Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Mexico City
Etniske grupper: Mestizer (efterkommere af europæere og urfolk) 62 %, urbefolkning 28 %, andre (hovedsageligt europæere) 10 % (2012)
Sprog: Kun spansk 92 %, spansk og regionale sprog (fx maya og nahuatl) 6 %, kun regionale sprog (fx maya og nahuatl) 1 %, uspecificeret 1 % (2005)
Religion: Katolikker 83 %, pinsevenner 2 %, Jehovas vidner 1 %, andre evangeliske kirker 5 %, andre/ingen/uspecificeret 9 % (2010)
Befolkningstal: 128 455 567 (2023)
Styreform: Føderal republik
Areal: 1 964 380 km²
Valuta: Pesos
Bruttonationalindkomst per indbygger: 21 512 PPP$
Nationaldag: 16. september

Geografi

Mexico har en mangfoldig natur med store ørkenområder, tropiske regnskove, mangroveskove og højfjeldsområder. Over halvdelen af landet ligger over 1000 m.o.h. I midten af landet ligger højsletten og plateauet La Mesa, som er omringet af de tre Sierra Madre bjergkæder. De højeste dele af plateauet ligger i syd og når 2000 m.o.h. Området er landets økonomiske centrum og det tættest befolkede. Landet har to store floder: Rio Grande, som grænser til USA i nord, og Rio Usumacinta som grænser til Guatemala i syd. Klimaet er tropisk og subtropisk ved kysten, tempereret i højlandet og tørt i ørkenområderne. Orkaner og tropiske storme er almindelige i perioden juni til oktober. Der er også risiko for jordskælv og der findes flere aktive vulkaner i landet.

Størstedelen af landets energibehov dækkes af olie og gas, hvilket skaber store miljøproblemer. Hovedstaden Mexico City er en af de mest forurenede byer i verden. Et andet problem er fældning af skov, som har medført, at halvdelen af urskoven er borte. Dette er en af årsagerne til, at mange dyrearter er truede. Et alvorligt miljøproblem er også, at adgangen til rent drikkevand stadig mindskes. Mexico har strenge miljøbeskyttelseslove, men korruption, manglende finansiering og befolkningens lave interesse for miljø gør, at lovene ikke håndhæves.

Historie

De ældste menneskespor i Mexico er titusende år gamle, og området har været hjem for flere højkulturer. Den første var Olmec-kulturen, som opstod omkring 1200 f.Kr. Senere opstod Zapotek-, Maya- og Toltec-kulturerne.

I 1519, da den brutale spanske erobring startede, blev landet styret af aztekerne. På to år blev urbefolkningens samfund og kultur ødelagt, og de måtte arbejde under slavelignende forhold i miner og plantager. Der boede omkring 20 millioner indfødte i området før spanierne startede koloniseringen. Krige og nye europæiske sygdomme tog livet af 90% af urbefolkningen på få generationer.

Efter Napoleonskrigene i Europa blev den spanske konge afsat, og mexikanerne startede derfor en uafhængighedskrig for at løsrive sig. Mexico blev selvstændig i 1821 og blev en føderal republik i 1824.

I 1848 tabte Mexico en krig mod USA og måtte afstå halvdelen af sine landområder. Efter USA's sejr var det tydeligt, at Mexico måtte reformeres for at klare sig som en uafhængig stat. Formålet med reformerne var at løsrive sig fra kolonitiden ved at mindske kirken og militærets magt. Efter reformperioden blev Mexico i slutningen af 1800-tallet styret diktatorisk af Porfirio Díaz. Under hans styre blev landet mere moderniseret, industrialiseret og økonomien voksede. Hans politik gjorde dog også, at en del mennesker fik frataget deres jordområder og klasseskellene blev øget. Folkets utilfredshed med regeringsmagten steg, hvilket førte til den mexicanske revolution.

