Tanzania

Geografi

Tanzanias landskab er meget varieret. Landet har store bjergområder, savanner, søer og en kystlinje med både koralrev og mangroveskove. Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg og en af ​​verdens største stratovulkaner, ligger i Tanzania. Derudover ligger Victoria-søen, Afrikas største sø, delvist i Tanzania. Landet har en meget rig flora og fauna, og er blandt andet kendt for det sorte næsehorn. Over en tredjedel af landets landareal er beskyttet som nationalparker eller vildtreservater.

På trods af omfattende naturbeskyttelse​​​​​​​ står Tanzania over for flere klima- og miljømæssige udfordringer. Vandforurening, forkert håndtering af flydende affald og indendørs luftforurening som følge af brænde og kul truer Tanzanias artsdiversitet og miljømæssige sundhed. Landet har også problemer med skovrydning, ørkendannelse, jorderosion og ødelæggelse af koralrev langs kysten. Derudover er flere af dyrene i landet truet af udryddelse. Blandt andet er ulovlig jagt i nationalparkerne og smugling af elfenben en trussel mod dyreriget i Tanzania.

Klimaet i landet er varieret, men store dele af Tanzania har et tropisk savanneklima med lidt regn fra juni til oktober. I det centrale Tanzania er der højland, og der er det koldere end inde i landet og langs k​​​​​​​ysten. Der er to regntider i landet – en kort periode fra november til december og en længere periode fra marts til maj.

Historie

Tanzanias kultur var i flere århundreder, især i kystområderne, stærkt påvirket af araberne, gennem handel og søfart. En arabisk handelspost blev etableret på Zanzibar, og fra 1698 var Zanzibar (bestående af øerne Unguja og Pemba) underlagt sultanen af ​​Oman. Under det arabiske styre var Tanzania præget af slavehandel. Fra midten af ​​1800-tallet begyndte europæiske handelsmænd og kristne missionærer at interessere sig for regionen. I 1884 tog Tyskland kontrol over Tanganyika (fastlandet), og i 1890 tog Storbritannien kontrol over øgruppen der udgør Zanzibar. Efter Tyskland tabte 1. Verdenskrig, blev Tanganyika givet til Storbritannien som et mandatområde. Det britiske styre fortsatte indtil efter 2. Verdenskrig.

I 1961 opnåede Tanganyika uafhængighed fra Storbritannien, mens Zanzibar blev selvstændig i 1963. Landene indførte hver deres politiske system med deres egen præsident efter uafhængigheden, men i 1964 tilsluttede Tanganyika og Zanzibar sig og dannede fagforeningen "Forenede Republik Tanzania". I 1965 blev en ny forfatning vedtaget, og Tanzania blev formelt en etpartistat, styret af det revolutionære parti Chama Cha Mapinduzi (CCM).

Samfund og politik

Tanzania er en republik og en union, hvor præsidenten er statsoverhoved og regeringschef. Præsidenten udnævner premierministeren og regeringen og kan nedlægge veto mod nationalforsamlingens lovforslag. Alle partier i parlamentet skal have mindst 30 % kvindelige repræsentanter, og den nuværende præsident Samia Suluhu Hassan er den første kvindelige præsident i landet. Ud over nationalforsamlingen i Tanzania har Zanzibar delvist internt selvstyre. Dette indebærer en separat forfatning, domstol, præsident og nationalforsamling.

Partiet Chama Cha Mapinduzi (CCM​​​​​​​), som også sidder i regering, er det parti, der har regeret længst i Afrika. Partiet er en sammensætning af den tidligere Tanganyika African National Union (TANU) og det tidligere Afro-Shirazi Party. Disse partier var de eneste partier i henholdsvis Tanganyika og Zanzibar, før landene fusionerede til Tanzania. Indtil 1992 var landet en etpartistat, før en forfatningsændring tillod andre partier at stille op i opposition til CCM. Valget efter 1992 har ikke ført til et regeringsskifte og er ofte forbundet med valgsvindel og konflikter.

Religionsstatistikkerne i Tanzania er ikke n​​​​​​​øjagtige, men der er flest kristne og muslimer i landet. På Zanzibar er der derimod en klar overvægt af muslimer på grund af deres historiske forbindelser med muslimsk-arabiske områder. Landet har over 120 forskellige etniske grupper, men WaSukuma regnes for den største med 13%. I Tanzania har der været en lav forekomst af etniske konflikter på trods af de forskellige etniciteter og religioner, og det er ikke usædvanligt, at mennesker af forskellig oprindelse og forskellige kulturer gifter sig.

Tanzania er medlem af FN og de fleste af FNs ​​​​​​​specialorganisationer, herunder Verdensbanken.

Økonomi og handel

Tanzania har en blandet økonomi med en aktiv privat erhvervssektor. Staten har på den anden side mere kontrol over visse industrier, herunder telekommunikation, minedrift, energi og bank. I de seneste årtier har landet haft en økonomisk vækst på omkring 6,7 % – et af de højeste tal i Afrika. Fattigdomsstatistikkerne er også positive med et fald på omkring 17 % fra 2007 til 2013. Ikke desto mindre lever mange mennesker under fattigdomsgrænsen i landet, og de fleste tanzanianere mærker ikke den økonomiske vækst. Blandt andet er høj arbejdsløshed blandt unge og svage og offentlige uddannelsestilbud nogle af udfordringerne.

Omkring 80% af befolkningen i Tanzania er​​​​​​​ beskæftiget i landbrugsindustrien. Landbruget udgør en fjerdedel af landets BNP og 85 % af eksportindtægterne. Tanzania er eksportør af blandt andet te, cashewnødder, tobak, bomuld og majs. Ud over landbruget er minedrift og turisme også vigtige dele af erhvervslivet. I de senere år har gasfund ud for kysten også givet håb om endnu en ny industri. Det forventes, at gassen først vil generere skatteindtægter om 15-20 år, og skabe nye jobmuligheder og bedre sociale ydelser.

Adskillige korruptionsskandaler har præget landet, og korruption forekommer på alle niveauer i landet. En korruptionssag fra 2014 førte også til, at bistandsbidrag fra flere donorer blev tilbageholdt. Samtidig er landets gældssituation kommet mer​​​​​​​e under kontrol de seneste år, og i 2020 ændrede landets status sig fra et lavindkomstland til et lavere mellemindkomst land.