Flag
Nøgletal og fakta
| Hovedstad: | Sofia |
| Befolkning: | Bulgariere 76.9%, tyrkere 8%, romaer 4.4%, andre 0.7% (inklusiv russere, armere og vlachere), andre (ukendte) 10% (2011) |
| Sprog: | Bulgarsk (officielt) 76.8%, tyrkisk 8.2%, romani 3.8%, andre 0.7%, uspecificeret 10.5% (2011) |
| Religion: | Østlig ortodoks 59.4%, muslimer 7.8%, andre (inkl. katolikker, protestanter, jøder og armenske apostolske ortodokse) 1.7%, ingen 3.7%, uspecificeret 27.4% (2011) |
| Befolkningstal: | 6 687 717 (2023) |
| Styreform: | Parlamentarisk republik |
| Areal: | 111 000 Km2 |
| Valuta: | Lev |
| Bruttonationalindkomst per indbygger: | 33 582 PPP$ |
| Nationaldag: | 3. mars |
Geografi
Bulgarien ligger på den østlige del af Balkanhalvøen. Landet er afgrænset af Donau-floden i nord og Sortehavet i øst. Bulgarien består af sletter og bjerge. Cirka en tredjedel af landet er dækket af skov. Store dele af Bulgarien har et indlandsklima med varme somre og kolde vintre. I syd, og langs kysten mod Sortehavet, er klimaet mere typisk middelhavsklima. Her er vintrene mildere. Nedbøren er jævnt fordelt over hele året. I nord, og i de mange bjerge, falder der sne om vinteren.
Luftforurening fra industrien, udledning af spildevand i floder og skovrydning er blandt landets største klimaudfordringer. Desuden bliver skovene beskadiget af luftforurening og syreregn.
Historie
De første beviser på menneskelig beboelse i det område, der i dag er Bulgarien, stammer fra et sted mellem 100.000 og 40.000 år f.Kr. Det betyder, at området har været beboet siden stenalderen. Navnet Bulgarien stammer fra bulgarerne, et kavalerifolk, der indvandrede og tog kontrol over området i det 6. århundrede. Området blev til sidst angrebet af det osmanniske rige, og i 1396 havde osmannerne erobret hele det bulgarske rige. I de næste 500 år var Bulgarien en tyrkisk provins. I det 19. århundrede opstod der en national frihedsbevægelse, og med støtte fra Rusland blev Bulgarien uafhængigt i 1878.
Begyndelsen af det 20. århundrede var præget af konflikt og krig med nabolandene om, hvilke territorier der tilhørte hvilke lande. Ved slutningen af Første Verdenskrig havde Bulgarien mistet flere territorier til Jugoslavien. Da Anden Verdenskrig brød ud, erklærede Bulgarien sig neutralt, men fik til sidst hjælp fra Tyskland til at generobre sine tabte territorier. Det førte til, at Sovjetunionen erklærede krig mod Bulgarien og invaderede landet. I 1946 blev Bulgarien en folkerepublik under sovjetisk styre. Først i 1990 blev det kommunistiske regime afskaffet, og samme år afholdt Bulgarien det første frie, demokratiske valg siden Anden Verdenskrig.
Samfund og politik
Bulgarien er i øjeblikket en parlamentarisk republik med et flerpartisystem. Bulgariens statsoverhoved er præsidenten. Præsidenten vælges ved direkte valg hvert femte år og kan kun genvælges én gang. Der er stemmepligt i landet. Nationalforsamlingen har 240 medlemmer, og der afholdes valg hvert fjerde år. Lederen af det største parti i nationalforsamlingen er normalt den, der udnævnes til premierminister af præsidenten og bliver bedt om at danne en regering. Den reelle politiske magt ligger hos premierministeren og regeringen.
Siden det kommunistiske regimes fald har bulgarsk politik været præget af uro, og overgangen til markedsøkonomi har været vanskelig for landet. Bulgarien blev medlem af NATO i 2004 og EU i 2007. Økonomien blev derefter forbedret. Store udfordringer med korruption, organiseret kriminalitet og høj arbejdsløshed præger stadig samfundet. EU har stillet strenge krav om forbedringer og har med jævne mellemrum fastfrosset den økonomiske støtte til landet. Levestandarden er relativt lav, og fattigdommen er udbredt. Situationen er særlig vanskelig for dem, der står uden for arbejdsstyrken: pensionister, arbejdsløse og handicappede. Landet har også et meget højt antal gadebørn og børn på børnehjem og behandler romaer værre end andre borgere.
Økonomi og handel
Efter kommunismens sammenbrud i 1991 begyndte Bulgarien en smertefuld og langsom overgang til markedsøkonomi. I 2000'erne var det meste af industrien blevet privatiseret, og landet åbnede mere op for international handel. Kommunismens fald havde ødelagt landets økonomi, men i 2004 var økonomien kommet op på samme niveau som før faldet. Bulgarien er stadig et af de fattigste medlemslande i EU.
Serviceindustrien dominerer den bulgarske økonomi. Turisme og udenrigshandel er særligt vigtige indtægtskilder. Størstedelen af arbejdsstyrken arbejder i serviceindustrien. Desuden tegner industrien sig for omkring en fjerdedel af bruttonationalproduktet. Industrien er domineret af sværindustrien med produktion af maskiner og jern- og stålværker. Landbruget med produktion af især korn, frugt, grøntsager og bomuld er også en vigtig indtægtskilde for landet. En specialitet er produktionen af rosenolie. Bulgarien kontrollerer vigtige handelsruter fra Europa til Asien og Mellemøsten, og landets vigtigste handelspartnere er Tyskland, Italien, Rumænien, Tyrkiet og Rusland. Udbredt korruption og sort økonomi er de største hindringer for Bulgariens økonomiske udvikling.