Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Georgetown |
| Etniske grupper: | Indisk afstamning 39,8%, afrikansk afstamning 29,3%, multipel afstamning 19,9%, indfødte (indianere) 10,5%, andre 0,5% (inklusive portugisiske og dem af anden europæisk oprindelse, såvel som kinesisk) |
| Sprog: | Engelsk (officielt), Guyanesisk kreolsk/gayiniiz, indiske (herunder caribiske og arawakiske sprog) caribisk hindustansk, kinesisk/kantonesisk (2014) |
| Religion: | Protestanter 34,8 % (forskellige), hinduisme 24,8 %, romersk-katolske 7,1 %, muslimer 6,8 %, Jehovas Vidner 1,3 %, Rastafari 0,5 %, andre kristne 20,8 %, andre/ingen 4 % (2012) |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 40 642 PPP$ |
| Befolkningstal: | 813 834 (2023) |
| Bestyrelsesform: | Republik |
| Areal: | 214 970 km2 |
| Valutaenhed: | Guyanesiske dollar |
| BNI pr. indbygger: | 40 642 PPP$ |
| Nationaldag: | 23. februar |
Geografi
Guyana ligger i det nordøstlige Sydamerika. Landet grænser op til Surinam mod øst, Brasilien mod syd og sydvest og Venezuela mod nordvest.
Omkring 80 procent af Guyana er dækket af regnskov med en særlig høj biologisk diversitet. Næsten 25 procent af verdens regnskov ligger på Guyana-plateauet i det nordøstlige Amazonas. Guyana-plateauet er delt mellem landene Brasilien, Surinam, Fransk Guyana og Guyana. Naturen ved Atlanterhavskysten i nord er præget af en smal og frugtbar kyststribe, og i sydvest er der tør savanne. Klimaet er tropisk, med varme hele året rundt og meget nedbør. Ved kysten er regntiden fra april til august og fra december til januar. Inde i landet regner det mest fra maj til september.
På grund af Guyanas mange floder og store nedbørsmængder er oversvømmelser en konstant trussel. Desuden bidrager nedhugning af regnskoven til, at oversvømmelserne og oversvømmelserne bliver større, da bar og dyrket jord lettere kan skylles væk eller oversvømmes end skovområder. Skovrydning truer også det rige dyre- og planteliv i regionen. Flere organisationer og lande, herunder Norge, arbejder aktivt for at redde regnskoven i Guyana. Landet har også problemer med vandforurening fra spildevand og kemikalier.
Selvom landet geografisk ligger i Sydamerika, er landet kulturelt og historisk knyttet til Caribien.
Historie
Guyana-området, som i dag består af tre lande (Guyana, Fransk Guyana og Surinam), har længe været beboet af oprindelige folk, såsom Warao og Arawak. De fleste levede som nomader, indtil området blev koloniseret af det hollandske imperium i det 16. århundrede. De oprindelige folk blev efterhånden kaldt indianere af europæere. Guyana-området forblev en hollandsk koloni gennem det 17. århundrede, før det blev delt mellem Holland (Hollandsk Guyana; nu Surinam), Frankrig (Fransk Guyana) og i det 19. århundrede Storbritannien (Guyana).
Kolonimagterne transporterede mange slaver fra Afrika til Guyana. De arbejdede under tvang - og under forfærdelige forhold - på plantager, hvor de dyrkede kaffe, bomuld og sukker. Da briterne afskaffede slaveriet i 1834, begyndte de at importere arbejdere fra Indien til Guyana. Landet har længe været præget af sociale spændinger mellem efterkommerne fra Indien og Vestafrika.
Guyana blev en selvstændig stat i 1966, og blev styret af forskellige socialistiske regeringer indtil 1992. Politisk havde landet tætte bånd til Sovjetunionen og andre kommunistiske stater indtil 1980'erne. Guyana havde i disse år en planøkonomi, hvilket betyder statslig kontrol og ejerskab af produktionsmidler, virksomheder, varer og tjenesteydelser. Dette system førte til økonomisk kollaps i 1980'erne, og landet skiftede derfor til en markedsøkonomi. Samtidig brød landet de tætte bånd til andre kommunistiske lande, og åbnede for mere demokratiske valg.
Samfund og politik
Guyana er en republik, hvor præsidenten er stats- og regeringsoverhoved. Præsidenten udpeges af en folkevalgt nationalforsamling, som har den lovgivende magt i landet. Præsidenten vælger selv premierminister og regering, og tilsammen udgør disse den udøvende magt i landet. Guyana er et demokrati, hvor der regelmæssigt afholdes retfærdige valg, og resultaterne respekteres, men presse- og ytringsfriheden er til tider begrænset.
Siden selvstændigheden har Guyanas politik været præget af spændinger i befolkningen, undertrykkelse, korruption og grænsekonflikter med nabolandene. Urolighederne har ført til, at mellem en halv og en million Guyanere er udvandret til andre lande. Derudover er overgreb og vold mod kvinder og seksuelle minoriteter udbredt og bliver sjældent retsforfulgt eller anmeldt.
Det Guyanesiske samfund er stærkt præget af store sociale uligheder. Skillelinjerne går mellem de ofte fattigere indiske efterkommere på landet, og de rigere afrikanske efterkommere i byerne. Blandt andet er sundhedsvæsenet, skoler, infrastruktur og andre sociale ydelser mindre udviklede på landet, hvor den indiske befolkning er størst, mens der er mange afrikanske efterkommere i magtpositioner i samfundet, såsom i politiet, militæret og politik.
Guyana blev medlem af FN den 20. september 1966, og er desuden medlem af mange af FN's specialorganisationer, og andre internationale organisationer såsom Verdenshandelsorganisationen. Guyana er et stiftende medlem af Caribbean Community (CARICOM).
Økonomi og handel
Guyana har mange naturressourcer. Økonomien er stærkt afhængig af eksport af bauxit, guld og landbrugsprodukter som sukker og ris. Dårligt udviklet infrastruktur har dog gjort eksporten af naturressourcer urentabel. Landet har også opbygget en stor udenlandsk gæld efter lån og finansiel støtte fra Den Internationale Valutafond (IMF) og Verdensbanken. Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi i 1990'erne førte til økonomisk vækst. Udlandsgælden faldt herefter betragteligt, men det er stadig en belastning for landets økonomi.
Over en tredjedel af befolkningen lever i fattigdom, hvor omkring 14 procent lever i ekstrem fattigdom. Store sociale og politiske uligheder har gjort landet sårbart, hvilket har bidraget til kriminalitet.
I 2015 blev der fundet store olieressourcer, og i begyndelsen af 2020 solgte landet sin første olie. Guyana blev derefter verdens hurtigst voksende økonomi, og olieindtægterne har ændret de økonomiske forhold i landet drastisk.
I 2023 bad Guyana Den Internationale Domstol (ICJ) om at stoppe Venezuelas folkeafstemning om Esequiba-regionen – som er et omstridt område. Venezuelas krav på Esequiba blev relanceret i de seneste år efter opdagelsen af olie og gas nær den maritime grænse. Valget finder formentlig sted i december 2023.