Senegal

Geografi

Senegal er et lille land ved kysten i Vestafrika. Halvøen Kap Vert, hvor hovedstaden Dakar ligger, er det vestligste punkt på det afrikanske fastland. Landskabet består af småkuperet lavland med mange floder og mangrovesumpe langs kysten. Landets længste flod, Senegalfloden, udgør grænsen mod Mauretanien i nord. Den nordlige del af landet tilhører det tørre Sahel-bælte med savanne og buskads. Mod syd er savannen frodig. Helt i sydvest ligger et bælte med tropisk regnskov. Regnperioden varer fra juni til oktober. Nedbøren er ustabil, og der er ofte tørkeperioder.

De største miljøproblemer i Senegal er knyttet til skovrydning, jorderosion og udpining, som medfører ørkenspredning. Endvidere medfører ulovlig jagt, krybskytteri og overfiskeri, at artsmangfoldigheden i landet er meget truet. Utilstrækkelige sanitets- og affaldsanlæg medfører meget forurening af floder og vand.

Historie

Der har boet mennesker i Senegal i mindst 15.000 år. Dele af nutidens Senegal var i perioder en del af de magtfulde kongeriger Ghana, Mali og Songhai. Til sidst etablerede Wolof-folk og Diola-folk deres egne mindre kongeriger. Samtidig med at smårigerne blomstrede, blev islam gradvist indført i regionen.

I midten af ​​1400-tallet invaderede portugiserne, og ud over 1500-tallet begyndte Frankrig, Holland og Storbritannien også at konkurrere om kontrollen over området, som var strategisk vigtigt for slavernes passage til Amerika. I 1885 blev Senegal officielt en fransk koloni, som senere blev en del af den større konføderation af Fransk Vestafrika.

Under Anden Verdenskrig deltog mange senegalesere på de allieredes side, hvoraf mange døde. Efter krigen opstod en senegalesisk nationalisme, og et krav om uafhængighed. I 1946 fik alle indbyggere i de franske kolonier status som borgere med stemmeret i det franske parlament. I 1958 blev Senegal først en selvstyrende region, før landet blev helt selvstændigt i 1960. Det næste årti var Senegal præget af autoritær regeringsførelse, før politiske reformer førte til, at flere partier blev tilladt i midten af ​​1970'erne.

Samfund og politik

Senegal er en republik, hvor præsidenten er statens overhoved og militærets øverste kommanderende. Den udøvende magt ligger hos præsidenten. Regeringen og statsministeren bliver valgt af denne. Den lovgivende magt ligger hos nationalforsamlingen. Landets demokrati er relativt godt fungerende og frit, til trods for etniske, religiøse og regionale spændinger. Ytringsfrihed, religionsfrihed og organisationsfrihed er indskrevet i grundloven.

Senegal var et af de første lande i Afrika, som fik et flerpartisystem. I modsætning til de fleste nabolande, har der aldrig været militær- eller statskup i landet. I den sydligste region har bevægelsen, Casamances demokratiske kræfter (MFDC), drevet en væbnet kamp for selvstændighed siden 1982.

Sundhedssystemet i Senegal har store brister og mangler. Forholdene på landet er ofte betragtelig værre end i byerne. Næsten halvdelen af befolkningen på landet mangler rent drikkevand, hvilket bidrager til at sygdomme og parasitter spredes. Landet kæmper også med udbredt børnearbejde. Kvinders rettigheder er svage, og traditionelle kulturelle normer og regler har gjort samfundet meget kønsdelt.

Økonomi og handel

Senegals hovedstad, Dakar, er et nationalt og regionalt handelscenter. Industrien er forholdsvis godt udviklet, og er for det meste lokaliseret omkring Dakar. Senegals ledende stilling i regionen, som et frit og stabilt land, har sørget for en bred industri og en bærekraftig økonomi. Til trods for en stærk økonomisk vækst i løbet af de sidste år er økonomien relativt lille, og landet har et lavt bruttonationalprodukt per indbygger.

Hovednæringen for de fleste folk er landbrug og fiskeri. Under kolonitiden var landbrug kun fokuseret på peanuts, hvilket gjorde økonomien meget sårbar. Fra 1990’erne har Senegal arbejdet på at gøre sig mindre afhængige af peanuts. Landet har satset på turisme, eksport af fosfat, tekstil og fiskeri. Fisk og salg af fiskelicenser er blevet Senegals vigtigste eksportvare de sidste 20 år. Udenlandsk bistand er også vigtig, og i 1980’erne og 1990’erne gennemførte landet flere økonomiske reformer for at få bistand af Verdensbanken. Landet planlægger at udvinde olie og gas i fremtiden.