Kupmagerne kalder sig Den Patriotiske Bevægelse for Beskyttelse og Genoprettelse (MPSR). De opløste regeringen og parlamentet, afskaffede forfatningen og lukkede landets grænser. Både Den Afrikanske Union (AU) og FN fordømte kuppet, men kuppet har haft relativt stor folkelig opbakning.

Burkina Faso er et af verdens fattigste lande. Værst er det i de tørre områder i nord, hvor to tredjedele af alle familier lever under fattigdomsgrænsen. Næsten hvert tiende barn dør, inden det fylder et år. Sundhedsproblemerne i landet er enorme, med fejlernæring og adgang til rent vand som de største udfordringer. Terror og fattigdom har drevet hundredvis af burkinere på flugt til nabolandene.

Økonomi og handel

Burkina Faso har store reserver af bomuld, guld og mineralet mangan. Det meste af guldet sælges til Schweiz, som derfor er landets vigtigste handelspartner. Men landet er afhængigt af bistand, og industrien er dårligt udviklet. Det er dyrt at udvinde råstoffer, og der er langt til en havn, hvorfra man kan eksportere varer.

Omkring 80 procent af befolkningen arbejder i landbruget, så landet er helt afhængigt af regn. I tørtiden flytter hundredtusinder af landarbejdere til nabolandene for at finde arbejde. De penge, de tjener, bliver sendt hjem og er vigtige for landets økonomi.

I 1990'erne var Burkina Faso nødt til at indgå aftaler med Verdensbanken og Den Internationale Valutafond om et strukturtilpasningsprogram for at få lån. Programmet krævede, at mange statsejede virksomheder blev privatiseret, så der er færre nationaliserede sektorer, end da Thomas Sankara var præsident i 1980'erne.