Flag
Nøgletal og fakta
Hovedstad: | Guatemala City |
Etniske grupper: | Mestis (blanding af spansk og urbefolkning) 56%, maya 41.7%, Xinca (urbefolkning, ikke-maya) 1.8%, afrikansk ophav 0.2%, garifuna (blanding vest- og central afrikansk, caribisk urbefolkning og arawak) 0.1%, andre 0.2% (2018) |
Sprog: | Spansk (officielt) 69.9%, maya sprog 29.7% (k'iche 7.8%, q'eqchi 8.3%, mam 4.4%, kaqchikel 3%, q'anjob'al 1.2%, poqomchi 1%, andre 4%) andre 0.4% (inkluderet xinca og garifuna) (2018), Der er 23 officielt anerkendte ursprog, inklusiv 21 mayasprog, xinca og garifuna. |
Religion: | Romersk-katolske 41,7 %, protestanter 38,8 %, andre 2,7 %, ateister 0,1 %, ingen 13,8 %, uspecificeret 2,9 % (2018) |
Befolkningstal: | 18 092 026 (2023) |
Styreform: | Republik |
Areal: | 108 890 km2 |
Valuta: | Quetzal |
Bruttonationalindkomst per indbygger: | 10 818 PPP$ |
Nationaldag: | 15. september |
Geografi
Guatemala er et land med meget skov og regnskov. Det strækker sig fra Stillehavet i syd og over til Det Caribiske hav i øst - med et stort højlandsplateau i midten. To bjergkæder præger landet - Sierra Madre i syd og Altos Chuchmatanes i nord. Sierra Madre har 33 vulkaner, hvoraf tre er aktive. Her findes også Mellemamerikas højeste top, Tajumulco, på 4220 m.o.h. Langs Stillehavskysten er der store frugtbare sletter. Nord i landet er der lavlandsområder med regnskov og græssletter. Klimaet varierer stort mellem landets forskellige områder. Langs kysterne og i nord er det tropisk klima, og langs den caribiske kyst er der meget nedbør året rundt. I det centrale højland er der køligere.
Afskovning og fældning af regnskoven er et stort miljøproblem i Guatemala. Konsekvenserne indebærer jorderosion og at landets biologiske mangfoldighed er truet. Vandforurening er også et omfattende problem, og i landområderne mangler en stor del af befolkningen adgang til rent drikkevand. Guatemala er regelmæssigt udsat for jordskælv. I 1976 blev hovedstaden Guatemala By ramt af jordskælv, som krævede op mod 30 000 menneskeliv
Historie
Det er spor efter menneskelig aktivitet i Guatemala fra 12 000 fvt. De første bofaste samfund er dateret til omkring 2000 fvt. Ud fra disse samfund voksede mayakulturen frem og blev den største af de gamle mellemamerikanske kulturer. I sin storhedstid, mellem år 300-900, udviklede de avanceret matematik, arkitektur, tidsregning og byggede storslåede tempelbyer.
Da spanierne ankom til området omkring 1520-tallet, døde mange mayafolk af nye sygdomme, som europæerne bragte med sig. De overlevende blev koloniseret af det overlegne spanske militær. Frem til den opnåede selvstændighed i 1821, blev urbefolkningen brutalt undertrykt. Efter selvstændigheden blev Guatemala først en del af det mexicanske imperium, efter den centralamerikanske unionen, før de blev en selvstændig republik i 1838.
Efterhånden fik USA stor indflydelse i landet gennem store plantager, som var Guatemalas vigtigste indtægtskilde. I 1954 blev regeringen styrtet af en USA-støttet oprørsbevægelse. I 1961 indledte et voldelig oprør en 36 år lang borgerkrig, hvor over 200 000 mennesker døde. En fredsaftale blev indgået i 1996, men landet har siden været præget af kriminalitet, korruption og store politiske omvæltninger.
Økologiske fodaftryk
1,1
jordkloder i Guatemala
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Guatemala ville vi have behov for 1,1 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykSamfund og politik
Guatemala er en republik, hvor præsidenten både er statsoverhoved og regeringschef. Forfatningen garanterer folkets rettigheder, men løftet om stærkere beskyttelse af den oprindelige befolkning, fra fredsaftalen fra 1996, er endnu ikke kommet. Det samme gælder løftet om at reducere militærets magt. Den voldskultur, der er tilbage fra kolonitiden, er et stort problem i Guatemala; bande- og narkotikakriminalitet er udbredt. Valg foregår under relativt ordnede forhold, men korruption kan være et problem.
Det guatemalanske samfund er stærkt præget af store økonomiske og sociale forskelle. Underernæring blandt børn er meget udbredt, og nu bliver flere og flere overvægtige og lider af fedme, da sund kost er dyr i landet.
Menneskerettighedskrænkelser er et problem i landet. Overgreb mod menneskerettighedsforkæmpere og sociale ledere er steget i de senere år. Minoriteters og LGBTI+-personers rettigheder er ikke lovgivet, og landets oprindelige befolkning er ofte undertrykt. Den oprindelige befolkning udgør også størstedelen af landets fattigste befolkning. Kvinder er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet og i politik. Guatemala er et af de højest rangerede lande med hensyn til dødsfald som følge af vold mod kvinder.
Guatemala var en af grundlæggerne af FN, og er medlem af en række af FN's specialorganisationer samt regionale organisationer som Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).
Menneskelig udvikling
120 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Guatemala
Guatemala er nummer 120 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexØkonomi og handel
I Guatemala er der stor økonomisk forskel mellem de fattige og de rige. Næsten 60 procent af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. Landbruget var længe den vigtigste industri i landet, og der er stadig mange mennesker, der arbejder i denne sektor. Siden årtusindskiftet har servicesektoren dog overtaget som landets vigtigste indtægtskilde. Mere end halvdelen af landets samlede indkomst kommer herfra.
Guatemala har en stærk økonomi sammenlignet med andre mellemamerikanske lande. Den økonomiske udvikling er dog hæmmet af dårlig infrastruktur, kriminalitet og et lavt uddannelsesniveau. USA er den vigtigste handelspartner, men Guatemala handler også meget med nabolandene. Økonomien fik et knæk på grund af den globale finanskrise i 2008. Situationen forværredes året efter, da der var tørke, og landet måtte få udenlandsk bistand for at forhindre hungersnød. Siden 2010 har økonomien været i fremgang, selvom Guatemala var et af de lande, der var hårdest ramt af covid-19-krisen, som førte til et markant fald i BNP og international handel i 2020.
Statistik
Her finder du værdierne for Guatemala på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
mennesker i Guatemala
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
2,3
børn per kvinde i Guatemala
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
23
børn der dør per 1000 levendefødte i Guatemala
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
10 818
BNP per indbygger i PPP-dollar i Guatemala
Menneskelig udvikling
120 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Guatemala
Guatemala er nummer 120 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexSult
Andel af befolkningen som er underernæret
1,7
af 10 er underernærede i Guatemala
Klima
Økologiske fodaftryk
1,1
jordkloder i Guatemala
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Guatemala ville vi have behov for 1,1 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykCO2-udslip
Antal ton CO2-udslip per person
1,00
ton CO2-udslip per person i Guatemala
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,481
GII-index i Guatemala
Sundhed
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
5,6
har adgang til rent vand i Guatemala
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
8,1
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Guatemala
Uddannelse
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
10
er forventet antal år i skolen i Guatemala
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
8,4
af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Guatemala