| Vedtaget: | 20.11.1989 |
| Trådte i kraft: | 02.09.1990 |
| Læs mere på engelsk: | Convention on the Rights of the Child |
Hvad er FN’s børnekonvention?
Børnekonventionen er den første internationale menneskerettighedskonvention, der giver børn en særlig juridisk status. Den bekræfter, at børn har menneskerettigheder og krav på særlig beskyttelse.
Alle stater, der har tilsluttet sig børnekonventionen, skal følge, hvad den siger.
- Konventionen slår fast, at alle personer under 18 år er børn, og er omfattet af børnekonventionen.
- Alle lande i verden, undtaget USA, har tilsluttet sig børnekonventionen.
- FN’s børnekomite (CRC) overvåger, hvordan børn har det i de lande som har tilsluttet sig aftalen, og kommer med anbefalinger om hvordan de kan bedre børns rettigheder.
- Børnekonventionen er basseret på FN’s erklæring om barnets rettigheder, som blev vedtaget for 30 år siden.
Eksempler på rettigheder som står i FN’s børnekonvention
- Alle børn er født frie og har samme værdi.
- Alle børn har ret til et navn og en nationalitet.
- Alle børn har ret til beskyttelse.
- Alle børn har ret til det bedst mulige sundhedsvæsen og nok mad og drikke.
- Alle børn har ret til at blive hørt og blive taget hensyn til.
- Alle børn har ret til at gå i skole.
- Alle børn har ret til leg, fritid og hvile.
- Alle børn har de samme rettigheder.
Stater kan tage forbehold over for dele af indholdet i børnekonventionen.
Børnekonventionen er en af de mest omfattende menneskerettighedskonventioner i FN-regiet. Det er både dens styrke og dens svaghed: dens omfattende karakter gør, at landene som har tilsluttet sig aftalen, er forpligtet sig til meget. Det er en styrke, at så mange lande har sagt, at de vil følge de mange regler som har med børns rettigheder at gøre.
Samtidig svækkes dens betydning ved at en lang række stater har fået mulighed for at opstille forbehold for store dele af indholdet. Hvis et land er uenig i en af artiklerne i konventionen, kan de opstille forbehold for den artikel – selvom de har tilsluttet sig børnekonventionen.
Forbeholdene demonstrerer tydeligt, hvor problematisk det kan være at vedtage en lov for, hvordan den bedste barndom ser ud i alle verdens lande.
Tillægsprotokoller
FN har vedtaget tre tillægsprotokoller til børnekonventionen. Medlemslandene kan selv bestemme om de tilslutte sig disse.
- Tillægsprotokol om børn i bevæbnet konflikt (2000)
- Tillægsprotokol om salg af børn og børneprostitution (2000)
- Tillægsprotokol som opretter en klagemekanisme for børnekonventionen (2011)
Børns rettigheder i Danmark
Danmark ratificerede børnekonventionen i 1991. Det betyder, at politikkerne har lovet at følge alle artiklerne. De danske myndigheder skal hvert femte år sende en rapport om hvordan situationen er for børn i Danmark.
Børnekomiteen kommer på baggrund af rapporterne med konkluderende bemærkninger om børns rettigheder i Danmark.