Costa Rica

Geografi

Costa Rica ligger midt i Mellemamerika og har kystlinje mod Stillehavet i vest og Det Caribiske Hav i øst. Mellem de to kystlinjer ligger der en række bjergtoppe, som når over 3500 meter. Her finder man også flere synlige aktive vulkaner. Cerro Chirripo er det højeste punkt med 3819 meter over havet.

Der er to årstider i Costa Rica: regntid fra maj til november - og tørketid fra december til april. Der er en enorm dyremangfoldighed i landet og omkring ¼ af landets areal er beskyttede områder. Costa Rica er udsat for vulkanudbrud og jordskælv. Landets største miljøproblemer er jorderosion og luftforurening.

Costa Rica omfatter også øen Isla del Coco i Stillehavet, som ligger ca. 550 km fra kysten.

Historie

Der er fundet spor af 10 000 år gammel bebyggelse i Costa Rica. Landet var i tidligt beboet af folkeslagene mayaer og chibchaer, men de blev fordrevet eller døde af sygdomme, som europæerne tog med sig, da de ankom i 1521. I begyndelsen var europæerne meget lidt interesserede i landet, og de bosatte sig ikke i området før 20 år senere.

Costa Rica lå langt fra den koloniale hovedstad i Guatemala. På grund af dette udviklede der sig et fællesskab af spanske småbønder med egen identitet og med større økonomisk lighed end i andre dele af Latinamerika. I midten af 1800-tallet udviklede kaffe og bananer sig til at blive landets vigtigste økonomiske grundlag. Landet undgik de karakteristiske storgodser, idet mindre enheder blev drevet som gårdbutikker uden at bruge urbefolkningen som slaver. Alligevel blev den oprindelige befolkning fordrevet til marginale dele af landet. Mennesker af afrikansk afstamning kom til Costa Rica, ligesom i de fleste syd- og mellemamerikanske lande, gennem slaveri. Fra begyndelsen var denne gruppe uundværlig i landbrugsarbejde, såsom i kakao- og bananplantagerne. Deres deltagelse var også af betydning i bygningen af jernbanen, som skulle forbinde landets indre med kysten og resten af verden. Landet blev selvstændigt fra Spanien i 1821.

Costa Rica var medlem af den Mellemamerikanske Føderale Republik frem til 1838, hvorefter landet blev en selvstændig republik. Siden 1800-tallet har der kun været to perioder med ustabilitet i landet. Først i 1917 til 1919 da Federico Tinoco herskede som diktator, og senere i 1948 da en 44-dages borgerkrig udbrød som følge af et omstridt præsidentvalg. I 1949 fik landet en ny grundlov, som blandt andet betød afskaffelse af militæret, udvidelse stemmeretten, nationaliserede banker og indførsel af formueskat.

José Figueres Ferrer grundlagde Det Nationale Befrielsespartiet (PLN), som siden 50’erne har domineret politikken i Costa Rica. Under Ferrers styre blev grundlaget for det, som i dag kendes som den costaricanske velfærdsstat, lagt. I anden halvdel af 1900-tallet udfordrede en række præsidenter fra det konservative Pusc-parti Ferrer og velfærdsstaten, men velfærdspolitikken blev aldrig alvorlig truet.

Samfund og politik

Som demokratisk republik er Costa Ricas præsident både statsoverhovedet t og regeringschef. Hvert fjerde år er der valg, hvor både præsidenten og nationalforsamlingen skal vælges. Det er de to partier, PLN og Pusc, som stort set har domineret den politiske scene. I nyere tid er der derimod dukket en række andre mindre partier op, som har sat sit præg på politikken.

Costa Rica regnes for at være et af Mellemamerikas mest stabile demokratier og bedste velfærdsstater. Rettigheder og frihed for indbyggerne er sikret gennem grundloven og respekteres i høj grad. Til trods for landets velfærd er det store forskelle mellem rig og fattig. Økonomisk vækst i landet er mest kommet de rige til gode. Hver femte costaricaner regnes i dag som fattig.

I løbet af de sidste år er hadefulde ytringer, stigmatisering og diskriminerende ideer blevet mere udbredt på sociale medier og andre steder. FN anslog i 2022, at hadefulde ytringer og diskriminering var steget med 71 %. Det har skabt en stærk splittelse og frustration i landet. Med FN-støtte har Costa Rica udformet Latinamerikas første strategi for at 'slå tilbage' og lægge grundlaget for en ny national politik.

Lovlig og ulovlig indvandring fra Nicaragua kommer i stigende grad til Costa Rica som lavtlønnede arbejdstagere. Dette er en udfordring for det godt udbyggede velfærdssystem. I 2001 blev der bygget en mur langs grænsen til Nicaragua, hvilket medførte spændinger mellem landene. Organiseret kriminalitet og narkotikahandel udgør også en større og større samfundsudfordring.

Costa Rica var et af landene, der grundlagde FN og blev medlem den 2. november 1945. Costa Rica er også medlem af FN's særorganisationer samt en række regionale organisationer, herunder Organisationen af Amerikanske Stater (OAS).

Økonomi og handel

Costa Rica har traditionelt været et landbrugsland. Dyrkning af kaffe, bananer, ananas, sukkerrør, kakao, ris, majs, kartofler og bønner har gennem historien været de vigtigste indtægtskilder.

I dag udgør turismen en væsentlig indtægtskilde i landet, og landet er et populært rejsemål. En nedgang i økonomien rystede Costa Rica i slutningen af 1990-tallet, men efter årtusindeskiftet er landets økonomi igen begyndt at vokse. Myndighedernes ønske om at styrke højteknologiske virksomheder, for at øge eksportgrundlaget, er en af forklaringerne bag væksten. Efter en folkeafstemning i 2007 indgik Costa Rica en frihandelsaftale med USA, der er Costa Ricas største handelspartner og investor.