Diskrimination og vold mod piger og kvinder er krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder. Piger, der bliver giftet bort, piger, der nægtes skolegang, og kvinder, der ikke må bestemme over deres egen krop eller være med til at bestemme, hvordan samfundet skal styres, er nogle eksempler på dette. FN har oprettet et særskilt verdensmål, der handler om ligestilling mellem kønnene (Mål 5).

Ligestilling er en forudsætning for at opnå en bæredygtig udvikling og sikre, at menneskerettighederne varetages. Diskrimination forekommer i alle lande og på mange niveauer i samfundet. Årsagerne er komplekse. Ud over, at love i nogle lande behandler kvinder og mænd forskelligt, er kvinder også udsat for diskrimination på grund af sociale normer, kultur eller religion.

Love og regler: Kvinder har færre rettigheder

Der er stadig lang vej igen, før verdens love sikrer kvinder, inklusive personer, der identificerer sig som kvinder, de samme rettigheder som mænd.

• 178 lande har diskriminerende love, der forhindrer kvinder i at deltage på arbejdsmarkedet og i økonomien på lige fod med mænd. 
• I 2021 ændrede 23 lande deres love for at styrke ligheden på det økonomiske område.
• Kun 12 lande har de samme lovbestemte rettigheder for kvinder og mænd. Alle er OECD lande.
• I gennemsnit har kvinder kun 76,5% af de samme lovbestemte rettigheder som mænd.
• På verdensplan er kun 25% af repræsentanterne i verdens lovgivende forsamlinger kvinder. 
• Kun 10 lande har et kvindeligt statsoverhoved (2021).
• Kun fire lande i verden har mere end 50% kvinder i deres lovgivende forsamlinger. Disse lande er Rwanda, Bolivia, Cuba og De Forenede Arabiske Emirater.
• Mange lande har forskellige love for mænd og kvinder, som bestemmer, om kvinder har ret til at arbejde, starte egen virksomhed, eje jord eller modtage arv.
• Mænd ejer næsten altid mere end kvinder. På verdensplan ejes mindre end 15% af jorden af ​​kvinder.

Kilder: Women, Business and The Law 2022, FAO, 2018, UN Women

Økonomi: Kvinder er fattigere

Kvinder har ofte færre penge, færre muligheder på arbejdsmarkedet og mindre kontrol over deres egen og familiens økonomi end mænd. På verdensplan er mindre end 50% af kvinder i den arbejdsdygtige alder aktive i arbejdslivet. Selv i flere rige lande er kvinder ofte økonomisk afhængige af deres partner. En årsag hertil kan være, at kvinden har et større ansvar for ulønnede omsorgsopgaver som børnepasning og husarbejde, hvilket gør det svært for dem at deltage i arbejdslivet. Kvinder på arbejdsmarkedet arbejder også oftere på deltid og tjener mindre end mænd. I fattige lande arbejder kvinder også oftere i den uformelle sektor. Den uformelle sektor er arbejde, der ikke er reguleret af myndighederne. Det betyder, at lønnen er mere usikker, og at der ikke er sociale rettigheder som overarbejde, sygedagpenge, pension eller dagpenge. Andre grunde til, at kvinder er fattigere end mænd, er, at love, kvindesyn og traditioner forhindrer kvinder i mange lande i at:

• arve
• bestemme over egen ejendom
• have egen bankkonto eller optage et lån i banken
• have lønnet arbejde
• anmelde og få hjælp efter vold og seksuelle overgreb
• gifte sig med hvem de vil, når de vil, eller skilles
• få forældremyndigheden over børnene efter skilsmisse
• have adgang til prævention og sikre aborter
• deltage i politik og samfundsliv
• træffe beslutninger på vegne af sig selv og familien

Kilde: UNDESA, The Worlds Women 2020: Trends and Statistics

Ligestilling i et land og økonomisk udvikling hænger sammen

Kønsdiskrimination har store negative konsekvenser for et lands sociale og økonomiske udvikling. Når kvinder bliver diskrimineret på arbejdsmarkedet, går samfundet glip af innovation, arbejdskraft, indkomst og vigtige kvindelige rollemodeller. At få flere kvinder ud i arbejdslivet er med til at mindske fattigdom, ulighed, fremme lighed, sundhed og fødevaresikkerhed, som alle er vigtige elementer i verdensmålene. I samfund, hvor kvinder diskrimineres, bliver der lyttet mindre til kvinders perspektiver, interesser og behov, når der træffes politiske beslutninger. For eksempel har forskning vist, at kvinder investerer mere i deres børns uddannelse og sundhed og i lokalsamfundet, når de disponerer over deres egne penge og er med til at bestemme, end mænd gør. Ligestilling er derfor mere end kvinders menneskerettigheder. Det skaber positiv udvikling på mange planer og gavner samfundet som helhed.

Uddannelse: Piger og kvinder får dårligere uddannelse

Siden 1995 har piger i stigende grad haft mulighed for at gå i skole. Uddannelse hjælper med at styrke kvinders rettigheder og reducerer fattigdom, men lande rundt om i verden har stadig et arbejde at gøre for at få piger ind i klasseværelser og på universiteter.

