Den internationale dag for kvindelige dommere markeres den 10. marts. Målet med dagen er at styrke kvinders tilstedeværelse i retsvæsenet, med det formål at skabe en bedre retsstat.
Dagen blev markeret for første gang i 2022. I 2023 var temaet for dagen "Kvinder i retfærdighed, kvinder for retfærdighed" - eller kvinder i retssystemet, kvinder for retfærdighed.
Repræsentationen af ​​kvinder i retsvæsenet er vigtig. 40% af verdens dommere var kvinder i 2017, hvilket er 35% flere end i 2008. I de fleste lande i Europa er der flere kvindelige dommere eller dommere end mænd. Kvinder repræsenterer dog 41% af de nationale højesteretsdommere og kun 25% af retspræsidenterne.
Ved at markere dagen bekræfter vi vores forpligtelse til at udvikle og implementere passende og effektive nationale strategier og planer for at fremme kvinder i retssystemer og juridiske institutioner på alle niveauer, især i ledelse.

For at opnå retfærdighed er brug for flere kvinder i retssystemet

På trods af kvinders øgede engagement i det offentlige liv, er de stadig betydeligt underrepræsenteret i beslutningstagende stillinger. Relativt få kvinder har været eller er en del af retsvæsenet, især i lederstillinger i retsvæsenet.
Kvinders repræsentation i retsvæsenet er nøglen til at sikre, at domstolene repræsenterer deres borgere, behandler deres bekymringer og afsiger gode domme. Kvindelige dommere styrker domstolenes legitimitet og sender et stærkt signal om, at de er åbne og tilgængelige for dem, der søger retfærdighed.

Kvindelige dommeres indtog i rum, som de historisk set har været udelukket fra, har været et positivt skridt i retning af, at retsvæsenet bliver opfattet som mere gennemsigtigt, rummeligt og repræsentativt for de mennesker, hvis liv de påvirker.
Antallet af kvinder og piger, der kommer i kontakt med det strafferetlige system, som ofre, vidner og fanger, er steget i løbet af de sidste 20 år. Der er derfor stadig behov for at intensivere indsatsen for at støtte kvinders adgang til retfærdighed og sikre, at strafferetlige institutioner fuldt ud reagerer på deres behov.
Ved at investere i fremme af kvinder og kvindelige ledere i retsvæsenet kan vi være med til at sikre, at retfærdigheden bliver bedre tjent, og at kvinder og alle medlemmer af vores samfund behandles med retfærdighed og lighed for loven, til alles bedste.

Kvindelige dommere og opnåelse af ligestilling

Kvindelige dommere lever deres liv som kvinder med de sociale og kulturelle konsekvenser, kvinder står over for, og bringer disse levede erfaringer til deres retslige handlinger.
Mangfoldighed og inklusion beriger alle institutioner og bidrager til større ansvarlighed. Kvindelige dommere sætter fokus på forskellige perspektiver og erfaringer og styrker retssystemer. Kvinder i lederroller hjælper med at forstyrre netværk af interaktion og slå et slag mod korruption. Kvinders repræsentation i retshåndhævende og retslige institutioner er blevet forbundet med mere effektive, ofrecentrerede reaktioner på kriminalitet.
Når kvinder inddrages i retsvæsenet, sikres et kvindeligt perspektiv i retssager, og kvindelige dommere styrker domstolenes legitimitet ved at vise, at de er åbne og tilgængelige for dem, der søger retfærdighed.
Udover at sikre, at retssystemet udvikler sig i takt med samfundet, giver det også inspiration og motivation til yngre generationer af kvinder, som ser, at der er plads og mulighed for, at de kan få succes i retssystemet.
Strenge og lukkede rekrutteringsprocesser, kønsstereotyper, begrænsede arbejdsmuligheder og modvilje er hovedfaktorerne til, at der er færre kvindelige dommere. Det er derfor vigtigt aktivt at arbejde for mere lighed i hele samfundet.

Den internasjonale domstolen (ICJ) er FNs juridiske hovedorgan. Her avbildet i 2019 under en høring. Foto: UN Photo/ICJ-CIJ/Frank van Beek

Den internationale domstol (ICJ) er FN's juridiske hovedorgan. Her afbildet i 2019 under en høring. Foto: UN Photo/ICJ-CIJ/Frank van Beek

Den internationale domstol har gennem årene bestået af 111 forskellige dommere. Kun fire af disse har været kvinder. Kun fire af disse har været kvinder. Af alle 15 dommere – som aftjener ni-årige valgperioder, er der stadig kun fire kvinder, inklusive rettens præsident, Joan E. Donoghue. Domstolen har modtaget kritik for ikke at overholde forpligtelsen til ligestilling.

Kvindelige dommere og Verdensmålene

Ligestilling og myndiggørelse af alle kvinder og piger er et gennemgående tema i Verdensmålene og derfor essentielt for at opnå fremgang for alle målene.

Verdensmål 5 tilsigter at opnå fuld ligestilling mellem kønnene og styrke piger og kvinders stilling i samfundnet. Ligestilling handler om en retfærdig fordeling af magt, indflydelse og ressourcer. Det er fremdeles langt flere mænd end kvinder i magtpositioner, og diskriminerende love og sociale normer medfører, at kvinder får dårligere økonomi og færre muligheder til at bestemme over egne liv.

Verdensmål 16 tilsigter at fremme fredelige og inkluderende samfund for at sikre bæredygtig udvikling, sørge for adgang til retsbeskyttelse for alle, og bygge velfungerende, ansvarlige og inkluderende institutioner på alle niveauer. Dette indebærer at fremme kvinders stilling i retssystemet og andre institutioner.

Historie

FN's Generalforsamling erklærede i en resolution A/Res/75/274 den 29. april 2021, at International dag for kvindelige dommere skal markeres hvert år den 10. marts.

Vedtaget resolution understreger kvinders aktive deltagelse på lige linje med mænd i beslutningstagning på alle niveauer, som en grundlæggende sag for at opnå ligestilling, bæredygtig udvikling, fred og demokrati.

Resolutionen blev udarbejdet af staten Qatar  og viser et positivt skifte i regioner, hvor kvinder historisk ikke har været ligestillet. Tre lande i den arabiske regionen forbyder kvinder at være dommere, mens i tre andre er mindre end 1% af retsvæsenet kvinder (Kilde: UN Women)

Hvert år på denne dato kan det internationale samfund nu samles for at fejre fremgangen, der er sket med og øge bevidstheden om udfordringerne, som ligger forude.

Lær mere

Tema: kvinder og ligestilling

International dag for social retfærdighed