Gambia

Sist oppdatert: 08.02.2023

Gambia er en republik i Vestafrika. Landet grænser op til Atlanterhavet mod vest og er omgivet af Senegal mod nord, øst og syd. Vidste du, at Gambia er det mindste land på det afrikanske fastland? På det smalleste er landet kun 24 km bredt. Her finder du alt, hvad du bør vide om Gambia.

Foto: Adobe Stock

Flag

Nøgletal og Fakta

Hovedstad: Banjul
Etniske grupper: Mandinka/Jahanka 33,3 %, Fulani/Tukulur/Lorobo 18,2 %, Wolof 12,9 %, Jola/Karoninka 11 %, Serahuleh 7,2 %, Serer 3,5 %, andre 4 %, ikke-gambiske 9,9 % (2019–2020)
Sprog: Engelsk (officielt), Mandinka/Mandingo (landets hovedsprog), Wolof, Fula, andre lokale sprog.
Religion: Muslimer 96,4 %, kristne 3,5 %, andre eller ikke-troende 0,1 % (2019-2020)
Bruttonationalindkomst per indbygger: 2 510 PPP$
Befolkningstal: 2 773 168 (2023)
Styreform: Republik
Areal: 11 300 Km2
Valuta: Dalasi
Nationaldag: 18. februar

Geografi

Gambia er det mindste land på det afrikanske fastland. Landet er langt og smalt og grænser op til Senegal i nord, øst og syd. Hele landet ligger i en dal, hvor Gambia-floden løber gennem midten. Floden er landets vigtigste transportåre, og flodbredderne består af sumpe og mangroveskove. Gambiafloden har sit udspring i Fouta-Djalon i Guinea og løber ud i Atlanterhavet ved hovedstaden Banjul.

Placeringen langs flodbredderne gør landet meget modtageligt for oversvømmelser og oversvømmelser. Derudover er landet også udsat for langvarig tørke. Det uforudsigelige klima fører til store skader på infrastruktur, landbrug og bygninger.

De største miljømæssige udfordringer i landet er skovrydning, ørkendannelse og vandbårne sygdomme. Skovrydning fører til ørkendannelse af store naturområder, truer dyrelivet og ødelægger agerjord. Forurenet drikkevand udgør et stort sundhedsproblem og bidrager til infektion og spredning af sygdomme.

Historie

I det 13. århundrede var det gambiske landområde en del af det store Mali-imperium. Da dette gik i opløsning, overtog lokale kongeriger som Barra, Kombo og Fulladu kontrollen. I det 16. århundrede blev landet centrum for britisk, portugisisk og fransk handel. Handelen var baseret på guld, elfenben og slaver. I en lang periode skiftedes briterne og franskmændene til at kontrollere landet, men i 1901 blev Gambia formelt et britisk protektorat. I løbet af 1950'erne opstod flere politiske partier, og i 1962 fik landet internt selvstyre. I 1965 blev landet en uafhængig stat, som et konstitutionelt monarki inden for Commonwealth of Nations.

Den samme præsident styrede landet fra uafhængighed til et militærkup i 1994. Kuppet blev udført af en gruppe unge officerer, ledet af løjtnant Yahya Jammeh, som etablerede et militærråd – Armed Forces Provisional Ruling Council (AFPRC). Militærrådet overtog styringen af ​​landet med Jammeh som leder og Gambias nye statsoverhoved.

Jammeh beholdt magten i 22 år, inden han tabte et demokratisk præsidentvalg i 2016. Efter i første omgang at have anerkendt valget, nægtede Jammeh alligevel at overdrage magten til den nyvalgte præsident, Adama Barrow. Barrow fik hjælp fra regionale styrker, støttet af FN, og pressede Jammeh til at træde tilbage. Siden 2017 har den demokratisk valgte præsident styret landet, og i december 2021 blev han genvalgt.

Samfund og politik

Gambia er en enheds- og demokratisk republik. Statsoverhovedet er en præsident, valgt ved almindelige valg for fem år. Præsidenten udnævner og leder regeringen. Nationalforsamlingen har 53 medlemmer; 48 af disse vælges ved direkte valg for fem år, de sidste fem udpeges af præsidenten.

Ved militærkuppet i 1994 blev forfatningen af ​​1970 afskaffet. En ny demokratisk forfatning trådte i kraft i 1997. Bortset fra militærstyret i perioden 1994–1997 har Gambias delstatsregering været præget af større stabilitet end i de fleste andre afrikanske lande.

Arbejdsløsheden i Gambia er høj, og levestandarden lav. Sundhedssystemet har store mangler, og der er stor mangel på sygehuse, sygeplejersker og læger. Bedre adgang til rent drikkevand og bedre infrastruktur har dog øget den forventede levetid de seneste år. Børnedødeligheden er også faldet noget.

Samfundet og arbejdsmarkedet er præget af gamle traditionelle rollefordelinger.

Gambia blev medlem af FN den 21. september 1965, og er desuden medlem af de fleste af FN's specialorganisationer, Den Afrikanske Union (AU), ECOWAS (Økonomisk Fællesskab af Vestafrikanske Stater) og Cotonou-aftalen.

Økonomi og handel

Gambia har få naturressourcer, og kun en sjettedel af jorden er dyrkbar. Ikke desto mindre er omkring en tredjedel af befolkningen beskæftiget i landbruget, hvoraf størstedelen kun producerer til eget forbrug. Det vigtigste landbrugsprodukt er jordnødder, som udgør cirka 90 procent af landets eksportindtægter. Industrien er lille og baseret på at presse jordnødder til olie.

Servicesektoren er særlig vigtig for landets økonomi. Handel og turisme udgør cirka 65 procent af bruttonationalindkomsten (BNI). Landet har et stort handelsunderskud (de importerer mere, end de eksporterer), og er afhængig af international bistand.

Gambia har haft god økonomisk vækst de seneste par år. Samtidig er levestandarden blandt landets fattigste blevet forværret. I dag lever knap halvdelen af ​​befolkningen under den nationale fattigdomsgrænse, og det anslås, at omkring otte procent lever i absolut fattigdom. Arbejdsløsheden er høj, og ulovlig økonomisk aktivitet såsom smugling af varer og stoffer er almindelig. Mange gambiere er afhængige af penge sendt hjem (remitteringer) af slægtninge og venner i udlandet.

Kort over Gambia