• 75% af alle børn i folkeskolealderen, der aldrig sætter deres fod i en skole, er piger.
• omkring 130 millioner piger mellem 6 og 17 år går ikke i skole.
• to tredjedele af verdens analfabeter er kvinder.

Kilde: FN's organisation for uddannelse, videnskab, kultur og kommunikation, UNESCO

Næsten lige så mange piger og drenge i verden starter i folkeskolen. Men i fattige lande afslutter langt flere piger end drenge ikke skolen. Fattigdom og diskrimination er vigtige årsager til, at piger ikke gennemfører skolegangen, og det kommer til udtryk på flere måder:

• mange fattige familier har ikke råd til skoleuniformer og bøger.
• piger tages oftere ud af skolen end drenge for at arbejde eller for at passe yngre søskende, mens deres forældre er på arbejde.
• fordi det primært er mænd, der deltager i det formelle arbejdsliv, synes mange, det er vigtigere, at drenge lærer grundlæggende skrivning og regning.
• faren for seksuelle overgreb i skolen og på vej til skole betyder, at forældrene holder pigerne hjemme.
• mangel på pigetoiletter og bind betyder, at mange piger i fattige lande ikke går i skole, når de har menstruation.
• i krig, voldelige konflikter og under kriser, såsom corona-pandemien, dropper flere piger end drenge ud af skolen.
• børneægteskab er stadig accepteret i mange lande, og piger kan blive giftet bort, inden de afslutter deres uddannelse.

For at sikre, at piger går i skole, skal verdens lande investere mere i uddannelse og sikre, at skolerne er åbne for alle uanset køn, evner og baggrund. Arbejdet mod diskriminerende samfundsnormer og adgang til toiletter og sikre skoler er også en vigtig prioritet for at opnå dette.

Familieplanlægning: seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder

Familieplanlægning og retten til at bestemme over sin egen krop er en menneskeret. Familieplanlægning er også vigtig for at styrke kvinder, fremme ligestilling og reducere fattigdom. Reproduktiv sundhed handler om familieplanlægning, forebyggelse og behandling af seksuelt overførte sygdomme. Piger og kvinder skal selv bestemme, om og hvornår de vil have børn, fx ved at have adgang til information, prævention og sikker abort. Samtykke fra begge parter skal være grundlaget for alle seksuelle handlinger. Ingen skal tvinges til at gøre noget, de ikke vil. Gode ​​sundhedsydelser til gravide, fødende og nyfødte skal være tilgængelige. Dette er kernen i seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder (SRHR).

Millioner af kvinder er uden adgang til familieplanlægning

Manglende adgang til reproduktive sundhedstjenester er en trussel mod kvinder verden over. Det er derfor glædeligt, at dødeligheden blandt mødre i verden er faldet meget de seneste år. Der er stadig lang vej til, at vi når delmålet under FN's verdensmål nummer tre, som siger, at vi maksimalt må have 70 dødsfald per 100.000 fødsler. 218 millioner kvinder i fattige lande mangler stadig adgang til prævention og information om familieplanlægning. Halvdelen af ​​alle graviditeter i verden er utilsigtede. Hovedårsagen til, at prævention ikke bruges, er ikke manglende adgang og viden, men kvinders frygt for bivirkninger og stigmatisering, og at mænd nægter at bruge kondom.

• hele 257 millioner kvinder, der ikke ønsker at blive gravide, bruger ikke sikre og moderne præventionsmidler. 172 millioner bruger slet ingen prævention.
• hele 60 procent af utilsigtede graviditeter ender med abort. 45 procent af alle aborter i verden udføres på en usikker og uforsvarlig måde. De usikre aborter betyder, at syv millioner kvinder ender på hospitalet hvert år.
• samtykke fra begge parter skal være grundlaget for alle seksuelle handlinger. Alligevel har 23 procent af alle kvinder i verden oplevet at have sex mod deres vilje.

Kilde: UNFPA State of the World Population Report 2022

Vold mod kvinder

Vold og chikane, der rammer kvinder, netop fordi de er kvinder, omtales ofte som kønsbaseret vold. Sådanne overgreb er resultatet af underliggende magtstrukturer, der diskriminerer kvinder og piger. De påvirker kvinder i alle aldre og samfundslag. Vold mod kvinder og piger er den mest udbredte menneskerettighedskrænkelse i verden og rammer hver tredje kvinde i deres liv. Kvinder, der er ramt af krig, konflikter og andre kriser, er særligt udsatte.

• vold mod kvinder steg under coronapandemien. Hver fjerde kvinde følte sig mindre tryg i deres hjem, da konflikterne blev mere intense.
• 35 procent af verdens kvinder har oplevet fysisk vold og/eller seksuelle overgreb, og størstedelen af ​​overgrebene er blevet begået af en nuværende eller tidligere mand, partner eller kæreste.
• 38 procent af alle drab på kvinder bliver begået af hendes partner.
• de kvinder, der er udsat for kønsbaseret vold og deres børn er ofte ramt af en række sygdomme og helbredsproblemer som f.eks. ufrivllige aborter, undervægtige babyer, depression, seksuelt overførte sygdomme og alkoholisme.

