Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Lilongwe
Etniske grupper: Chewa 34,3 %, Lewe 18,8 %, Yao 13,2 %, Ngoni 10,4 %, Tumbuka 9,2 %, Sena 3,8 %, Mang'anja 3,2 %, Tonga 1,8 %, Nyanja 1,8 %, Nkhonde 1 % og andre 2,2 % (2018)
Sprog: Engelsk (officielt), chichewa (officielt), chinyanja, chiyao, chitumbuka, chisena, chilomwe, chitonga, chinkhonde
Religion: Protestantiske 33,5 %, romersk-katolske 17,2 %, andre kristne 26,6 %, muslimske 13,8 %, traditionelle 1,1 %, andre 5,6 % og ingen 2,1 % (2018)
Befolkningstal: 20 931 751 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 118 480 km2
Valuta: Malawisk Kwacha (MWK)
Bruttonationalindkomst per indbygger: 1 732 PPP$
Nationaldag: 6. juli

Geografi

Malawi er en indlandsstat sydøst i Afrika. Det meste af landarealet ligger 1000-1500moh. og består af plateauer og bjerge. Den østafrikanske Riftdalen, som strækker sig hele vejen fra Etiopien i nord, skærer gennem landet fra nord til syd. Her ligger Malawisøen, som er den tredje største sø i Afrika. Malawi har bjerge, som strækker sig op til 3000 meter over havet. Endvidere findes der lavland, som domineres af savanner. Malawi ligger i den tropiske klimazone, men de store højdeforskelle gør, at temperatur og nedbør varierer.

Det tropiske klima giver monsuner i regntiden fra oktober til april - og tørke tid fra juni til september. Oversvømmelser og tørke rammer derfor ofte landbruget. En gang i mellem rammes landet også af tropiske storme, som kommer ind fra havet i øst og kan forårsage enorme ødelæggelser.

Den rige fiskebestand i Malawisøen trues af forurening, overfiskeri og dalende vandstand. Der er også nyligt åbnet for olie- og gasudvinding i søen. En anden stor miljøudfordring er afskovning, som forstærker oversvømmelser under regntiden.

Historie

I 1800-tallet drev arabiske handelsfolk en omfattende slavehandel af malawiere. I 1859 kom den skotske opdagelsesrejsende og missionær, David Livingstone, som ønskede at ophæve slaveriet. Hans ankomst blev efterfulgt af britiske missionærer, og i 1891 blev Malawi en britisk koloni. Briterne kaldte landet Nyasaland, sølandet, men da landet blev selvstændigt i 1964, fik det navnet Malawi.

Efter selvstændigheden blev Malawi en etparti-stat med Hastings Kamuzu Banda som præsident. Bandas konservative politik mødte stor modstand. I 1971 blev han udråbt til præsident på livstid. Banda styrede landet som diktator i næsten 30 år. I 1992 udviklede der sig en voldsom protest mod regimet. Det førte til en folkeafstemning, hvor malawierne kunne stemme, om de ønskede et flerpartisystem eller fortsætte med etpartisystemet. Resultatet af folkeafstemningen blev et klart flertal for demokrati og et flerpartistyre, og det blev afholdt frit valg to år senere.

Samfund og politik

Malawi er et generelt fredeligt land og har haft stabile regeringer siden uafhængigheden i 1964. Ifølge forfatningen fra 1995 er enhedsstaten Malawi en republik, hvor præsidenten vælges for en femårig periode og kan genvælges én gang. Præsidenten er både regeringschef og statsoverhoved og har en magtfuld stilling. Nationalforsamlingens medlemmer vælges for fem år. Politiske partier er stærkt knyttet til forskellige dele af landet og dermed til forskellige etniske grupper.

Frie valg gør Malawi til et relativt demokratisk land. Samtidig har politik i Malawi været præget af alvorlige og store korruptionsskandaler, som truer demokratiet. Retsvæsenet er til en vis grad styret politisk, og menneskerettighederne er svage. Blandt andet er diskrimination og vold mod kvinder meget problematisk, og politiet har fået en del kritik for at torturere fanger. Derudover har landet været præget af politisk uro og voldelige demonstrationer. Befolkningstilvæksten er blandt de højeste i verden.

Oppositionslederen Lazarus Chakwera vandt det udsatte præsidentvalg i juni 2020. Præsidentvalget året før – hvor Chakwera tabte – blev annulleret af forfatningsdomstolen, efter at der var observeret uregelmæssigheder med stemmesedlerne.

Økonomi og handel

Malawis økonomi er stærkt afhængig af landbruget, som beskæftiger over 80 procent af befolkningen. Landet er særligt sårbart over for eksterne stød, især klimachok. Malawi har meget agerjord, og landet har i de senere år investeret i en omfattende landbrugspolitik, men mange mennesker mangler stadig sikker adgang til fødevarer. Tobak står for over halvdelen af ​​landets eksportindtægter, og landets økonomi er derfor meget sårbar over for prisudsving. Den industrielle struktur er lav, og landet har få eksportvarer. Da landets befolkning har været afhængig af fødevarehjælp, har det været forbudt at eksportere fødevarer som majs siden 2015. Ikke desto mindre er der blevet afsløret smugling af majsprodukter ud af landet.

Fiskebestanden i Lake Malawi gør fiskeri til en meget vigtig sektor. Fiskeriet er dog sårbart over for klimaændringer, tab af arbejdskraft og prisudsving på eksportvarer.

I foråret 2018 var Malawi et af 44 afrikanske lande, der underskrev en ny og omfattende frihandelsaftale, Continental Free Trade Area (CFTA). Aftalen betyder, at det meste af Afrika, fra Egypten til Sydafrika, kan handle med hinanden med lavere told.

Regeringens vision for 2063 har til formål at omdanne Malawi til et velstående, selvstændigt, industrialiseret land med øvre middelindkomst.