Den Centralafrikanske Republik

Geografi

Den Centralafrikanske Republik er næsten dobbelt så stor som Norge i areal og ligger på et højt plateau uden kyst, cirka midt i Afrika. Næsten halvdelen af ​​landarealet er skovklædt med tropisk regnskov i syd. Store dele af landskabet er savanner med græs og smalle skovbælter langs floderne. Mod nord løber floden Chari med dens bifloder, mens floden Ubangui flyder mod syd og danner grænsen til Den Demokratiske Republik Congo. Landet har et tropisk klima med temperaturer på mellem 24-27 grader året rundt. Hvert år gennemgår landet længere perioder med tørke og to perioder med regn; disse er fra marts-maj og fra juli-september. I regntiden kan der forekomme oversvømmelser.

Forurenet drikkevand, skovrydning og ørkendannelse er store klima- og miljøudfordringer for landet. Landet var tidligere kendt for at være et af de områder i verden med den bedst bevarede uberørte natur og arter af vilde dyr, men i dag udgør krybskytteri og ørkenspredning en stor trussel mod biodiversiteten.

Historie

Arkæologiske fund tyder på, at der har boet mennesker i det område, der i dag er Den Centralafrikanske Republik i mindst 10.000 år. De første nybyggere var formentlig nomader, der jævnligt skiftede bopæl. I det 17. århundrede begyndte slavehandelen i landet, da arabisktalende handlende udvidede deres handelsruter til at passere gennem regionen.

Landets moderne historie har været præget af vold og ekstern indblanding. Frankrig koloniserede landet i slutningen af ​​1800-tallet, og den lokale befolkning blev udsat for tvangsarbejde på plantager, tvangsflytning og brutale afstraffelsesmetoder.

Siden befrielsen i 1960 har voldelige opstande og hyppige militærkup hæmmet forsøg på at etablere demokrati. I kølvandet på valget i 2011 opstod der stor politisk utilfredshed mod Bozizé-regimet, som havde siddet ved magten siden 2003. Séléka-oprørskoalitionen iscenesatte et voldeligt oprør og gennemførte et statskup i 2013. Magtovertagelsen udløste en brutal borgerkrig i landet, hvor muslimer og kristne organiserede sig i hver deres militsgrupper. Efter kuppet blev der indsat en overgangsregering, men voldsomme sammenstød flere steder i landet gjorde det svært for statsapparatet at få kontrol over situationen. Folkeafstemningen i 2015 førte til oprettelsen af ​​en ny forfatning, og landet har haft en demokratisk valgt præsident siden 2016. Vold, oprør og ustabilitet præger stadig landet. FN og andre internationale organisationer har beskrevet SAR som et land i krise.

Læs mere her om konflikten i Den Centralafrikanske Republik

Samfund og politik

Landets statsoverhoved er en præsident, der vælges ved almindelige valg hvert femte år. Præsidenten udnævner premierministeren og regeringen. Ligesom præsidenten vælges den lovgivende magt, parlamentet, for en periode på fem år. Politik er stærkt præget af konflikter mellem forskellige etniske og religiøse grupper, fattigdom, ulighed og manglende tillid til myndighederne.

Cirka 70 procent af befolkningen lever under den internationale fattigdomsgrænse, og mere end halvdelen mangler adgang til grundlæggende lægehjælp. Skolegang er som udgangspunkt gratis for børn i alderen 6-14 år, men flere års borgerkrig har betydet, at mange børn ikke har haft mulighed for at gå i skole. Omkring 40 procent af den voksne befolkning kan hverken læse eller skrive. Der er store kønsforskelle, og voldshandlinger og seksuelle overgreb mod kvinder og piger er meget udbredte. Tusinder er blevet dræbt i borgerkrigen, og mere end en tredjedel af befolkningen er blevet tvunget på flugt. Det på trods af, at FN og andre internationale styrker flere gange har været inde i landet i et forsøg på at opretholde en våbenhvile.

SAR blev medlem af FN den 20. september 1960, og er desuden medlem af en række af FN's specialorganisationer og andre regionale og internationale organisationer.

Økonomi og handel

Den Centralafrikanske Republik har store forekomster af naturressourcer. Blandt disse er skove, olie, diamanter, guld og uran. Den sårbare og underudviklede økonomi skyldes en kompliceret historie. Landet kæmper stadig med senvirkningerne af det internationale fald i råvarepriserne i 1970'erne. Den har en negativ handelsbalance med udlandet, manglende udbetaling af løn til offentligt ansatte, udbredt fattigdom og en stor uformel økonomi, der giver regeringen få skatteindtægter.

I dag er omkring 80 procent af befolkningen beskæftiget med landbrug, skovbrug og fiskeri. De fleste driver smådrift til selvbjærgning og lokalt salg, og de vigtigste landbrugsprodukter er kaffe, bomuld, majs, ris og jordnødder.

Manglende kystlinje, toglinjer og et velfungerende vejnet gør det vanskeligt at drive handel, hvilket hæmmer landets økonomiske udvikling. Varer eksporteres hovedsageligt ud af landet ved at blive transporteret ad floden og derefter ind i Republikken Congo, hvor de sendes videre. Op mod halvdelen af ​​eksporten af ​​diamanter er ulovlig og kommer ikke landet til gode. Frankrig er landets vigtigste handelspartner.