Den Dominikanske Republik

Geografi

Den Dominikanske Republik er rig på bjerge og skove. Landet udgør to tredjedele af øen Hispaniola. Den vestlige tredjedel ligger i Haiti. Fire bjergkæder skærer gennem landet fra øst til vest, og mellem bjergene er der frugtbare dale og sletter. Landets vigtigste bjergkæde, Cordillera Central, deler landet i to, og dalene der ligger mellem Cordillera Central og landets nordlige bjergkæde er især kendt for deres frugtbarhed.

Klimaet i landet er tropisk, hvilket betyder, at det er varmt og fugtigt. Problemer med forsvindende muldjord, skovrydning og vandforsyning er blandt landets miljøproblemer. Landet ligger også midt i et område, der er meget udsat for orkaner, især i perioden fra juni til oktober.

Historie

Før øen Hispaniola blev koloniseret af Christopher Columbus (udsendt af Spanien) i 1492, boede omkring en halv million Arawak-talende Taino-folk på øen. Den oprindelige befolkning blev hurtigt udryddet gennem krigsførelse, tvangsarbejde og indførelsen af ​​europæiske sygdomme. I 1697 overdrog Spanien den vestlige del af øen til Frankrig. Denne del blev senere til Haiti.

I 1821 blev den østlige del af Hispaniola invaderet af det dengang uafhængige Haiti, og det spanske overherredømme blev afskaffet. Lokalbefolkningen i øst løsrev sig fra Haiti i 1844 og etablerede Den Dominikanske Republik. USA erobrede Den Dominikanske Republik i 1916. I 1924 kom general Rafael Trujillo til magten, med støtte fra USA. Trujillo indførte et hensynsløst diktatur, indtil han blev myrdet i 1961.

I februar 1963 blev landets første demokratiske præsident valgt, men venstrefløjens præsident blev væltet i september samme år. I 1965 invaderede USA igen Den Dominikanske Republik. De amerikanske tropper forlod landet, da Joaquin Belaguer blev præsident i 1966. Belaguer-regimet undertrykte menneskerettighederne og forfulgte og dræbte oppositionen. Mod slutningen af ​​1970'erne tog landet vigtige skridt hen imod en demokratisk regering, og militærets magt blev mindsket.

Samfund og politik

I dag er Den Dominikanske Republik et demokrati med en adskillelse af magt mellem en udøvende, en lovgivende og en dømmende magt. Præsidenten har meget magt og er både statsoverhoved og regeringschef. Han udnævner regeringen, implementerer love vedtaget af Kongressen og er øverstkommanderende for de væbnede styrker. Præsidenten og næstformanden vælges samtidig for en periode på fire år ad gangen. Der er ingen grænser for, hvor mange perioder en præsident kan sidde.

Landet kæmper med korruption og svag tillid til myndighederne. Den Dominikanske Republik er blevet et knudepunkt for narkotikasmugling fra Sydamerika til USA, hvilket igen har ført problemer med sig som menneskesmugling, vold og organiseret kriminalitet.

Forholdet til nabolandet Haiti er anspændt, og flere immigranter fra Haiti er udsat for diskrimination og misbrug i Den Dominikanske Republik. Flere hundredetusinde haitianere er født i Den Dominikanske Republik, men er i praksis statsløse. Mange af dem lever under slavelignende forhold i landets sukkerproduktion. FN og flere menneskerettighedsorganisationer har kritiseret landets behandling af de haitiske borgere i landet.

Økonomi og handel

Den Dominikanske Republik er blandt Caribiens fattigste lande. Der er høj arbejdsløshed, og arbejdsudvandringen er høj. Flere dominikanere, der arbejder i udlandet, sender penge til familie i deres hjemland. Tidligere arbejdede størstedelen af ​​befolkningen i landbruget, men i dag har servicesektoren overtaget som den største arbejdsgiver.

USA er landets vigtigste handelspartner. De vigtigste eksportvarer har længe været sukker, tobak, kaffe og kakao. Tidligere var der mange indtægter i disse varer, men svækkede markeder og faldende sukkerpriser har svækket landets økonomi efter 1980, og landbrugsproduktionen har mistet meget af sin betydning. Turismeindustrien er i kraftig vækst, og er i dag blevet en vigtig indtægtskilde for landet.