Sri Lanka

Sist oppdatert: 05.11.2021

Sri Lanka er en republik i det sydlige Asien og består af en hovedø og mange små øer. Mannarbugten og Palkstrædet adskiller Sri Lanka fra Indien. Her er alt, hvad du bør vide om Sri Lanka.

Foto: Unsplash/Alla Havriushenko

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Colombo
Etniske grupper: Singalesiske 74,9 %, srilankanske tamiler 11,2 %, srilankanske maurere 9,2 %, indiske tamiler 4,2 %, andre 0,5 % (2012)
Sprog: Singalesisk (officielt og nationalt sprog) 87 %, tamil (nationalsprog) 28,5 %, engelsk 23,8 % (2012)
Religion: Buddhister (officiel religion) 70,2%, hinduer 12,6%, muslimer 9,7%, katolikker 6,1%, andre kristne 1,3% (2012)
Befolkningstal: 21 893 579 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 65 610 km2
Valuta: Srilankansk rupee
Bruttonationalindkomst per indbygger: 14 405 PPP$
Nationaldag: 4. februar

Geografi

Sri Lanka er en ø i Det Indiske Ocean. Landskabet kan opdeles i tre hovedtyper: regnfulde lavland i sydvest, tørt lavland i nordøst og højland i syd. Det højeste bjerg, Pidurutalagala, strækker sig 2.524 m over havets overflade, og floder løber ned ad det i mange retninger. Langs kysten er der sandstrande og laguner. Klimaet er tropisk og varmt, med små forskelle mellem årstiderne. I sydvest er det varmt og fugtigt, i nord er det tørt og meget varmt, og i højlandet i syd er det koldere. Monsunregn giver østkysten nedbør om sommeren og vestkysten nedbør om vinteren.

Sri Lankas største miljøproblem er hurtig skovrydning. Dette har ført til jorderosion, ødelæggelse af naturlige levesteder for dyr og øget sårbarhed over for oversvømmelser. Myndighederne har gennemført flere tiltag, som desværre har haft ringe effekt, såsom træplantningsprojektet i 1970'erne og forbuddet mod fældning over 1.500 meter over havets overflade. Et andet problem er overforbruget af kemikalier i landbruget, hvilket har reduceret mængden af ​​vigtige dyr og insekter.

Historie

Singaleserne kom til øen for 2500 år siden. De skabte en højkultur og fordrev vedaerne ind i junglen. Da portugiserne kom til Sri Lanka i 1505, var der to singalesiske og et tamilsk kongerige på øen. Til trods for hård modstand fra beboerne koloniserede portugiserne hurtigt øen. I midten af ​​1600-tallet blev portugiserne fordrevet af hollænderne, der igen blev besejret af briterne i slutningen af ​​1700-tallet. Briterne etablerede store te- og gummiplantager, indførte pengeøkonomi og tvang beboerne til at betale skat. Som en reaktion på de koloniale myndigheder opstod der en frihedsbevægelse, der krævede uafhængighed.

Først i 1948 blev landet en selvstændig stat i det britiske Commonwealth. Modsætningen mellem den singalesiske befolkning og tamilerne voksede. Nogle af årsagerne var, at det singalesiske flertal af befolkningen havde særlige fordele. Desuden blev det besluttet, at det officielle sprog skulle være Sinhala. Buddhisme, som er singalesernes religion, blev også vedtaget som den officielle statsreligion. En tamilsk radikal bevægelse kendt som De Tamilske Tigre (LTTE) dukkede op og krævede en uafhængig tamilsk stat. Fra 1983 - 2009 blev landet hærget af borgerkrig, på grund af konflikten, mellem singaleserne og tamilerne, hvor mere end 70 000 mennesker døde.

Samfund og politik

Sri Lanka er et demokratisk land og et magtskifte sker gennem almindelige valg. Landets forfatning blev vedtaget i 1978 og er baseret på den franske model, hvor præsidenten har en stærk position. Præsidenten og parlamentet vælges hvert femte år. Selvom Sri Lanka hovedsagelig er et demokratisk land, har der været flere eksempler på magtmisbrug, korruption, valgsvindel og politisk undertrykkelse.

Konflikten mellem landets regering og De Tamilske Tigre (LTTE) har påvirket politikken. Efter flere forsøg på fredsprocesser endte krigen i år 2009, da regeringstyrkerne bekæmpede De Tamilske Tigre. En politisk løsning på konflikten forekom aldrig. Det internationale samfund har kritiseret Sri Lanka for menneskerettighedsbrud under borgerkrigen.

Fattigdommen i landet er blevet reduceret de seneste år, men mange er stadig fattige. Til sammenligning med andre lande i regionen har Sri Lanka et forholdsvis godt socialt velfærdssystem. Flere sundhedsydelser er gratis, og der er mange sygehuse. Kvindernes position i landet er dårlig, og de diskrimineres ofte i både arbejdslivet og indenfor uddannelsessystemet. Tamilerne og homoseksuelle mennesker er også udsat for systematisk diskriminering.

Økonomi og handel

Sri Lanka har et godt grundlag for at udvikle en solid økonomi. Hertil bidrager faktorer som landets brede indtagsgrundlag fra forskellige brancher, et generelt højt uddannelsesniveau og et godt folkesundhed. Ikke desto mindre er landets økonomi præget af gæld og behov for bistand. I lang tid kunne eksportindtægterne ikke dække importen, og derfor måtte Sri Lanka låne store summer. I dag er økonomien stort set kontrolleret af Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Efter borgerkrigens afslutning er interessen fra udenlandske investorer steget.

Sri Lankas økonomi var tidligere baseret på landbrug og simpel industri. I 1970'erne tegnede te, kokos og gummi sig for 90 procent af eksportindtægterne. I dag er det tekstilindustrien, servicesektoren og byggebranchen, der genererer flest indtægter. Turisme er en anden vigtig indtægtskilde. Turismeindustrien oplevede fredeligt et opsving, men efter terrorangrebet og corona-pandemien er den på vej tilbage igen. Også på et generelt grundlag led økonomien en negativ udvikling af corona-pandemien, efter en lang periode med positiv udvikling.

I september 2021 erklærede myndighederne en økonomisk krise. Regeringens mandat om 100 procent økologisk landbrug førte til en voldsom stigning i omkostningerne i landbruget. Dette ramte især den vigtige teindustri hårdt.

Kort over Sri Lanka