Kilde: WHO (2021)

Kvinder er udsat for flere former for vold, og FN arbejder blandt andet for at bekæmpe vold i nære relationer, omskæring af kvinder, menneskehandel, såsom prostitution og tvangsarbejde, og seksuel vold mod kvinder i konflikt.

Mindst 155 lande har vedtaget love mod vold i hjemmet, og 140 lande har love mod seksuel chikane på arbejdspladsen. Men der er mange udfordringer med at håndhæve disse love, og kvinder får ikke altid den sikkerhed eller juridisk bistand, de har krav på. Gerningsmændene går ofte fri, og her skal der gøres meget mere for at sikre kvinders rettigheder.

Kilde: UN Women

Kvinders menneskerettigheder er under stærkt internationalt pres

Ligestilling mellem kønnene og rettigheder relateret til familieplanlægning og seksuel sundhed er blevet meget kontroversielle i internationale forhandlinger i de sidste 10-15 år. Konservative lande og religiøse grupper fra forskellige dele af verden udøver aktiv lobbyvirksomhed for at modarbejde og underminere internationale aftaler, der omhandler dette. Særligt rettigheder i forbindelse med sikker abort, præventionsmidler, seksuelle minoriteter, kønslemlæstelse af kvinder, ungdom og hiv-positive er kontroversielle emner, som er svære at blive enige om. Nogle er bekymrede for, at et nyt topmøde om kvinders rettigheder i FN, som åbner døren for en ny behandling af de nuværende aftaler, kan føre til fjernelse af rettigheder, som allerede er opnået.

Istanbul-konventionen er en international aftale om forebyggelse og bekæmpelse af vold i nære relationer. Denne aftale er designet til at beskytte kvinder mod kønsbaseret vold og ses som helt central i bekæmpelsen af ​​vold i hjemmet. Tyrkiet, Ungarn, Slovakiet og Bulgarien har trukket sig ud af dele af denne aftale, og Polens regering truer med at gøre det samme.

Argumenterne mod konventionen varierer. I Tyrkiet kaldes konventionen anti-islamisk og en trussel mod traditionelle familieværdier. I både Tyrkiet og Polen hævdes det, at konventionen truer kønsbegrebet og baner vejen for queer-rettigheder. Konservative aktører forsøger ofte at fremstille rettigheder relateret til familieplanlægning og seksuel sundhed som et vestligt forsøg på at underminere lokale religiøse og kulturelle værdier. Familieværdier bliver ofte fremhævet over kvinders, unges og seksuelle minoriteters rettigheder.

Blandt medlemmerne af Europarådet var det kun Aserbajdsjan og Rusland, der ikke underskrev Istanbul-konventionen. I 2017 underskrev præsident Vladimir Putin med støtte fra den russisk-ortodokse kirke en lovændring, der afkriminaliserer vold i nære relationer, som ikke resulterer i "væsentlig legemsbeskadigelse" og ikke forekommer mere end én gang om året. I praksis betyder det, at det er lovligt at udøve vold mod sin partner, og det er både en krænkelse af menneskerettigheder og kvinders rettigheder.

Hvad gør FN?

FN's Kvindekonvention blev vedtaget af FN's Generalforsamling i 1979. Alle medlemslande, der har ratificeret konventionen, har forpligtet sig til at beskytte kvinder mod diskrimination og at sikre borgerlige, sociale, økonomiske og politiske rettigheder.

På FN's kvindekonference i Beijing i 1995 blev det slået fast, at kvinders rettigheder er menneskerettigheder. Det endelige dokument; Beijing erklæringen omtales ofte som guldstandarden for ligestilling mellem kønnene i verden.

Beijing erklæringen indeholder en handlingsplan for at nå mål om retfærdighed og ligestilling for alle kvinder. Den angiver også, hvilken slags foranstaltninger, vi skal tage for at bekæmpe fattigdom, vold og sikre kvinders rettigheder i krig, konflikter og samfund, der er påvirket af klimaændringer. Dokumentet giver også retningslinjer for, hvordan vi kan forbedre kvinders deltagelse i politiske og økonomiske beslutningsfora, unge pigers situation, sikre adgang til uddannelse og sundhed, og hvordan medierne kan spille en positiv rolle i at fremme ligestilling.

Ligestilling og kvinders rettigheder er et tema i alle 17 verdensmål, der skal realiseres i 2030. Blandt andet i mål tre står der, at dødeligheden i forbindelse med graviditet og børnedødelighed skal reduceres. FN's verdensmål nummer fem er at sikre fuld ligestilling mellem kønnene, styrke kvinders stilling og stoppe diskrimination af kvinder.

FN's kvindeorganisation, UN Women, arbejder for at styrke pigers og kvinders position i verden.