Flag
Nøgletal og fakta
Hovedstad: | Lima |
Etniske grupper: | Amerindianere 45%, mestiz (både amerindiansk- og europæisk ophav) 37%, europæer 15%, andre 3% |
Sprog: | Spansk (officielt) 84,1%, quechua 13%, aymara 2%, andre, inkl. amazonske sprog 3% (2007) |
Religion: | Katolikker 81%, evangelisk kristne 13%,andre/uspecificeret/ingen 6% |
Befolkningstal: | 34 352 719 (2023) |
Styreform: | Republikansk demokrati |
Areal: | 1 285 220 km2 |
Valuta: | Peruansk nuevo sol (PEN) |
Bruttonationalindkomst per indbygger: | 15 048 PPP$ |
Nationaldag: | 28 juli |
Geografi
Andesbjergene deler Peru i tre adskilte regioner. De tørre kystområder på vestsiden af bjergkæden består af en smal slette med lidt nedbør og få variationer mellem årstiderne. Højlandet er fugtigt med jævnlige regnskyl og køligere vejr end i resten af landet. På østsiden af Andesbjergene er klimaet tropisk med høje temperaturer og meget nedbør i regntiden.
I de seneste årtier er Perus klima blevet unormalt påvirket af El Niño. Vejrfænomenet får de varme havstrømme fra Stillehavet til at ændre retning, og løber langs ækvator mod Sydamerikas kyst. Vandet skubber den kolde Humboldt-strøm tilbage fra Peru, hvilket forårsager tørke og problemer for fiskeindustrien. Landet er rigt på ressourcer, og den hurtige industrielle udvikling i efterkrigstiden har gjort luft- og vandforurening til væsentlige miljømæssige udfordringer. Et andet problem er skader på landskabet og miljøskadelige udledninger i forbindelse med minedrift. Skovrydning er et vedvarende problem. Jordskælv forekommer med jævne mellemrum.
Historie
De ældste sport af bosættelse i Peru er mindst 12.000 år gamle. I det 12. århundrede opstod Inkariget i området omkring byen Cuzco, som ligger i den sydlige del af det nuværende Peru. Imperiet voksede og i det 15. århundrede begyndte erobringerne ´, som førte til, at Inkariget omfattede en tredjedel af Sydamerika. I 1532 begyndte den spanske erobring af Inkariget. I de følgende århundreder blev der bygget miner og plantager. Hvor de indfødte arbejdede som slaver. For den oprindelige befolkning var det spanske kolonistyre en katastrofe. Kombinationen af krig, nye sygdomme og tvangsarbejde førte til mange dødsfald.
Den peruvianske uafhængighedskrig mod kolonistyret førte til, at landet, som det sidste i Sydamerika, blev selvstændigt i 1821. de sidste spanske styrker blev besejret i 1824. den nye stat var præget af konflikter mellem forskellige oprørsgrupper og krige mod bl.a. nabolandene Ecuador og Chile. Gennem det 20. århundrede vekslede magten mellem militærdiktaturer og demokratisk valgte ledere. I 1980 sluttede det sidste militærregime. 1980’erne og 1990’erne var præget af voksende narkotikahandel, økonomiske kriser og social utilfredshed. Radikale venstreorienterede guerillagrupper opstod, og i en brutal konflikt med hæren blev over 69.000 mennesker dræbt.
Økologiske fodaftryk
1,4
jordkloder i Peru
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Peru ville vi have behov for 1,4 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykSamfund og politik
Peru er en republik, hvor præsidenten både er statsoverhoved samt overhoved for militær og regeringen. Præsidenten vælges for en femårig periode, men kan ikke vælges to gange i træk. Præsidenten udpeger regeringen. Kongressen er den lovgivende forsamling og vælges på samme tid for samme periode.
Lige siden årtusindskiftet har politik været præget af korruptionsskandaler og store demonstrationer. Den oprindelige befolkning udgør en betydelig del af dem, der protesterer mod den måde, naturressourcerne udnyttes på, og mod industri, der ødelægger miljøet. Andre vigtige politiske spørgsmål vedrører voksende kriminalitet og narkotikahandel. Politiet og sikkerhedsstyrkerne bliver også jævnligt anklaget for vilkårlig tilbageholdelse, tortur og andre overgreb. Der er stadig store økonomiske forskelle mellem de forskellige dele af landet, og mellem sociale klasser. De spansktalende og europæernes efterkommere udgør eliten, mens den sorte minoritet er den mest diskriminerede. Den oprindelige befolkning, og til dels de af asiatisk oprindelse, har også en lavere status i samfundet.
Menneskelig udvikling
76 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Peru
Peru er nummer 76 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexØkonomi og handel
Der har været udsving i landets økonomi i efterkrigstiden. Efter stor vækst i mineraludvindingen og fiskeindustrien i 1960'erne opstod der i 1980'erne en økonomisk krise. Markedspriserne på landets eksportvarer faldt dramatisk. Efter omfattende økonomiske reformer i begyndelsen af 1990'erne faldt den høje inflation. Mellem 2009 og 2013 oplevede landet betydelig økonomisk vækst, som følge af minedrift og eksport af råvarer. På grund af faldende priser på disse ressourcer på det globale marked var der mindre økonomisk vækst mellem 2014 og 2017. Derudover blev meget af Perus økonomiske vækst i det sidste årti revet væk som følge af Corona pandemien.
Store dele af befolkningen lever i fattigdom, især på landet og i byernes slumkvarterer. Peru har problemer med en stor sort økonomi. Dette er især forbundet med stoffer, og landet er en stor producent af kokain.
De største eksportvarer er mineraler som sølv, kobber, zink, olie og guld og andre varer som fiskemel, bomuld, sukker og kaffe. Derudover er turistindustrien vigtig på grund af den rige kulturarv; Machu Pichu og Andesbjergenes og Amazonas storslåede natur. Peru fører en frihandelsvenlig økonomisk politik.
Den vigtigste handelspartner er Kina efterfulgt af EU og USA.
Statistik
Her finder du værdierne for Peru på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
mennesker i Peru
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,1
børn per kvinde i Peru
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
14
børn der dør per 1000 levendefødte i Peru
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
15 048
BNP per indbygger i PPP-dollar i Peru
Menneskelig udvikling
76 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Peru
Peru er nummer 76 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexSult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,9
af 10 er underernærede i Peru
Klima
Økologiske fodaftryk
1,4
jordkloder i Peru
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Peru ville vi have behov for 1,4 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykCO2-udslip
Antal ton CO2-udslip per person
1,40
ton CO2-udslip per person i Peru
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,380
GII-index i Peru
Sundhed
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
5,2
har adgang til rent vand i Peru
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
7,8
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Peru
Uddannelse
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13
er forventet antal år i skolen i Peru
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,4
af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Peru