Togo

Sidst opdateret: 09.08.2022

Togo er en republik i Vestafrika. Landet grænser op til Ghana mod vest, Burkina Faso mod nord, Benin mod øst og Atlanterhavet mod syd. Her er alt, hvad du behøver at vide om Togo.

Foto: Adobe Stock

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Lomé
Etniske grupper: Afrikansk (37 stammer; de største og mest indflydelsesrige er Ewe, Mina, and Kabre) 99%, europæer and syriske-libanesere mindre end 1%
Sprog: Fransk (officielt, handelssproget), Ewe and Mina (de to største afrikanske sprog i den sydlige del), Kabye and Dagomba (de to største afrikanske sprog i den nordlige del)
Religion: Kristne 44%, lokale religioner 36%, muslimer 14%, ingen 6%, andre <1% (2010)
Befolkningstal: 9 053 799 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 56 790 km2
Valuta: CFA-Franc
Nationaldag: 27. april

Geografi

Togo er et langt og smalt land, som er ca. 600 km langt og mellem 50 og 150 km bredt. Landet strækker sig fra atlanterhavskysten og ind over det afrikanske kontinent. Ved kysten er der flere søer og laguner, og inden for kystområdet er der sumpede sletter dækket af tropisk regnskov. Centralt i landet findes kuperet savannelandskab – og den nordlige del består af steppelandskab. Togo er et af de tættest befolkede lande i Afrika. De fleste bor ved kysten. Togo har et tropisk klima. I syd er der to regntider; en fra april til juli og en fra september til oktober. I nord er der kun én regntid fra juni til september. I december og januar blæser der en tør ørkenvind over landet.

Landbrug er Togos vigtigste erhverv, og 70% af Togos landareal er dyrkbar mark. De største miljøproblemer i Togo er træfældning og jorderosion, som følge af jordmisbrug, forurening ved brug af trækul til brændstof og vandforurening. Togo er også særlig udsat for oversvømmelse og tørke, som ødelægger landbrugsjorden. Mange dyrearter i landet er truede, og Togo scorer derfor lavt på indeks over biologisk mangfoldighed.

Historie

Landområdet, som er Togo i dag, har været beboet siden forhistorisk tid og er blevet styret af forskellige stammer og civilisationer. Fra 1500-tallet var Togo en del af den internationale handel langs kysten. Handelsstationerne blev også brugt til slavehandel.

I slutningen af 1800-tallet blev Togo en tysk koloni på trods af modstand fra befolkningen. Tyskerne byggede jernbaner, havneanlæg og plantager. Tvangsarbejde og hårde skatter blev realiteten for indbyggerne. Tyskerne blev drevet ud af Togo under 1. Verdenskrig. Efter krigen blev landet et mandatområde under Frankrig og Storbritannien på opdrag fra Folkeforbundet. I 1956 blev den britiske del af Togo indlemmet i Guldkysten (i dag Ghana), mens den franske del, Fransk Togo, blev erklæret selvstændigt i 1960.

I 1963 tog Gnassingbe Eyadéma magten ved et kup. Han gjorde Togo til en etparti-stat og styrede landet enevældigt. I 1990-tallet førte politisk uro og internationalt pres til en ny grundlov, som indførte flerpartisystem. Et egentligt skridt hen mod demokrati skete ikke før Gnassingbe Eyadémas døde i 2005. Da overtog hans søn, Faure Gnassingbe, magten. Dette var i strid med grundloven, og magtovertagelsen førte til voldelige sammenstød og sanktioner fra det internationale samfund.

Samfund og politik

Togo styres i dag efter grundloven fra 1992. Præsidenten vælges direkte hvert femte år, og der findes ingen grænse for antal gange en præsident kan genvælges. Præsidenten udpeger statsministeren. Valgene som blev holdt under Eyadéma Gnassingbes regeringstid var gennemsyret af valgfusk. Det første præsidentvalg, som Faure Gnassingbe vandt, var også omstridt, men senere valg er blevet regnet som frie og retfærdige af internationale observatører. Oppositionen i landet har alligevel protesteret mod valgresultaterne.

De senere år har landet været præget af politisk uro og store demonstrationer, hvor demonstranter er blevet dræbt og arresteret. Demonstranternes vigtigste krav er, at præsidenten skal gå af, og at der må genindføres begrænsninger i grundloven på, hvor længe en præsident kan sidde ved magten. Togo præges af rivalisering mellem de to folkegrupper Ewe (syd i landet) og Kabré (nord i landet.) Gnassingbé har støtte fra Kabré, som også dominerer militæret, politiet og regeringspartiet RTP. Etniske skillelinjer har spillet en noget mindre rolle i politikken de senere år. Kriminaliteten i landet er høj og præges af våbenhandel, narkotikahandel, menneskehandel og hvidvaskning af penge.

Økonomi og handel

Togo er et af de mindst udviklede lande i verden, og halvdelen af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen. Politisk uro førte længe til, at bistandsorganisationer og udenlandske investorer holdt sig ude af Togo. Landet har de sidste år oplevet en økonomisk vækst grundet politisk stabilitet, politiske tiltag for at modernisere infrastrukturen, øge produktivitet i landbruget og udenlandsk hjælp. Landet modtager nu økonomisk bistand fra flere donorer, og dele af udenlandsgælden er blevet slettet.

Togos økonomi domineres af landbrug, og majoriteten af den arbejdsdygtige del af befolkningen arbejder inden for landbruget. Landet har få, men værdifulde mineralressourcer, og Togo er en af verdens største producenter af calciumfosfat. Eksportvarer som calciumfosfat, kaffe og bomuld er vigtige indtægtskilder for landet. Desuden er havnevirksomhed en betydelig indtægtskilde. Eftersom store dele af befolkningen lever i fattigdom, erhverver mange sig ved sort arbejde og byttehandel. Penge, der bliver sendt hjem fra togolesere, der arbejder i udlandet, er også et vigtigt bidrag til økonomien.

Kort over Togo