Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Bishkek
Etniske grupper: Kirgisere 73.5%, usbekere 14.7%, russere 5.5%, dungan 1,1%, andre 5.2% (inklusiv uighurer, tadsjiker tyrkere, kasaker, tatarer, ukrainere, koreanere, tyskere) (2019)
Sprog: Kirgisisk (officielt) 71.4%, usbekisk 14.4%, russisk (officielt) 9%, andre 5.2% (2009)
Religion: Muslimer 90%, kristne 7% (russisk-ortodokse 3%), andre 3% (inklusiv jøder, buddhister, bahai)
Befolkningstal: 6 735 347 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 199 950 km2
Valuta: Som à 100 tyin
Bruttonationalindkomst per indbygger: 6 133 PPP$
Nationaldag: 31. august

Geografi

Kirgisistan er et lille bjergrigt land i Centralasien. Langs grænsen til Kina dominerer bjergkæden Tian Shan, som er dækket af sne en stor del af året. Landets højeste bjerg, Pik Pobedy, er 7439 meter over havets overflade. Resten af landet består af flere bjergkæder adskilt af dale. I den nordøstlige del af landet ligger Issyk-Kül, verdens næststørste bjergsø, omgivet af høje bjergtoppe. Den sydvestlige del af landet ligger i Fergana-dalen, hvor det subtropiske klima og den frugtbare jord gør landbrug og fødevareproduktion til en vigtig industri. De nordlige dele af landet har et indlandsklima med store forskelle mellem vinter og sommer.

Forurenet vand er et stort problem. Giftigt spildevand fra minedrift behandles ikke tilstrækkeligt, hvilket udgør en stor trussel mod landets floder og vand. Landet lider også under forringet jordkvalitet efter mange år med overgødskning og forkert kunstvanding. Derudover er omkring 60 procent af landet ramt af jorderosion. Det betyder, at den dyrkbare jord slides væk af vind, vand, byggeaktiviteter og lignende.

Historie

Centralasien, hvor Kirgisistan ligger, har været beboet af nomadiske folkegrupper i flere tusinde år. Området er også blevet kontrolleret af en række store riger, som mongolerne, uighurene og kokand-khanatet.

I 1918 tog Sovjetunionen kontrol over området. Under Stalins styre blev befolkningen tvunget til at etablere faste bosteder, og til at fralægge sig deres nomadiske livsstil. For at styrke kontrollen over området bestemte Sovjetunionen, at Centralasien skulle inddeles i fem forskellige sovjetrepublikker. Inddelingen var præget af meget lidt omtanke, og landenes grænseområder er fortsat omdiskuterede i dag.

I 1991, da Sovjetunionen kollapsede, og Kirgisistan blev en selvstændig republik, blussede etniske konflikter op mellem de fem centralasiatiske republikker. Ferganadalen, som strækker sig gennem Kirgisistan, Usbekistan og Tadsjikistan blev et centrum for de etniske konflikter. Siden Kirgisistan blev selvstændigt i 1991, har landets politik været præget af store politiske uroligheder. I 2010 eskalerede den politiske konflikt - særligt de sydlige dele af landet blev hårdt ramt af voldelige optøjer og store ødelæggelser. Landet fik i 2010 en ny grundlov og blev formelt et parlamentarisk demokrati.

Samfund og politik

Kirgisistan er en republik, hvor den formelle magt ligger hos præsidenten. I 2010 fik landet en ny grundlov, som overførte meget af magten fra præsidenten til parlamentet. Men en grundlovsændring i 2021 gav præsidenten meget magt tilbage på bekostning af parlamentet og regeringen.

Politikken præges af udbredt korruption. Krænkelser og menneskerettighedsbrud forekommer ofte, og konflikter mellem landets forskellige folkegrupper er eskaleret. Endvidere har stor fattigdom, mangel på et fungerende styre, og dårlig udbygget infrastruktur gjort befolkning specielt udsat for smitte og spredning af sygdomme. Landets sundhedstilbud er dårlig udbygget, og der er en stor mangel på medicin, vacciner og andet medicinsk udstyr.

Kirgisistans politiske situation har ført til, at organiseret kriminalitet har fået fodfæste i landet - særligt i form af narkotikasmugling. De senere år er også militant islamisme blevet et voksende problem for landet. Disse miljøer ar fået andre lande som Kina, Rusland, Usbekistan, Tadsjikistan og USA til at reagere stærkt på landets politiske situation og manglende kontrol.

Økonomi og handel

Kirgisistan er et fattigt land med dårlig udviklet infrastruktur og industri. Det er dels grunden til, at værdifulde naturlige ressourcer som mineraler og jernmalm ikke har ført til øget velstand. Guld er blevet udvundet siden 1997 og tegner sig i øjeblikket for 40 % af eksportindtægterne. Bomuld, uld og kød er andre vigtige eksportvarer. Rusland er stadig den vigtigste handelspartner, men det lader til, at Kina er ved at overtage markedet. Korruption har skræmt udenlandske investorer væk. Omkring halvdelen af arbejdsstyrken er beskæftiget i primære erhverv, og landet er selvforsynende med landbrugsprodukter. Dette til trods for, at kun 7 % af landets jord er dyrkbar. Kirgisistan er det eneste land i verden med både russiske og amerikanske militærbase, hvilket viser, at gode forbindelser med magtfulde lande er vigtigt i en sårbar position i Centralasien. Det økonomiske potentiale i Kirgisistan er stort. Vandkraftværkerne i Kirgisistan fungerer ikke ordentligt, hovedsagelig på grund af dårlige ledninger. I Sovjet-tiden var landet en turistdestination på grund af smuk natur. Hvis de interne konflikter løses, kan turismen blomstre igen.

Kirgisistan er et fattigt land med dårlig udviklet infrastruktur og industri. Landet har ikke magtet at udnytte deres store naturressourcer. Der findes olie, gas, mineraler og ædelmetaller i landet, men driften er hverken godt nok udnyttet eller godt nok kontrolleret. Til trods for dette udgør udvinding og eksport af guld og andre ædelmetaller over 30% af landets indtægt. Landbrug er et andet vigtigt erhverv - og bomuld, uld, silke, sukker og kød er vigtige eksportvarer.

Den kirgisiske økonomi er ret ustabil. Den usikre politiske situation, og det ustabile forhold til nabolandene, gør, at landets økonomi varierer meget fra år til år. Landet forbliver afhængig af international bistand og af, at udvandrende kirgisere sender penge hjem til familie og bekendte i hjemlandet. Omkring 20% af befolkningen lever i absolut fattigdom.

På sigt kan turisterhvervet blive en vigtig industri for Kirgisistan. De politiske forhold og den udbredte korruption gør imidlertid, at få turister kommer, og at få udenlandske selskaber vælger at investere i landet.