Brasilien

Geografi

Brasilien er det femtestørste land i verden. Landet har et meget varieret landskab. I den nordlige del ligger verdens største regnskovsområde, Amazonas. Det er også hjemsted for Amazonfloden, som i volumen står for en tredjedel af alt flodvand på jorden. Den tropiske regnskov er hjemsted for 40.000 plantearter.

Den sydlige del af landet er dækket af bjerge og savanneområder med skove. Brasilien har også en lang kystlinje. Størstedelen af befolkningen bor på eller nær kysten, især i den sydøstlige del omkring byerne São Paulo, Rio de Janeiro, Belo Horizonte, Curitiba og Porto Alegre. Klimaet er tropisk, og det regner ofte hele året rundt. Der er ikke stor forskel på vinter og sommer.

Afskovning og fældning af regnskoven er det største miljøproblem i Brasilien. I den tropiske regnskov er jorden tynd, og skoven er sårbar. Minedrift, kvægavl, landbrug og byvækst er de vigtigste årsager til skovrydning. Tabet af regnskov fører til en reduktion i landets rige plante- og dyreliv, samtidig med at det truer den lokale oprindelige befolknings levebrød. Luft- og vandforurening udgør også store miljøproblemer, især i og omkring de større byer.

Historie

Det har boet mennesker i Brasilien i mere end 11 000 år. Urbefolkning drev med landbrug i nogle dele af landet, mens i andre dele levede de som jægere og samlere. Portugisere var de første europæere, der kom til området i år 1500 e.Kr. Da portugiserne ankom boede der mellem 3-5 millioner mennesker i området. En stor del af den oprindelige befolkning døde som følge af sygdomme, som portugiserne bragte med sig. Portugiserne etablerede sukker- og kaffeplantager i landet. For at skaffe billig arbejdskraft blev befolkningen brugt som slaver. Derudover fragtede kolonimagten mange millioner afrikanske slaver til landet.

I 1822 blev Brasilien selvstændig fra Portugal. Frem til 1889 var landet et kejserrige, hvor kaffe, produceret af slaver, var den vigtigste industri. Som det sidste land i verden afskaffede Brasilien slaveriet i 1888.

Efter et militæroprør i 1889 blev kejserriget erstattet af en republik. Landet har siden gennemgået store politiske omvæltninger. Fra 1930 til 1945, og fra 1964 til 1985 var Brasil et militærdiktatur. Efter diktaturet blev styrtet for sidste gang har Brasilien udviklet et demokratisk styre. Store økonomiske uligheder og korruption har præget landets nyere politik.

Samfund og politik

Forfatningen fra 1988 markerer den endelige overgang fra militærdiktatur til demokrati. I dag er Brasilien en føderal republik. Præsidenten er landets stats- og regeringsleder og vælges hvert fjerde år. Præsidenten kan genvælges én gang, hvorefter han skal have siddet mindst én periode for at kunne stille op til valg igen. Kongressen har den lovgivende magt.

De store regionale, sociale og økonomiske forskelle i Brasilien gør landet vanskeligt at styre. Lige siden kolonitiden har landpolitik været et varmt emne, og Brasilien er det land i Sydamerika med den største økonomiske ulighed. Mere end 20 procent af befolkningen bor i slumkvarterer (favelas) rundt omkring i byerne. I mange af disse områder har politiet og staten mistet al kontrol, og organiserede kriminelle bander har overtaget magten. Fordelingen af jordbesiddelser i Brasilien er også meget ujævn. En lille del af befolkningen, de fleste af dem er europæisk afstamning, ejer en stor del af jorden, og derfor er der flere millioner jordløse landarbejdere. Voldskriminalitet er også et stort problem i landet. Racisme mod folk af afrikansk afstamning har længe været et stort problem i landet, og det er det stadig.

Det politiske klima i Brasilien har været præget af polarisering i de seneste år, hvor den tidligere præsident Jair Bolsonaro har repræsenteret højrefløjen og den tidligere og nuværende præsident Lula da Silva har repræsenteret venstrefløjen. Efter at Bolsonaro tabte valget til Lula i 2022, angreb Bolsonaro-tilhængere landets demokratiske institutioner (kongresbygningen, præsidentpaladset og højesteret) den 8. januar 2023 og nægtede at acceptere valgresultatet.

Brasilien var med til at grundlægge FN i 1945 og er medlem af alle FN's særorganisationer. Brasilien er også medlem af en række regionale organisationer samt BRICS, som er samarbejdsforummet mellem Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika. Denne gruppe omfatter omtrent 30 procent af verdens landoverflade og 45 procent af den globale befolkning. Tidligere i 2024 sluttede Egypten, Iran, Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater sig til BRICS-alliancen.

Økonomi og handel

Brasiliens økonomi er en blanding af kapitalisme og statskontrol. Trods stor udlandsgæld, korruption og mangel på uddannet arbejdskraft er Brasilien Sydamerikas største og vigtigste økonomi. Det er blandt de ti største økonomier i verden.

Landbruget står for en stor del af landets eksportindtægter. Brasilien er en stor producent af sojabønner, kaffe og bananer. Landet er også verdens største eksportør af kylling og oksekød. Andre vigtige landbrugsprodukter er sukkerrør, tobak, kakaobønner, hvede, majs og ris.

Brasilien er også det vigtigste industrialiserede land i Sydamerika. Landet producerer bl.a. biler, fly, elektriske produkter, gummiprodukter, tøj og tekstiler. Turisme og udvinding af mineraler og ædelsten er andre vigtige industrier.