Konflikter strækker sig ofte over længere tid, og selv efter konflikterne er løst, vil unges liv være præget i lang tid efterfølgende, som følge af at blive frastjålet en uddannelse.
I dag har millioner af børn i verden brug for økonomisk støtte til uddannelse som følge af at leve i lande, der er ramt af krise eller krig.
Den internationale dag for beskyttelse af uddannelse mod angreb markeres for at understrege vigtigheden af ​​at beskytte unges uddannelse i kriser og konflikter og for at værne om skolen som en tryg arena for elever og lærere.

Bildet viser et ruinert klasserom. Det ligger gjenstander, treverk og betongrester strødd.

En palæstinensisk elev viser skaderne på en FN-skole frem i flygtninglejren Jabalia (Gazastripen), efter at området blev ramt af israelsk bombing 30. juli 2014. Foto: UN Photo/Shareef Sarhan

Nøgletal

  • I 2020 og 2021 blev der rapporteret over 5000 angreb på uddannelser og militær brug af skoler og universiteter.
  • Militær besættelse af skoler og universiteter blev fordoblet i perioden 2018-2019, til perioden 2020-2021, fordi militæret benyttede sig af de tomme skoler under pandemien. Dette har ødelagt mange skoler, og i kombination med pandemien har dette ført til langvarige perioder uden uddannelse mange elever og studenter.
  • 630 angreb mod elever, studenter, lærere og akademikere blev registreret i 2020-2021. I disse angreb blev 2400 mennesker skadet, dræbt, kidnappet eller truet, og 2300 blev arresteret eller holdt i varetægt.
  • I 11 lande blev der rapporteret om angreb, som var specifikt rettede mod at piger og kvinder i skolen, eller piger og kvinders adgang til uddannelse.

Kilde: Education Under Attack 2022

Uddannelse under angreb (Engelsk)

Uddannelse redder liv

Uddannelse er en menneskeret, og alle børn har ret til at gå i skole. Dette er nedfældet i både Verdenserklæringen om Menneskerettigheder og Børnekonventionen.
Gennem uddannelse kan flere mennesker løfte sig ud af fattigdom. Derfor skal skolen være en tryg arena, hvor børn er beskyttet mod trusler og kriser.
I krisesituationer bidrager skolen ikke kun til håb for fremtiden, men også til normalitet i en kaotisk hverdag. Sikker adgang til uddannelse i konflikter og humanitære kriser er en af ​​de vigtigste investeringer i fred, sikkerhed og fattigdomsbekæmpelse. Den viden, færdigheder og støtte, som eleverne modtager gennem uddannelse, gør det muligt for generationer at overleve kriser, såsom konflikter eller pandemier, og at fortsætte med at arbejde for en fredelig og bæredygtig fremtid.
Uden adgang til uddannelse vil flere generationer af børn, der lever i konflikt i dag, vokse op uden de nødvendige kompetencer og et stabilt grundlag for at opbygge et godt liv. Denne manglende kompetence i et samfund kan også føre til, at området lettere ender i en ny krise, som igen fratager flere generationer retten til uddannelse.
Uden for skolen er børn lette mål for misbrug, udnyttelse og rekruttering til væbnede styrker og grupper. Børn, der ikke må gå i skole, er også mere tilbøjelige til at blive udsat for børnearbejde, børneægteskaber og seksuelle overgreb.
Beskyttelse af børns skolegang og velfærd er også med til at mindske sandsynligheden for fremtidige konflikter.

Uddannelse er vigtig for bæredygtig udvikling

I 2015 vedtog FN's medlemslande 17 mål for en bæredygtig fremtid. For at nå de 17 mål skal god uddannelse fra verdenssamfundet være grundlaget.
God uddannelse er også et mål i sig selv.
FN's Verdensmål 4 har til formål at "sikre inkluderende, retfærdig og god uddannelse og fremme muligheder for livslang læring for alle". En god uddannelse er grundlaget for at forbedre menneskers liv. Piger og drenge skal have lige adgang til uddannelse af god kvalitet, og det skal være gratis.
Det gælder også i kriser og konflikter.

Ti delmål til FN's Verdensmål 4

Respons: Erklæringen om trygge skoler

Det er hvert lands styrende myndigheder, der har hovedansvaret for at yde beskyttelse og sikre uddannelse til alle.
I 2015 ledede Norge og Argentina en proces blandt FN's medlemslande for at udvikle en separat erklæring til beskyttelse af uddannelse i væbnet konflikt. Dette resulterede i Erklæringen om trygge skoler.

Erklæringen er en politisk forpligtelse til bedre at beskytte studerende, lærere, skoler og universiteter under væbnet konflikt, for at støtte fortsættelsen af ​​uddannelse i krigstid og for at forhindre militær brug af skoler.
Ved at godkende erklæringen forpligter staterne sig til at sikre adgang til sikker uddannelse og til at udvikle uddannelsessystemer, der er konfliktfølsomme og fremmer respekt mellem sociale eller etniske grupper.
I maj 2023 havde 118 stater verden over tilsluttet sig aftalen.

Bildet viser et klasserom fylt med elever.

Skoleelever fra forskellige etniske grupper går i samme klasse i Gao, Mali. På trods af konflikt mellem de forskellige grupperinger i landet, arbejder og socialiserer elevene sammen. Dette er tegn på, at fredelig sameksistens og forsoning er mulig i Mali - på trods af urolighederne i landet. Foto: UNPHOTO/Marco Dormino

Historie

Den 28. maj 2020 vedtog FN's Generalforsamling resolution A/RES/74/275, som oprettede den internationale dag til beskyttelse af uddannelse mod angreb. 

Generalforsamlingens resolution siger, at hvert enkelt lands regering har hovedansvaret for at beskytte og sikre inkluderende og retfærdig kvalitetsuddannelse på alle niveauer til alle elever, specielt de i sårbare situationer.

Resolutionen understreger endvidere behovet for at intensivere indsatsen og øge finansieringen for at fremme trygge skolemiljøer i humanitære nødsituationer, beskytte skoler mod angreb og lette adgangen til uddannelse i væbnede konfliktsituationer.

UNESCO og UNICEF hjælper medlemslandene med, hvordan de kan sikre adgang til kvalitetsuddannelse i krisetider.

Lær mere

Igangværende konflikter i verden i dag

Børnekonventionen

Temaside fra UNICEF (Engelsk)