Flag

Hovedstad: Brazzaville
Etniske grupper: Congolesere 40,5%, teke 16,9%, m'bochi 13,1%, udenlandske 8,2%, sangha 5,6%, mbere/mbeti/kele 4,4%, punu 4,3%, pygmy 1,6%, ubangiske sprog 1,6%, duma 1,5%, maka 1,5%, andre 1% (2014-15)
Sprog: Fransk (officielt), fransk lingala, monokutuba, kikongo, flere andre lokale sprog og dialekter
Religion: Katolikker 33,1%, protestanter 19,9%, andre kristne 22,3%, salutister 2,2%, muslimer 1,6%, kimbaguister 1,5%, andre 8,1%, ingen 11,3%
Befolkningstal: 5 797 801
Styreform: Republik
Areal: 342 000 km2
Valuta: CFA-franc à 100 centimes
Bruttonationalindkomst per indbygger: 3 791 PPP$
Nationaldag: 15. august

Geografi

Republikken Congo ligger midt i Afrika. Skov dominerer store dele af landet, og Congo er derfor tyndt befolket. Regnskoven strækker sig over store dele af landet, og huser hundredvis af dyre- og plantearter. I den østlige del af landet er der også bakker og bjerge, med en mere sparsom vegetation. Længst mod syd i landet ligger den frugtbare og græsklædte Niari-dal.

Ækvator skærer lige igenn​​​​​​​em Congo, hvilket sikrer et stabilt klima. Klimaet er fugtigt og varmt, og temperaturen er omkring 25 grader året rundt. Nord for ækvator kommer regntiden mellem april og oktober, og den tørre sæson varer fra november til marts. Syd for ækvator er det modsat.

Regnskoven i Republikken Congo er stor, men er under pres fra kommerciel skovfældning og bønder som rydder skove for at dyrke mad på jorden. Dette truer både dyre- og plantediversiteten. Derudover er landet præget af luftforurening grundet udledning af fo​​​​​​​rurenede stoffer fra køretøjer og vandforurening fra råt spildevand. Det betyder blandt andet, at postevand ikke er drikkeligt i Congo.

Historie

Oprindeligt var området befolket af et jæger-samlersamfund. Omkring år 1400 opstod kongeriget Congo, som strakte sig over områder, vi i dag kender som Republikken Congo og Angola, samt dele af Den Demokratiske Republik Congo. Portugisere ankom til området i slutningen af ​​det 15. århundrede og begyndte at handle med den lokale befolkning. Handlen involverede hovedsageligt slaver og elfenben. Slavehandel og jagten på slaver var intens i området, og varede indtil det 19. århundrede.​​​​​​​

Under Berlin-konferencen i ​​​​​​​1884 blev Frankrig tildelt koloniområdet. Tvangsarbejde blev indført, og kolonien blev plyndret for naturressourcer som elfenben, gummi og tømmer. Det anslås, at befolkningen blev halveret som følge af den undertrykkelse og udbytning der fandt sted i kolonitiden.

Congo blev uafhængigt a​​​​​​​f Frankrig i 1960. I 1964 blev der stiftet et radikalt parti, som det eneste tilladte parti, og der var store politiske modsætninger og utilfredshed i landet. I 1968 blev præsidenten afsat, og et revolutionært råd blev udpeget til at styre landet. Dette banede vejen for fuldt militærstyre, og Marien Ngouabi blev statsoverhoved. Da Ngouabi blev myrdet i 1977, tog Joachim Yhombi-Opango over. Efter pres fra militæret og partiet blev Yhombi-Opango afsat i 1979, og Denis Sassou-Nguesso blev præsident. I hans regeringsperiode fik landet en ny forfatning. I begyndelsen af ​​1990'erne begyndte landets demokratiseringsproces. Etpartisystemet blev afskaffet og mange nye partier blev stiftet.

I 1997 brød borgerkrig ud​​​​​​​, da tropper tilhørende præsident Sassou-Nguesso gjorde oprør. Borgerkrigen var politisk motiveret, men etnicitet var også en faktor i krigsførelsen. Mange civile mistede livet som følge af etnisk tilhørsforhold, og flere lande trådte til og støttede de forskellige sider i krigen. Borgerkrigen varede indtil 2000, og krigen ødelagde landets infrastruktur, økonomi, skoler og landbrug. Mange tusinde mennesker døde under krigen, og en stor del af befolkningen måtte flygte.

Internationale menneskerettighedsorganisationer fastslog efter krigens afslutning, at alle parter i konflikten havd​​​​​​​e været ansvarlige for grove krænkelser af menneskerettighederne, idet de brugte henrettelser, tortur og voldtægt som våben i krig.

Samfund og politik

I Congo er præsidenten statsoverhoved. Præsidenten har vælger regeringsministre og højtstående embedsmænd inden for militæret. Den nuværende præsident er Denis Sassou-Nguesso, der har været præsident siden 1979 bortset fra i årene 1992-1997. Præsidenten vælges for en periode på fem år, og valgretsalderen er 18 år. I 2015 blev der afholdt en folkeafstemning, som gav præsidenten mulighed for at sidde i tre perioder i stedet for to perioder, som det var tilfældet tidligere. Præsidenten får også flere andre rettigheder som følge af forfatningsændringen.​​​​​​​

Sassou-Nguesso har vundet alle valg ​​​​​​​siden borgerkrigen. Uroligheder har været forbundet med landets politiske valg, og præsident Sassou-Nguesso er flere gange blevet efterforsket for korruption i Frankrig. Selv afviser han anklager om korruption. Selvom Republikken Congo har et flerpartisystem, har landet i praksis fungeret som en etpartistat i mange perioder.

Der er mange etniske grupper i Co​​​​​​​ngo. Omkring halvdelen af ​​befolkningen er Bakongo, men Sanga og Bateke er også store etniske grupper. Der tales også mange forskellige sprog, og sammensætningen af ​​mange forskellige etniske grupper påvirker politikken i landet. Congo har også en meget ung befolkning, med 47% af befolkningen under 18 år. Der er en hurtig befolkningstilvækst i landet, hvilket skyldes høje fødselstal og faldende dødelighed. Omkring 70 % af befolkningen bor i byområder på grund af det skovklædte landskab.

Republikken Congo er medlem af FN og ​​​​​​​flere af FN's specialorganisationer.

Økonomi og handel

I løbet af de sidste 30 år har økonomien og forretningslivet i Congo undergået store forandringer. Landet er gået fra at være afhængig af landbrug og skovhugst til at blive en betydelig olieeksportør. Træ er ikke desto mindre stadig en vigtig del af landets økonomi.​​​​​​​

Udnyttelsen af ​​landets ri​​​​​​​ge oliereserver tegner udgør omkring 50 % af landets BNP, selvom sektoren kun beskæftiger omkring 1 % af befolkningen. Franske, italienske, amerikanske og sydafrikanske driftsselskaber er involveret i landets olieudvinding.

Congo er rig på ma​​​​​​​nge ressourcer, primært naturgas, guld, diamanter, bly, kobber og zink. På trods af dette kæmper landet stadig med fattigdom. Afhængigheden af ​​indkomst fra olie gør landet meget sårbart over for ændringer på det internationale oliemarked.

Korruption sætter også en stopper for den økonomiske udvikling. Congo er stadig afhængig af bistand, som især Frankrig er en vigtig bidragyder til. Samtidig er en del af udlandsgælden​​​​​​​ afskrevet sammen med krav om bedre kontrol med udgifterne og en mere målrettet tilgang til fattigdomsbekæmpelse.