Den internationale dag for mikro-, små og mellemstore virksomheder markeres for at øge bevidstheden om entreprenørers positive bidrag til økonomi og bæredygtig udvikling.

Mikro-, små og mellemstore virksomheder – ofte forkortet til SMB – står bag hele 70% af beskæftigelsen i verden og størstedelen af nye arbejdspladser, som skabes.

Men SMB'er oplever ofte udfordringer knyttet til produktivitet, evnen til at skabe gode arbejdsforhold og kompliceret lovgivning. Med dagen ønsker FN derfor også at sætte fokus på, hvordan samfundet kan løfte disse problematikker.

Fakta om SMB

Små og mellemstore virksomheder har typisk færre end 250 ansatte. Nogle lande opererer med andre grænser for antal ansatte, når de skelner mellem SMB'er og store virksomheder.

I mange lande kan mere end 90% af alle virksomhederne i landet klassificeres som SMB, og en stor andel af disse foretagender kan anses som mikrofirmaer med færre end ti ansatte.

På trods af at virksomhederne kan være små hver for sig, så står SMB'erne for hele 70% af beskæftigelsen på verdensplan. Derfor er det vigtigt at anerkende potentialet disse virksomheder har, og adressere udfordringene de står overfor.

En kvinne står foran mange bøtter, baljer, brett, krus, blomster, boller og andre bokser brukt i hjemmet. Disse husholdningsartiklene er varene hun selger.
Denne kvinde har startet sin egen gadebutik, hvor hun sælger husholdningsartikler. Hun har bygget virksomheden op ved hjælp af et mikrokreditlån. Mikrokreditlån gives til fattige låntagere, som normalt ikke ville blive regnet som kreditværdige af banker. Det går ud på, at man får en lille sum i økonomisk støtte, så at man kan starte sin egen virksomhed og komme ud ad fattigdom. Foto: UN Photo/Mark Garten

Udfordringer

SMB er afgørende for fremtidens arbejdsliv. De skaber arbejdspladser, genererer økonomisk vækst, driver innovation og opretholder konkurrence i markedet.

Rigtignok har store virksomheder bedre økonomi og kan derfor investere mere i oplæring og udstyr, betale højere løn og tilbyde bedre arbejdsforhold.

Det er vanskeligere for små og mellemstore virksomheder at konkurrere mod store firmaer, og de små præsterer ofte dårligere på grund af udfordringerne, de står overfor.

I udviklingslande fører produktivitetsgabet til lav generering af indtægter, uformelle løsninger og dårlig vækst.

For arbejdsgiver

At drive en lille virksomhed kan være udfordrende selv under gunstige forhold.

Blandt de største udfordringer for arbejdsgivere finder man manglende mulighed for finansiering, uforholdsmæssigt komplicerede regler og strukturer, som står til forhindring for både etablering af virksomheden og vækst, og mangel på kompetence og ressourcer. 

Mange små og mellemstore virksomheder arbejder udenfor den formelle økonomi, altså den del af arbejdslivet, som ikke overvåges af myndigheder. En af grundene til dette er at reglerne vedr. det at etablere og lede virksomheder er vanskelige at manøvrere sig rundt i.

Derudover har små virksomheder i udviklingslande som regel ikke adgang til grundlæggende infrastruktur, såsom rent vand, veie og elektricitet. Mangel på ressourcer fører også til, at de ofte ikke kan tage nye teknologier i brug, som kan lette hverdagen.

To kvinner vever et teppe.
Kvinderne, som væver dette tæppe, lånte 350,00 amerikanske dollar gennem et program sponsoreret af FN's befolkningsfond (UNFPA) og Center for kvinders deltagelse i Iran for at starte sin egen tæppevævningsvirksomhed. Det vil tage tre til seks måneder for to personer at lave et tæppe, og fortjenesten pr. tæppe vil være optil 800,00 amerikanske dollar, efter udgifter til produktionen er betalt. Udviklingsordninger som denne har potentiale til at gøre en stor forskel for mange mennesker. Foto: UN Photo/Eskinder Debebe

For arbejdstaker

De største udfordringer for ansatte i SMB'er er knyttet til tryghed og sikkerhed i jobbene. 

Blandt andet modtager ansatte lavere løn og arbejder under dårligere sikkerhedsforhold, end hos de store virksomheder. I Europa sker 82% af alle arbejdsskader og 90% af alle dødsulykker på arbejdspladsen i små og mellemstore virksomheder (kilde: ILO).

I mange lav- og mellemindkomstlande er små virksomheder ikke pålagt at bidrage til velfærdsordninger for sine ansatte, hvilket betyder, at de ansatte eksempelvis ikke har ret til løn under sygdom, økonomisk støtte ved arbejdsskade eller har noget sikkerhedsnet, hvis de skulle miste jobbet.

