Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Vientiane
Etniske grupper: Lao 53.2%, khmou 11%, hmong 9.2%, phu tai 3.4%, thai 3.1%, makong 2.5%, katong 2.2%, lue 2%, akha 1.8%, andre 11.6 %, (der bor over 200 forskellige etniske folkegrupper i Laos) (2015)
Sprog: Lao (officielt), Fransk, Engelsk, andre etniske sprog
Religion: Buddister 64.7%, kristne 1.5%, ingen 31.4%, andre 2.1% (2015)
Befolkningstal: 7 633 779 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 236 800 km2
Valuta: Lao Kip
Bruttonationalindkomst per indbygger: 9 384 PPP$ (2022)
Nationaldag: 2. december

Geografi

Laos er en indlandsstat bestående af bjerge, høje bjergplateauer og jungle. I alt udgør det bjergrige landskab omkring 70 procent af landets areal. Mekong-floden flyder fra nord til syd for landet. Størstedelen af befolkningen bor i de frugtbare områder omkring floden. Den sydlige del af landet består hovedsageligt af lavland og sletter. I forhold til sit område har Laos Asiens største skovreservater.

Landet har regntid fra maj til oktober. Marts og april er de varmeste måneder, hvor temperaturen er over 30 grader. Den koldeste periode er mellem november og marts. I den periode er temperaturen nede på omkring 20 grader.

Udetonerede landminer og bomber fra Vietnamkrigen udgør en stor miljøtrussel i Laos. Den udetonerede ammunition kræver både dyreliv og menneskeliv hvert år. Derudover udgør skovrydning og brændende landbrug store miljøproblemer for landet, da dette fører til jorderosion og dårlig jordkvalitet.

Historie

Laotiske folk bosatte sig og oprettede små riger i områderne rundt Mekong-floden i 800-tallet. Det første samlede laotiske kongedømme, Lan Xang, blev imidlertid først oprettet i 1300-tallet. I perioder fungerede Kongedømmet som et lyd-rige (selvstændigt rige delvis under kontrol af et andet rige) til andre større riger i Myanmar, Thailand og Vietnam. I 1893 blev Laos en del af Fransk Indokina. Da området blev besat af Japan under 2. Verdenskrig, begyndte en frigørelsesbevægelse at vokse frem. I 1954 blev Laos internationalt anerkendt som et selvstændigt monarki.

Fra 1953 til 1975 blev Laos inddraget i Vietnamkrigen. Landet blev benyttet som en slags hovedvej mellem nord og syd-Vietnam for de kommunistiske nord-vietnamesiske styrker. For at stoppe de vietnamesiske styrker, blev Laos meget hårdt bombet af det amerikanske militær.

I 1975 blev den laotiske konge tvunget til at abdicere, og det kommunistiske partiet tog magten. Landet blev omdøbt til «det laotiske folks demokratiske republik», og kommunistpartiet har været det eneste tilladte politiske parti siden. Til trods for optøjer, herunder også terrorhandlinger, mod det kommunistiske regime, er det kommunistiske styre vedvaret.

Samfund og politik

Laos har siden 1975 været en kommunistisk et-partistat. Den øverste udøvende myndighed er præsidenten. Han er også øverstkommanderende for militæret, udnævner regeringen og ratificerer love. Kritik mod det politiske system i Laos er forbudt. De få regimekritiske protester, som har fundet sted i senere tid, er blevet brutalt slået ned.

Det laotiske samfund er præget af et anstrengt forhold mellem den største etniske folkegruppe, laotene, og landets mange minoriteter. En lille gruppe hmongfolk har blandt andet drevet guerillakrig mod regimet siden 1975. Regimet har til gengæld bombet hmongområder, og omkring en tredel ar hmongfolket har måtte flygte.

Infrastrukturen og sundhedsvæsnet i Laos er dårligt udbygget, hvilket særligt gør livssituationen uden for de største byer ret vanskelig. Derudover er underernæring og manglende rent drikkevand meget udbredt på landet. Kvinders stilling i samfundet er afhængig af, hvilken etnisk folkegruppe de tilhører. I de sydlige områder af Laos har kvinderne generelt noget højere stilling i samfundet end i nord. Laos er relativt tolerant, når det kommer til LHBTI+, men ægteskab inden for samme køn er ikke tilladt.

Økonomi og handel

Laos er et af de fattigste lande i Asien. Landet er rigt på naturressourcer som skove, mineraler og vandkraft. Mangel på infrastruktur, kapital og uddannet arbejdskraft har imidlertid ført til dårlig udnyttelse af naturressourcerne. Efter at den socialistiske planøkonomi gradvist blev erstattet af en markedsøkonomi i 1990'erne, har landet oplevet en vis økonomisk vækst. Dette har blandt andet ført til udvidelsen af fremstillings- og servicesektorerne. De største industriinvesteringer er sket omkring de største byer. Dette har bidraget til at øge de økonomiske forskelle mellem byområder og landdistrikter.

Den vigtigste industri i Laos er landbrug. Denne industri beskæftiger over 70 procent af befolkningen. De vigtigste produkter, der dyrkes, er varer som ris, majs, te, kaffe og søde kartofler. Andre vigtige industrier er tekstilindustri, minedrift og turisme. Træ er den vigtigste eksportindustri. Den laotiske økonomi er stadig afhængig af udenlandsk bistand og lån. Landets vigtigste handelspartnere er Kina, Thailand og Vietnam.