Den mexicanske revolution startede i 1910, og Díaz gik af året efter – men en blodig borgerkrig fortsatte alligevel i flere år efter. I 1917 kom en ny radikal grundlov, som forpligtede myndighederne til at sikre den sociale og økonomiske velfærd hos befolkningen. Den mexicanske revolution endte tre år senere. Med undtagelse af 1900-tallet var økonomien stabil på trods af store oliefund. Den sociale politik, som var blevet bestemt i grundloven blev der dog ikke fulgt op på.

Samfund og politik

Mexico er en føderal republik - inddelt i 31 delstater og Mexico City. På papiret har delstaterne meget selvstyre, men i praksis har de føderale myndigheder meget magt. Hver delstat har en guvernør og delstatsregering. Den udøvende magt ligger hos præsidenten, som er regerings- og statschef. Præsidenten vælges for seks år, men kan kun sidde én periode. Dette er en magtfuld position, da præsidenten også udpeger regeringen. Den lovgivende magt ligger hos Kongressen, som har to kamre: Senatet og Deputeretkammeret.

Grundloven fra 1917 erklærede Mexico som et demokratisk forbund, alligevel har partiet Det institutionelle revolutionsparti (PRI) domineret politisk gennem 1900-tallet. Partiet opstod i 1929 efter revolutionsperioden, og styrede landet som en autoritær etparti-stat i 71 år. Lovreformer i 1980- og 1990-tallet åbnede for et flerpartisystem, og i 2000 var utilfredsheden med PRI blevet så stor, at partiet mistede magten. PRI er fortsat et af de dominerende partier i mexicansk politik. Mexico anses i dag som et delvist frit demokrati.

De sidste år har politikken drejet sig om en stor strukturreform, som alle de store partier var enige om. Reformen skulle styrke retsstaten, udjævne sociale forskelle og øge den økonomiske vækst. Alligevel er korruption fortsat høj, især blandt politiet og myndighederne, og volden et stort samfundsproblem, som krigen mod narkotika kun har forværret. Der bliver begået flere menneskerettighedsbrud af både civile og myndighederne, hvor de som udfører disse sjældent bliver straffet. Omkring halvdelen af befolkningen bliver regnet som fattige, og der er enorme klasseforskelle.

Økonomi og handel

Mexico er et urgammelt landbrugsland og er fortsat blandt verdens største majs- og grøntsagsproducenter. I dag udgør landbruget kun en lille del af BNP, men står fortsat for 1/8 af beskæftigelsen. Mexico er rig på naturressourcer. Landet er verdens største sølvproducent og har også store forekomster af olie, gas, guld og andre mineraler.

Op gennem 1900-tallet fik først olieudvinding og senere industrien en stadig vigtigere position i økonomien. De senere år har Mexico satset på industriproduktion, særlig bilindustrien, for at reducere olieafhængigheden. Dette skyldes, at der blev gjort store oliefund i landet, men en økonomi bygget på olie er sårbar overfor internationale svingninger i olieprisen. De senere år har Mexico satset på industriproduktion, især bilindustrien, for at reducere olieafhængigheden. Servicesektoren dominerer økonomien, og særlig turisme bidrager til store indtægter.

En anden vigtig del af den økonomiske politik de senere år har været afregulering, privatisering og frihandel. Mexico er i dag blandt verdens største økonomier og har flere frihandelsaftaler end noget andet land. En af de vigtigste er frihandelsaftalen med USA og Canada (USMCA) – begge er vigtige handelspartnere - selvom USA er klart størst.

En hindring for landets økonomiske udvikling er den sorte økonomi - specielt narkotikahandlen, som udgør mellem en tredjedel og halvdelen af al økonomisk aktivitet. Dette fører til lave skatteindtægter.

Kilder

Landguiden, Store Norske Leksikon, BBC Country Profiles, CIA World Facebook. Befolkningstallene og HDI-indeksen er fra FN. Økologisk fodaftryk er fra Global Footprint Network. Information om grad af demokrati, korruption og menneskerettigheder er hentet fra Freedom House, Transparency International og Human Rights Watch.