Chile

Geografi

Chile er et aflangt og smalt land, som har kystlinje mod Stillehavet i vest. kystlinjen er over 6.400 kilometer lang, og det gør Chile til verdens længste land, Chile er dog kun et par hundrede kilometer bredt. Grundet den lange kystlinje har Chile store klimatiske variationer. I nord ligger verdens tørreste område – Atacama-ørkenen. Klimaet i den sydlige del af landet er køligt og regnfuldt, og naturen ligner den man finder i de skandinaviske lande med granskove, fjorde, søer og skærgårdskyster. Klimaet i landet er også påvirket af Humboldt-strømmen, som gør indlandet varmere end kystområderne og bringer kold nattåge med sig til steppelandene og ørkenerne i nord.

Siden begyndelsen af år ​​2000 har Chile haft stor succes inden for lakseopdræt. Desværre har industrien haft en negativ effekt på miljøet. Udslip af kemikalier og næringsstoffer fra anlæggene er blevet et stort problem for faunaen på havbunden og vandkvaliteten. Et andet miljøproblem i Chile er omfattende skovrydning. Eksport af træprodukter er meget rentabel og derfor også meget udbredt. Skovrydning i kombination med emissioner fra industrien og menneskelig forurening forårsager alvorlig luftforurening i byerne. I 2010 bl​​​​​​​ev Chile ramt af et kraftigt jordskælv, der udløste en tsunami. Ødelæggelserne var omfattende og over 450 mennesker mistede livet.

Historie

Med Andesbjergene som barrikade sørgede naturen selv i lang tid for at isolere Chiles oprindelige folk fra resten af ​​verden. I 1540 ankom spanierne, og landet blev underlagt vicekongedømmet Peru. Spanierne mødte modstand fra de oprindelige folk i området, men nåede i 1541 Chiles frugtbare dal og grundlagde Santiago. Et århundrede senere var den oprindelige befolkning blevet halveret på grund af alle krigene mod spanierne og sygdomme fra Europa. I 1818 blev Chile formelt uafhængig af Spanien, hvilket markerede begyndelsen på en lang demokratisk æra. Med undtagelse af to perioder med anarki i 1830'erne og 1930'erne varede demokratiet indtil 1973.​​​​​​​

Salvador Allende var den fø​​​​​​​rste demokratisk valgte marxistiske præsident i 1970. Ved at nationalisere økonomien var Allende i stand til at hæve lønninger og købekraft og reducere arbejdsløsheden, men hans socialistiske politik skræmte investorer væk, og kapitalen strømmede ud af landet. I 1973 iscenesatte Augusto Pinochet et statskup med det formål at knuse Allendes marxistiske politik. Perioden Pinochet var ved magten var præget af økonomisk vækst, men også alvorlig undertrykkelse og strengt diktatur.

Efter store demonstrationer og flere oprør blev der afholdt demokratiske valg i 1989. Siden har magten vekslet mellem to store partialliancer; Centrum-venstre-alliancen Concertación og centrum-højre-alliancen Chile Vamos. Den tidligere præsident Sebastian Piñera vandt valget i 2018 og bragte en brændende utilfredshed med sig blandt den chilenske befolkning. 2019 var præget af protester og demonstrationer, både fredelige og voldelige. Demonstranterne krævede social og økonomisk retfærdighed, da Chile er et af de lande med den højeste ulighed i verden ​​​​​​​(ifølge OECD). I oktober 2020 blev der afholdt en folkeafstemning om en ny forfatning, og et overvældende flertal stemte for.

Samfund og politik

Chile er en demokratisk republik, hvor præsidenten både er statsoverhoved og regeringschef. Landet er en enhedsstat, men har 15 regioner og 346 kommuner. Den lovgivende magt er opdelt i to kamre, Senatet og Deputeretkammeret. Politik er domineret af de to fløje fra venstre og højre.

Chile er ofte rangeret som​​​​​​​ et af de mest demokratiske og frie lande i Sydamerika. Politiske partier kan operere frit, retfærdige demokratiske valg afholdes regelmæssigt, og organisations- og forsamlingsfriheden respekteres. En korruptionsskandale inden for den nationale politistyrke og jordkonflikter med Mapuche-folket har affødt reaktioner fra blandt andet FN og menneskerettighedsaktivister, som har kritiseret Chile for dette. Der pågår stadig efterforskning af personer, der krænkede menneskerettighederne under militærdiktaturet.​​​​​​​

Under en folkeafstemning i september 2022 stemte et stort flertal nej til udkastet til en ny progressiv forfatning. Udkastet indeholdt blandt andet den lovfæstede ret til et su​​​​​​​ndt klima, fri abort, og at Chile kunne blive en multinational stat. På nuværende tidspunkt er Gabriel Boric præsident i Chile.

Økonomi og handel

Chiles økonomi er blandt de mest stabile og konkurrencedygtige i Latinamerika. Lige siden kolonitiden har Chiles økonomi stort set været baseret på eksport af råvarer fra landbrug og minedrift. Kobber er den vigtigste eksportvare, og Chile har siden 1980'erne været verdens førende kobberproducent. I de senere år har andre produkter dog overtaget dele af Chiles eksportvarer. Varer som frugt, vin, træ og fisk er i dag vigtige eksportvarer. Kina, USA, EU, Peru, Argentina og Brasilien er landets vigtigste handelspartnere.

Det tidligere militærregime førte til at Chile havde en relativt stor udlandsgæld. Gælden faldt kraftigt i takt med landets økonomiske vækst i løbet af 1990'erne og 2000'erne. Den velholdte økonomi og reformer i finanssektoren førte til at Chile var det første af de sydamerikanske lande, der blev godkendt som medlem af OECD i 2010. På trods af en god økonomi er arbejdsløsheden i landet høj, hvilket blandt andet kan forklares med, a​​​​​​​t udbygningen af ​​minesektoren ikke skabte flere arbejdspladser, da der blev investeret i avancerede teknologiske instrumenter.