Dette hænger også sammen med, at mange SMB'er opererer udenfor den formelle økonomi. Dette vil sige, at arbejdstageren har færre rettigheder, tager større risiko og lever i større usikkerhed.

Bilde av en kvinnelig restauranteier som serverer kunder i Tanzania.
FN's udviklingsprogram (UNDP) bistår kvindelige ofre for menneskerettighedsbrud i Tanzania med mikrolån, så de kan starte deres egne små virksomheder. Janet Roukwakwa er tidligere prostitueret og har på grund af mikrolånet kunne starte sin egen restaurant. Roukwakwa ansætter andre tidligere prostitueret i sin restaurant, og bringer kvinderne ud af prostitution, og giver dem dermed både tryghed og økonomisk stabilitet. Foto: UN Photo/Evan Schneider

Hvad gør FN?

ILO

Den internationale arbejdsorganisation (ILO) er FN's organ for arbejdssager. ILO arbejder med at sikre rettigheder i arbejdslivet, social retfærdighed og anstændige arbejdsforhold for alle.

ILO udvikler, overvåger og håndhæver internationale arbejdsstandarder gennem konventioner og anbefalinger.

ILO har en trepartsstruktur, bestående af fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og medlemslandenes myndigheder. Alle de tre parter har beslutningsmyndighed. Repræsentanter fra arbejdstagerne og arbejdsgiverne står på lige linje med myndighederne i udformingen af konventioner og programmer.

ILO har sin egen enhed som har det specifikke ansvar for arbejdet med små og mellemstore virksomheder.

Verdensmålene

FN's verdensmål er verdens fælles arbejdsplan for at udrydde fattigdom, bekæmpe ulighed og stoppe klimforandringerne inden 2030. Små og mellemstore virksomheder er vigtige for at sænke arbejdsløsheden, bekæmpe fattigdom og ulighed, og bidrage til fremtidig økonomisk udvikling.

Verdensmål 1 handler om at udrydde alle former for fattigdom i hele verden. At skabe flere jobs i den privat sektor har vist sig at være et af de vigtigste værktøjer i kampen mod fattigdom, og størstedelen af nye jobs skabes af SMB'er.



Verdensmål 5 sigter efter at opnå ligestilling og styrke piger og kvinders position i samfundet.

Gennem at skabe sin egen virksomhed, eller ved at blive ansat i en virksomhed, får kvinder muligheden til at blive økonomisk uafhængige. Økonomisk inklusion er en meget vigtig drivkraft for ligestilling.

En stor andel SMB'er er drevet af kvinder. Men i mange dele af verden har kvinder ikke den samme ret til økonomiske ressourcer eller mulighed for at eje og kontrollere jord og anden ejendom, som mænd.

Lovgivningen i disse landene setter altså en kæp i hjulet for kvindelige entreprenørskab. Delmål 5.a sigter efter at reformere lovgivningen på området.

Verdensmål 8 handler om at fremme varig, inkluderende og bæredygtig økonomisk vækst, fuld beskæftigelse og værdigt arbejde for alle.

Små og mellemstore virksomheder skaber flest arbejdspladser, generer store summer til de forskellige landenes bruttonationalprodukt (BNP) og skaber økonomisk vækst.

Delmål 8.3 omhandler specifikt små og mellemstore virksomheder, og sigter på at stimulere formaliseringen af og vækst i antallet meget små, små og mellemstore virksomheder, blandt andet ved at give dem adgang til finansielle tjenester. Ved at gøre det enklere at formalisere virksomhederne kan vi skabe flere og bedre arbejdspladser.

SMB'er er også mere tilbøjelige til at ansætte arbejdstagere fra grupper, som er dårligere stillet ift. at finde arbejde – såsom unge, ældre og uuddannede. På den måde giver SMB'er indtægter til lavindkomstgrupper og marginaliserede grupper og er vigtige for at redusere ulighed i samfundet.

Verdensmål 10 handler om at reducere ulighed i og mellem lande. For at opnå dette må de fattigste og de marginaliserede grupper  tildeles muligheder således, at de kan skabe bedre livsvilkår for sig selv.

Derudover bruger mindre virksomheder og deres ansatte flere af pengene, de indtjener fra sit lokalområde, indenfor det samme området. På den måde fostrer entreprenørskab økonomisk vækst for hele samfundet.

Historie

FN's generalforsamling erklærede 27. juni som international dag for mikro-, små og mellemstore virksomheder gennem resolutionen A/RES/71/279 i 2017.

Dagen markeres for at rette opmærksomhed på, hvor vigtige virksomhederne er for den bæredygtige udvikling og den globale økonomi.

Læs mere her:

Temaside: Arbejdsliv

Temaside: Den internationale arbejdsorganisation (ILO)