Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Skopje |
| Etniske grupper: | Makedonere 64.2%, albanere 25.2%, tyrkere 3.9%, romaere (sigøjnere) 2.7%, serbere 1.8%, andre 2.2% |
| Sprog: | Makedonsk (officielt) 66.5%, albansk (officielt) 25.1%, tyrkisk 3.5%, roma 1.9%, serbisk 1.2%, andet 1.8% |
| Religion: | Makedonsk ortodokse 64.8%, muslimer 33.3%, andre kristne 0.4%, andre/uspecificeret 1.5% |
| Befolkningstal: | 2 085 679 (2023) |
| Styreform: | Parlamentarisk demokrati |
| Areal: | 25 710 km2 |
| Valuta: | Makedonsk denar |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 20 162 PPP$ |
| Nationaldag: | 8. september |
Geografi
Nordmakedonien er et land uden land midt på Balkan-halvøen. Det er et bjergrigt landskab med dybe floddale. Landet har tre store søer, der grænser op til nabolandene: Ohrid (på grænsen til Albanien), Prespa (på grænsen til Albanien og Grækenland) og Dojran (på grænsen til Grækenland). Ohrid-søen er også en af verdens ældste søer. Landet har et varmt middelhavsklima med varme somre og milde vintre og generelt lidt nedbør.
Nordmakedonien ligger i en seismisk aktiv region og oplever jævnligt små jordskælv. I 1963 blev hovedstaden Skopje hårdt ramt af et stort jordskælv, hvor over 1.000 mennesker døde. Luft- og vandforurening, som følge af emissioner fra gamle fabrikker, udgør de største miljøproblemer. Adgang til rent vand kan være et regionalt problem i varme perioder.
Historie
Gennem historien har mange kongeriger kæmpet om magten i det område, hvor Nordmakedonien ligger. Området har blandt andet været en del af Romerriget, Alexander den Stores Rige, Byzans og Det Osmanniske Rige. Efter Balkankrigen i 1912-13 blev landet delt mellem Grækenland, Bulgarien og Serbien. Under Anden Verdenskrig blev området besat af Bulgarien og Italien. Efter krigen blev Makedonien en del af Jugoslavien, som blev ledet af den kommunistiske diktator Josip Broz Tito.
Efter Titos død i 1980 begyndte Jugoslavien langsomt at gå i opløsning, og de forskellige stater ønskede selvstændighed. I 1991 var Makedonien den eneste tidligere jugoslaviske stat, der opnåede uafhængighed på fredelig vis. I begyndelsen af 2000'erne var der dog nærmest en borgerkrig mellem slavisktalende makedonere og albanere. Det albanske mindretal mente, at de havde ret til større indflydelse. I 2001 blev der underskrevet en fredsaftale, som gav landets mindretal bedre rettigheder. Siden fredsaftalen er spændingerne mellem de forskellige etniske grupper i landet fortsat.
Landet skiftede navn fra FYR Makedonien til Nordmakedonien i 2019. Årsagen til navnestriden er, at et amt i det nordlige Grækenland bærer navnet Makedonien, og Grækenland ville derfor ikke anerkende navnet "Makedonien", som landet tog, da det brød ud af Jugoslavien. Derfor har navnet også været "FYR Makedonia" som står for "Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien". Efter navneskiftet til Nordmakedonien skulle naboskabet til Grækenland have forbedret sig noget, og mulighederne for fremtidigt EU-medlemskab er øget. I marts 2020 blev landet fuldt medlem af NATO.
Samfund og politik
Nordmakedonien er et parlamentarisk demokrati. Parlamentet vælges hvert fjerde år, og præsidenten vælges hvert femte år. Præsidenten kan kun genvælges én gang.
Nordmakedoniens politik er præget af spørgsmål om identitet og nationalisme. Den etniske konflikt mellem det albanske mindretal og makedonere er et vedvarende betændt emne. Landets navn har også været et vigtigt politisk spørgsmål.
Efter at Nordmakedonien blev selvstændig, har det nationale sundhedsvæsen haft store problemer. Stigende arbejdsløshed og en dårlig national økonomi har ført til svigt af vedligeholdelsen af sundhedsvæsenet. Dette går især ud over den fattige befolkning, som ikke kan betale for private sundhedsydelser.
Kvinder har dårlig ligestilling i Nordmakedonien og er underrepræsenteret på arbejdsmarkedet. Vold mod kvinder er relativt udbredt. Seksuelle minoriteter bliver ofte undertrykt og chikaneret, og der forekommer vold mod LGBTI+-personer.
Økonomi og handel
Nordmakedonien er blandt Europas fattigste lande. Landet har meget høj arbejdsløshed – og over 20% af befolkningen lever under den nationale fattigdomsgrænse. Landet udfordres af, at en stor andel af befolkningen står uden for den formelle økonomi, idet de arbejder sort uden staten får skatteindtægter.
De vigtigste industrier i Nordmakedonien er service og industrisektorerne. Manglende investeringer og vedligeholdelse af landets fabrikker har imidlertid medført en nedgang i landets industrisektor efter selvstændigheden. Landbruget udgør lidt over 10% af landets økonomi.
Siden selvstændigheden har Nordmakedoniens økonomi været sårbar for svingninger i resten af verden. Landet kæmper for at tiltrække investeringer fra udlandet, men korruption har gjort det svært. Politikken har stabiliseret sig noget i de senere år, og økonomien har haft en svag vækst.