Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Port-Vila
Etniske grupper: Melanesiere 99.2%, ikke-melanesiere 0.8%
Sprog: Stammesprog (mere end 100 forskellige) 63.2%, bislama (officielt) 33.7%, engelsk (officielt) 2%, fransk (officielt) 0.6%, andre 0.5% (2009)
Religion: Protestanter 70%, romersk-katolske 12,4%, traditionelle religioner 3,7%, andre 12,6%, ateister 1,1%, uspecificeret 0,2% (2009)
Befolkningstal: 314 454(2021)
Styreform: Parlamentarisk republik
Areal: 12 190 km2
Valuta: Vatu
Bruttonationalindkomst per indbygger: 3 289 PPP$
Nationaldag: 30. juli

Geografi

Vanuatu består af 12 store og 70 mindre øer, hvoraf 65 er beboede. Øerne strækker sig ca. 200 km fra syd til nord i det sydvestlige Stillehav. Alle de største øer er af vulkansk oprindelse, mens de mindre øer hovedsageligt er koraløer. Alle øerne har et stejlt, kuperet terræn inde i landet og en smal kystslette. Flere af øerne har også aktive vulkaner. I havområderne omkring øerne er der mange koralrev og flere undervandsvulkaner. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året rundt, med små årstidsvariationer. De tørreste og koldeste måneder er fra maj til oktober.​​​​​​​

Vanuatu er placeret på grænsen mellem to kontinentalplader og rammes derfor ofte af jordskælv, samt vulkanudbrud og tropiske orkaner. I 2015 blev øgruppen ramt af den voldsomme, tropiske orkan Pam. Pam er blevet betegnet som en kategori-5 cyklon, som er det højeste på skalaen. Omtrent 166.000 mennesker blev påvirket af orkanen, hvilket udgør over halvdelen af landets befolkning. Landet kæmper også med skovrydning, som fører til jorderosion og bortvaskning af agerjorden. Koralrevene på Vanuatus kyster, som er hjemsted for landets marine liv, er truet af skadelige fiskemetoder og jordudvaskning som følge af menneskelige aktiviteter. Hurtig befolkningstilvækst har ogs​​​​​​​å ført til miljøproblemer i forbindelse med forurening på grund af dårlig affaldshåndtering og utilstrækkelige sanitære faciliteter.

Historie

Arkæologiske fund viser, at der har været menneskelig aktivitet i Vanuatu i mindst 4.000 år, men man ved kun lidt om øernes forhistorie, før europæerne kom til området i det 17. århundrede. De første europæere, der opdagede øerne var portugisiske navigatører i 1606. Øerne blev dog først koloniseret mod slutningen af ​​det 18. århundrede, da franske og britiske missionærer slog sig ned. Mod slutningen af ​​det 19. århundrede gik Storbritannien og Frankrig sammen om at administrere øerne for at varetage britiske og franske bosætteres interesser.

Situationen var unik i verdenssammenhæng, fordi den fælles britisk-franske koloni modtog to sidestillede administrationer. Hver administration havde sine egne regeringer, politistyrker, administrative systemer, retsvæsen og skoler, der kun var ansvarlige for sine egne landsmænd. Dette efterlod den lokale befolkning statsløse, da hverken Frankrig eller Storbritannien havde ansvaret for dem. Under 2. Verdenskrig blev øerne en vigtig base for de allierede. Det bidrog til øget politisk bevidsthed blandt lokalbefolkningen. Efter krigen steg modstanden mod kolonimagterne, blandt andet fordi mere end en tredjedel af jorden var ejet af udenlandske interesser. I 1970'erne blev de første politiske partier dannet, og i 1980 gav Storbritannien og Frankrig efter for kravet om uafhængighed. Efterfølgende har landet været præget af flere politiske kriser, utilfredshed og ustabilitet.​​​​​​​

Samfund og politik

Vanuatu er en parlamentarisk demokratisk republik. Præsidenten er statsoverhoved og har en hovedsagelig ceremoniel rolle. Den udøvende magt ligger hos premierministeren og regeringen, og den lovgivende magt ligger hos parlamentet. Parlamentet vælges ved folketingsvalg for fire år ad gangen og udnævner premierministeren og præsidenten foruden lederne af landets regionsråd. På papiret er de politiske partier opdelt efter ideologiske forskelle, men i praksis er politik præget af personlige magtkampe. Etnisk tilhørsforhold og hvilket trossamfund man tilhører er vigtigere end loyalitet over for partiet. Dette har ført til ustabilitet og hyppige regeringsskifter.

Vanuatu består af mange folkegrupper med forskellige traditioner, sprog og kulturer. Størstedelen af ​​befolkningen bor på landet, hvor stammetilhørsforhold er det vigtigste netværk. På landet fører gamle traditioner og normer til, at kvinder bliver mere undertrykte. Vold mod kvinder er udbredt, og kvinder er underrepræsenteret i politik og i andre fremtrædende roller i samfundet. Et andet socialt problem er relateret til kosten. Omkring halvdelen af ​​befolkningen anses for overvægtig, og hver tredje indbygger kæmper med forhøjet blodtryk. Sundhedsproblemerne skyldes primært introduktionen af ​​nye produkter og fødevarer, såsom raffineret sukker, og nem adgang til fastfood.​​​​​​​

Økonomi og handel

Vanuatu er et af verdens mindst udviklede lande. Den økonomiske udvikling er blevet hæmmet af langsom modernisering og dårlig infrastruktur samt naturkatastrofer som tropiske orkaner, vulkanudbrud og jordskælv. Størstedelen af ​​befolkningen er beskæftiget i landbrug og fiskeri, som begge er meget sårbare over for vejr- og klimaforandringer. Landbrug og fiskeri drives hovedsagelig til eget forbrug, og kun en fjerdedel af arbejderne får fast løn. Den vigtigste indtægt for landet er turisme, byggeprojekter og bistand. I løbet af de sidste årtier er turistindustrien vokset kraftigt, hvilket også har ført til vækst i byggebranchen.

Vanuatu kæmper med udbredt fattigdom. Omkring 13 procent af befolkningen lever i absolut fattigdom. Landet er helt afhængig af import af brændstof, maskiner og fødevarer, hvilket har ført til et stort handelsunderskud. Det økonomiske underskud er hovedsageligt dækket af international bistand og indtægter fra turistindustrien. I de senere år har corona-pandemien dog ramt økonomien hårdt, da landet er helt afhængig af turisme. Mangel på medicinsk udstyr har også ført til udfordringer, men landet har blandt andet fået hjælp fra Frankrig.​​​​​​​​​​​​​​