Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Port of Spain |
| Etniske grupper: | Indisk 35,4 %, afrikansk afstamning 34,2 %, blandet-andet 15,3 %, blandet afrikansk-indianer 7,7 %, andet/uspecificeret 7,5 % (2011) |
| Sprog: | Engelsk (officielt), Trinidadian Creole English, Tobago Creole English, Caribbean Hindustani, Trinidadian Creole French, Spansk, Kinesisk |
| Religion: | Protestantiske 32,1 %, katolikker 21,6 %, hinduer 18,2 %, muslimer 5 %, Jehovas Vidner 1,5 %, andre 8,4 %, ingen 2,2 %, uspecificeret 11,1 % (2011) |
| Befolkningstal: | 1 534 937 (2023) |
| Styreform: | Republik |
| Areal: | 5 130 km2 |
| Valuta: | Trinidad og Tobago Dollar |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 27 778 PPP$ |
| Nationaldag: | 31. august |
Geografi
Trinidad og Tobago er de sydligste øer i De Små Antiller i det østlige Caribiske Hav. Den nordlige del af Trinidad består af bjergkæden "Northern Range", og resten af øen består hovedsageligt af lavland med hvide sandstrande langs nord- og østkysten. I sydvest ligger asfaltsøen "Pitch Lake", som er verdens største forekomst af naturlig asfalt.
Øen Tobago er en fortsættelse af bjergkæden nord for Trinidad. Næsten hele øen har et bakket og stejlt terræn, med smukke sandstrande langs kysten. Tropisk regnskov dækker en tredjedel af øerne. Klimaet er tropisk varmt og fugtigt hele året rundt med lille temperaturvariation. Det regner mest mellem juli og oktober, og mindst mellem januar og maj. Landet er sjældent udsat for tropiske orkaner, der jævnligt påvirker andre øer i Caribien.
De største miljøproblemer i Trinidad og Tobago er vand- og havforurening på grund af kemikalier fra landbruget, emissioner fra industrien og forurenet spildevand. Hundredvis af olielækager fra landets olieindustri har også ført til ødelæggelse af dele af kysten og marine økosystemer. Inde i landet har skovrydning forårsaget omfattende jorderosion og beskadiget jord i store områder.
Historie
Trinidad har været beboet i mindst 7.000 år, og de oprindelige indbyggere var af sydamerikansk oprindelse. Da Christopher Columbus landede på Trinidad i 1498 som den første europæiske, boede der hovedsageligt Arawak-talende mennesker der. Tobago var ubeboet i den før-columbianske tid, men caribisk-talende mennesker etablerede sig der til sidst. De første europæere, der slog sig ned på øen, var hollænderne. Indtil Trinidad og Tobago formelt blev en britisk koloni i 1899, gennemgik øerne store forandringer, da de blev koloniseret af Spanien, Frankrig, Holland og hertugdømmet Kurland og Semgallen.
Spanien koloniserede Trinidad i begyndelsen af det 16. århundrede og etablerede sukkerplantager. Den oprindelige befolkning blev næsten udryddet på grund af europæiske sygdomme og slavearbejde. For at opretholde plantagedrift blev afrikanske slaver købt og importeret. Spanien afstod Trinidad til Storbritannien i 1797, og i 1814 overtog briterne også Tobago. Da slaveriet blev afskaffet i 1833, ankom mange kinesiske og indiske arbejdsimmigranter, og fra 1899 blev øerne Trinidad og Tobago forenet som én britisk koloni.
Befolkningen bestod hovedsageligt af indianere og afrikanere, da kineserne forlod kolonien efter kort tid. En hvid overklasse havde ikke desto mindre økonomisk og politisk kontrol. Fra 1930'erne opstod en olieindustri, som førte til hurtig økonomisk vækst. Kolonien fik internt selvstyre i 1945 og blev selvstændig i 1962.
Samfund og politik
Trinidad og Tobago er en demokratisk republik. Landet er en del af Commonwealth of Nations, og har den britiske monark som statsoverhoved. Statsoverhovedet er en præsident med en hovedsagelig ceremoniel rolle, som vælges hvert femte år. Den udøvende magt ligger hos regeringen, ledet af premierministeren. Og den lovgivende magt ligger hos parlamentet. Parlamentet består af to kamre: et folkevalgt Repræsentanternes Hus og et Senat udpeget af præsidenten.
Vigtige politiske temaer i Trinidad og Tobago er samfundets store uligheder mellem rig og fattig, og landets omfattende narkotikarelaterede vold og smugling. Øerne ligger centralt i en smuglerrute for stoffer fra Syd- til Nordamerika. Trods international kritik har landet genindført dødsstraf for at skræmme de kriminelle bander væk.
Selvom der er store uligheder i samfundet, er levestandarden høj sammenlignet med andre lande i regionen. Sundhedsydelserne er gratis og fungerer godt. Sociale ydelser såsom sygesikring, arbejdsløshedsunderstøttelse, pensioner og børnebidrag er pålidelige og veludviklede. Kvindeundertrykkelse og vold mod kvinder er et udbredt problem, men er i de senere år blevet et vigtigt politisk emne.
Økonomi og handel
Økonomien i Trinidad og Tobago er baseret på udvinding og eksport af naturressourcer. Landet har store olie- og naturgasforekomster, og industri knyttet til udvikling, produktion og eksport af disse gør at ressourcerne udgør størstedelen af økonomien. Servicesektoren (inklusiv turismen) er en anden vigtig industri og ansætter to tredjedele af befolkningen. Jordbruget er mindre vigtig og ansætter mindre en fem procent af befolkningen.
Trinidad og Tobago er med i den regionale samarbejdsorganisation CARICOM (Carribbean Community and Common Market). Målet med organisationen er at skabe et fælles økonomisk marked i Carribien, og at regionen skal få de samme toldsatser, fri flytning af kapital og arbejdskraft.
Trinidad og Tobago er blandt de rigeste lande i Caribien på grund af adgangen til naturressourcerne. Omkring tre procent af befolkningen lever i absolut fattigdom. Fattigdommen er mest udbredt i byerne, og i landsbyerne er levestandarden højere.