Serbien

Geografi

Geografisk kan Serbien opdeles i to dele. I nord er naturen præget af lavland og sletter, mens den sydlige og østlige del af landet er præget af højland og bjerge. Det højeste bjerg, Daravica (2656 m.o.s.l.), ligger i den sydlige del af landet. Flere store floder løber gennem lavlandet i nord, herunder Donau, Tisa og Sava. Floderne og den frugtbare jord gør landbrug og fødevareproduktion i dette område gunstigt. I højlandet er der store naturområder med skove. Landet har et typisk indlandsklima med kolde vintre og varme, fugtige somre.

Dårlig håndtering af spildevand og affald er store miljømæssige udfordringer. Kun ti procent af landets spildevand bliver renset, før det ender i de store floder. Det anslås også, at omkring hver tredje serbere indånder giftig og forurenet luft på daglig basis. Serbien er også jævnligt udsat for jordskælv. Oversvømmelser er også almindelige.

Historie

Serbiens centrale beliggenhed mellem øst og vest har gjort, at landet er blevet påvirket og kontrolleret af en række forskellige folk og riger. I 1000-tallet voksede den første serbiske stat frem. Landet havde en national storhedstid omkring 1300-tallet og kontrollerede store dele af Balkanhalvøen. I 1459 erobrede Det Osmanske Rige området og beholdte magten i omkring 500 år. Fra 1800-tallet voksede nationalismen igen, og Serbien kæmpede sig til selvstændighed. Forskellige stormagters ønske om at kontrollere Balkan førte til krig og starten på 1. Verdenskrig, hvor hver fjerde serber døde. Efter krigen blev et nyt fælles sydslavisk (jugoslavisk) kongedømme oprettet. Det nye kongedømmet bestod af delrepublikkerne: Bosnien-Hercegovina, Kroatien, Makedonien, Montenegro, Serbien og Slovenien.

Efter 2. Verdenskrig erstattede en ny kommunistisk jugoslavisk stat det gamle kongedømmet. Uligheder mellem delrepublikkerne voksede og førte til statens opløsning i 1991. Serbien og Montenegro modsatte sig opløsningen og fik støtte fra de serbiske minoriteter i de andre delrepublikker. En etnisk, kulturel, religiøs og politisk motiveret krig brød ud. Serbien og Montenegro var direkte involverede i krigene, som hærgede Kroatien og Bosnien-Hercegovina.

Efter opløsningen af Jugoslavien ønskede den serbiske provins Kosovo at blive selvstændig. En blodig konflikt brød ud, hvor Serbien blev beskyldt for omfattende krigsforbrydelser, etnisk rensning og folkemord i Kosovo. Krigsforbrydelserne førte til, at NATO bombede flere mål i Serbien. Siden 2008 er Kosovo erklæret selvstændigt, men hverken Serbien eller Rusland har anerkendt dets suverænitet.

Samfund og politik

Siden 2006, da delrepublikken Montenegro blev selvstændig fra Serbien, har Serbien været en selvstændig republik. Statsoverhovedet er en præsident, som bliver valgt i direkte valg for fem år ad gangen. Den udøvende magt ligger hos en regering styret af en statsminister. Statsministeren udnævnes af præsidenten i samarbejde med landets nationalforsamling. 

Serbien har i dag kandidatstatus i EU, men de skal blandt andet forbedre deres forhold til Kosovo, som de længe har været i konflikt med, for at kvalificere sig til EU-medlemskab. Landets kulturelle, sociale og økonomiske bånd til Rusland har efter interventionen i Ukraine skabt udfordringer for dets medlemskabsudsigter, da EU søger at isolere Rusland.

I de senere år er de serbiske myndigheder blevet kritiseret for at bevæge sig baglæns med hensyn til retssikkerhed, menneskerettigheder, mediefrihed og ytringsfrihed.

Krigen i 1990’erne, og NATOs bombning som følge af massakrerne i Kosovo i 1999, præger det serbiske samfund. Det offentlige velfærdssystem har store mangler og brister. Sundhedsvæsnet er dårligt og gennemsyret af korruption. Landet er også præget af udbredt kriminalitet. Staten har ikke formået at hindre smugling af mennesker, våben og narkotika i kølevandet på krigens hærgen.

Økonomi og handel

Serbiens økonomi blev hårdt ramt af krigen og bombningen i 1990’erne. Efter 2000-tallet blev omfattende reformer gennemført, hvilket førte til en svag økonomisk vækst. I 2014 blev landet hårdt ramt af store oversvømmelser. Dette gik hårdt ud over landbruget, minedriften og medførte store ødelæggelser på infrastruktur. Konsekvenserne for den skrøbelige økonomi blev store. Udenlandsinvesteringerne sank, valutaen dalede i værdi og inflationen blev skyhøj. Efter omfattende opbygning øgedes privatisering, international bistand og nye nedskæringer i statens udgifter har økonomien stabiliseret sig noget. Landet kæmper fortsat med høj arbejdsløshed, stor udenlandsgæld, mangel på uddannede arbejdskraft, teknologisk forældet industri, ineffektive virksomheder og manglende investeringer. 

De økonomiske ulighed mellem by og land er store. Over 25% af landets befolkning lever under den nationale fattigdomsgrænse. Fattigdommen er specielt udbredt i syd. Manglende arbejdsmuligheder har medført en stor udvandring af unge og uddannede. Serbien arbejder på et EU-medlemskab og har fået en handelsaftale med EU på plads. Landet skal imidlertid opfylde strenge økonomiske krav fra EU og Den Internationale Pengefond, før de kan opnå et fuldstændigt medlemskab.