Lesotho

Geografi

Lesotho er et lille bjergland på størrelse med Belgien. Hele landet ligger over 1.000 meter over havets overflade, og det højeste bjerg, Thabana Ntleneyana, er 3482 meter højt. Landet er en indlandsstat, altså en stat uden en kystlinje, og er omgivet af Sydafrika på alle sider. Floden Oranje har skåret dybe dale den vestlige del af Lesotho, hvilket har gjort jorden frugtbar. Klimaet er et typisk indlandsklima med kolde og våde vintre og varme og tørre somre. I vintermånederne (juni, juli og august på den sydlige halvkugle) falder der ofte sne i bjergene.

Manglen på frugtbar jord og intensiv udnyttelse af jorden har ført til alvorlig jorderosion, og både plante- og dyreliv er blevet reduceret. Skov findes ikke længere i Lesotho, men hastigt voksende træsorter, som eukalyptus, er blevet plantet for at forhindre yderligere ødelæggelse af jorden. Udbygning af vandkraftværk truer også store naturområder i landet. Landet har et rigt dyreliv, der blandt andet omfatter elefanter, løver og leoparder. Flere af dyrearterne er dog truet og risikerer at blive udryddet.

Historie

Der har boet mennesker i Lesotho i over 50.000 år. De første indbyggere var jægere og samlere fra San-folket. Fra 500 f.Kr. flere bantu-talende folk begyndte at bosætte sig i området. Meget lidt er kendt om landets tidlige historie.

I 1800-tallet var der store konflikter og krige i området, både blandt lokalbefolkningen og med europæere (boere), der emigrerede fra deres kolonier langs kysten. I et forsøg på at undgå konflikter i området dannede Sothohøvdingen Moshoeshoe I et kongerige i 1830. For at beskytte sig mod boerne søgte riget støtte fra den britiske kolonimagt. Kongeriget blev et britisk protektorat, og senere også en koloni. Kolonien havde meget selvstyre, og blev kaldt Basutoland.

I 1966 blev landet selvstændigt og tog navnet Lesotho. Årene efter befrielsen var præget af politisk uro. En række kup fandt sted, og kongen blev tvunget i eksil flere gange. Under apartheidstyret i Sydafrika blev landet brugt som et tilflugtssted, og South African Liberation Movement (AFC) etablerede sig i hovedstaden. I slutningen af ​​1990'erne begyndte en proces for at indføre demokratisk regeringsførelse. Den politiske uro har dog varet ved, og siden 2012 har der fundet nye optøjer og flere politiske attentater sted.

Samfund og politik

Lesotho er et konstitutionelt monarki, hvor kongen som statsoverhoved har en symbolsk rolle. Den udøvende magt ligger hos regeringen, som styres af en statsminister. På baggrund af parlamentarisme vælges regeringen efter, hvem der opnår flertallet i nationalforsamlingen. Der afholdes valg hvert femte år. De demokratiske spilleregler bliver overordnet set fulgt, men der er antagelser om udbredt valgsnyd.

Partipolitkken i Lesotho er mere præget af stærke personligheder end af ideologi. Blandt andet har lokale høvdinger stor indflydelse. Fattigdomsbekæmpelse, udbygning af velfærdsstaten og infrastruktur er de vigtigste politiske emner.

Kvinder har en lav stilling i samfundet i Lesotho. På trods af love, der forbyder diskrimination mod kvinder, tjener kvinder på arbejdsmarkedet i gennemsnit en tredjedel af, hvad mændene tjener.

Lesotho er et af de lande i verden, der er hårdest ramt af hiv/aids epidemien, og FN anslår, at 25 til 30 procent af befolkningen er smittet. Dette bertyder at mange børn bliver født som HIV-smittede, og at mange bliver forældreløse i en ung alder.

Økonomi og handel

Lesotho har få naturressourcer, og kun ti procent af jorden er dyrkbar. På trods af dette lever omkring halvdelen af ​​indbyggerne af landbruget. Siden årtusindskiftet er diamantminer og tekstilindustrien også blevet en vigtig del af landets økonomi.

Økonomisk er landet meget afhængigt af det store naboland, der omgiver dem, og valutaen er knyttet til den sydafrikanske rand. Mange basutoer arbejder i Sydafrika, og i takt med at det er blevet sværere at få arbejde i nabolandets mineindustri, er arbejdsløsheden i Lesotho steget.

Vandkraft er den eneste større industri. Industrien er alligevel kun kommet få af landets indbyggere til gode, mens størstedelen af ​​befolkningen stadig lever i stor fattigdom.

Turisme har også været en vigtig industri for landet, men den seneste tids politiske uroligheder har sat denne industri i fare. Turisme er især knyttet til vandreture i bjergene. Omkring hver femte lever i absolut fattigdom.