Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Antananarivo
Etniske grupper: Malayo-indonesere (merina- folket og det beslægtede betsileo- folk), cotiers (blandet afrikansk, malayo-indonesisk, og arabisk ophav - betsimisaraka, tsimihety, antaisaka, sakalava), franske, indere, kreolere, komorere
Sprog: Fransk (officelt), malagassisk (officielt), engelsk
Religion: Kristne, traditionel trosretning, muslimer
Befolkningstal: 30 325 732 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 587 040 km2
Valuta: Ariary
Bruttonationalindkomst per indbygger: 1 774 PPP$
Nationaldag: 26. juni

Geografi

Madagaskar er verdens fjerdestørste ø. Øen brød formentlig op fra det afrikanske kontinent for omkring 165 millioner år siden og fra det indiske subkontinent omkring 85 millioner år senere. Øens fauna og flora har derfor udviklet sig isoleret, og der er opstået en enestående mangfoldighed af arter. Omkring 90 procent af Madagaskars dyre- og plantearter er endemiske. Det vil sige, at de ikke findes andre steder i verden.

Øens kystområder består mest af tropisk regnskov, mens bjergområder dominerer i midten. På østkysten er en 60 kilometer lang kæde af søer, menneskeskabte søer og kanaler. Området kaldes Canal des Pangalanes.

Landets myndigheder har fredet store dele af øen for at redde den unikke natur. På trods af dette er skovrydning et alvorligt miljøproblem og en trussel mod øens dyre- og plantearter. Madagaskars regnskove er på UNESCOs verdensarvsliste. Madagaskar er det land i Afrika, der er mest udsat for cykloner. Fra 1996 til 2016 blev landet ramt af 35 cykloner. Landet er hårdt ramt af klimaforandringerne og oplever nu den værste tørke i landet i over 40 år. Tørke har ført til, at mere end en million mennesker er afhængige af nødhjælp.

Historie

Madagaskar var sandsynligvis ubeboet, før søfolk fra Sydøstasien ankom i 100-tallet. I dag stammer befolkningen hovedsageligt fra Asien og Afrika. I det 6. århundrede etablerede araberne handelsstationer på øen. Det meste af øens område var i lang tid kontrolleret af Merina-kongeriget. I 1885 tog Frankrig delvis kontrol over Madagaskar. Elleve år senere blev Merina-riget afsat, og øen blev en fransk koloni.

Under begge verdenskrige deltog madagaskiske styrker i kampe sammen med franskmændene i Frankrig, Marokko og Syrien. Efter Anden Verdenskrig begyndte en nationalistisk bevægelse at vokse, og den gjorde oprør mod kolonimagten Frankrig i 1947. Oprøret krævede titusindvis af gassiske liv. Madagaskar blev en uafhængig republik i 1960.

Efter uafhængigheden har landet været præget af kup, oprør, korruption og diktatur. I 1990 blev der indført et flerpartisystem efter store demonstrationer for mere demokrati. Der har ikke desto mindre været politisk uro og adskillige kupforsøg selv efter flerpartisystemet blev indført.

Økologiske fodaftryk

6

0,6

jordkloder i Madagaskar

Hvis alle mennesker på Jorden skulle ha samme forbruk som en gjennomsnittlig innbygger i Madagaskar ville vi trenge 1 jordkloder.

Statistik Økologiske fodaftryk

Samfund og politik

Madagaskar er en republik, hvor den formelle magt ligger hos præsidenten. Den udøvende magt ligger hos regeringen, ledet af premierministeren. Da præsidenten både kan vælge og afskedige premierministeren, er det i realiteten præsidenten, der har både formel og udøvende magt i landet. Præsidenten vælges for fem år ad gangen, og kan kun genvælges to gange.

Selvom Madagaskar er gået fra at være en etpartistat og diktatur til et demokrati, er landet stadig præget af politisk uro og korruption. Næsten alle magtændringer er sket efter kup, og hvert magtskifte har været karakteriseret ved, at den nye præsident har foretaget ændringer i forfatningen for at få mere magt.

På grund af den lange historie med politisk ustabilitet og manglen på en fungerende regering er infrastruktur, sundhedsvæsen og uddannelsessystemet dårligt udviklet. Dette gør livssituationen for de fleste Gassere meget vanskelig. Pressefriheden er sikret i grundloven, men i de sidste 20 år er myndighedernes indgreb over for medierne øget.

Økonomi og handel

På trods af at Madagaskar er rig på naturressourcer, er dets indbyggere blandt verdens fattigste. Det anslås, at to ud af tre lever under fattigdomsgrænsen. Landets økonomiske vækst har været langsom lige siden 1980'erne. Den politiske uro har hæmmet udviklingen og gjort det svært for landet at tiltrække investeringer fra udlandet.

Omkring 80 procent af befolkningen arbejder inden for landbrug, skovbrug eller fiskeri. De vigtigste eksportvarer er kaffe, vanilje og rejer. Turisme anses for at være en vigtig industri for landet på lang sigt. Den politiske uro forhindrer dog landet i at tiltrække turister i dag. Manglende økonomiske retningslinjer og politisk kontrol har betydet, at en stor del af befolkningen arbejder illegalt (uden at betale skat).