Albanien

Geografi 

Albanien er et lille land med store skove og bjergområder. Landets højeste bjerg er Korab, 2764 meter over havets overflade. Omkring en tredjedel af landet er dækket af skov, hovedsageligt løvskov. Albanien har en lang kystlinje og frugtbare kystsletter langs Adriaterhavet.

Klimaet er opdelt; den vestlige del er præget af et middelhavsklima, med varme og tørre somre og milde og fugtige vintre, mens der i de østlige bjergområder er meget nedbør og kolde vintre. I den nordøstlige del af Albanien kan temperaturen falde til minus 20 grader om vinteren.

Landets største miljøudfordringer er knyttet til forurening fra industrien, fordi industrien fra sovjettiden ikke er blevet moderniseret. Derudover har en hurtig tilstrømning til byerne ført til miljøforurening. Landet mangler også økonomiske bevillinger til forbedring.

Historie

Albanerne nedstammer fra illyrerne, som i oldtiden boede i det, der nu er Albanien. Fra 168 f.Kr. til 395 f.Kr. var landet en romersk provins. Derefter fulgte et par århundreder med invasioner, besættelser og lokale magtkampe. Det Osmanniske Rige erobrede Albanien i det 15. århundrede.

Efter det osmanniske nederlag i Balkankrigen i 1912 proklamerede albanske ledere Albanien som en uafhængig stat den 28. november. Landet etablerede en provisorisk regering, og staten blev internationalt anerkendt i 1913. Da stormagterne i Europa skulle fastlægge de nye grænser, endte omkring halvdelen af den albanske befolkning i nabolandene - som Serbien og Kosovo.

Mellemkrigstiden var præget af vanskeligheder med at opbygge landet til en nation indefra, samtidig med at landet var under pres fra nabomagterne. I 1939 blev landet besat af Italien, som skabte et Storalbanien, der omfattede Kosovo og de albanske dele af Nordmakedonien. Efter Anden Verdenskrig etablerede landet et kommunistisk regime, ledet af Enver Hoxa. I 1947 løsrev Albanien sig fra Jugoslavien og allierede sig med Sovjetunionen og senere med Kina.

Landet udviklede sig hurtigt til et af de hårdeste kommunistiske og ateistiske diktaturer, hvor tusindvis af "klassefjender" blev henrettet. Indtil 1990 var Albanien et meget isoleret og lukket land. Efter diktatoren Enver Hoxhas død i 1985 blev der forsigtigt indledt reformer, og de første frie valg blev afholdt i 1991.

Albanien var det sidste land i Europa, der opgav kommunismen. Den første ikke-kommunistiske regering blev valgt i 1992. Siden da har politik i landet været præget af konflikt mellem de to store partier: Socialistpartiet i regering og Det Demokratiske Parti i opposition. Under krigen i Kosovo i 1998-99 flygtede næsten en halv million kosovoalbanere til Albanien, og landet åbnede sig mere op for omverdenen.

Samfund og politik

Albanien er en demokratisk og parlamentarisk republik baseret på princippet om magtdeling. Regeringen er det højeste administrative organ. Præsidenten er statsoverhoved og vælges ved folketingsvalg for fem år. Præsidenten kan kun genvælges én gang. Præsidentens rolle er for det meste formel og bør ikke have et partitilhørsforhold. Statsministeren udnævnes af formanden efter forslag fra det eller de partier, der har flertal i Folketinget. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som vælges hvert fjerde år.

På trods af at Albanien på papiret anses for demokratisk, har politikerne haft svært ved at skabe en demokratisk tradition i landet. Næsten alle valg er blevet kritiseret for snyd og ulovligheder. Korruption og organiseret kriminalitet er også en stor udfordring i landet. Borgerrettigheder som religionsfrihed og foreningsfrihed respekteres af de albanske myndigheder, men pressefriheden er ikke høj, og journalister risikerer at blive forfulgt.

Albanien er et af de fattigste lande i Europa. Fordi det er svært at få arbejde i Albanien, flytter mange mennesker til Grækenland og Italien. Næsten alle familier i Albanien har mindst ét ​​familiemedlem i udlandet. I dag (2023) arbejder anslået 20 procent af landets erhvervsaktive befolkning i andre lande. Trods fattigdom klarer mange sig ved at få tilsendt penge fra pårørende i udlandet.

Albanien er medlem af FN 14. december 1955 og landet er blandt andet medlem af FN, Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og Verdensbanken samt Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Europarådet og forsvarsalliancen NATO .

Økonomi og handel

Da det kommunistiske styre faldt i 1991, var Albanien bagud i forhold til andre stater i Østeuropa med hensyn til landets økonomi. Albanien var dengang, som nu, et af de fattigste lande i Europa, og det sidste af landene i østblokken til at reformere sin økonomi. Overgangen fra planøkonomi til markedsøkonomi gik i starten hurtigt, men politisk uro førte til store tilbageslag.

I løbet af 00'erne blev økonomien forbedret, men væksten er siden fladet ud. Verdensbanken betragter i øjeblikket Albanien som et mellemindkomstland. Det er primært servicesektoren, der er vokset. Øget minedrift har også bidraget til et økonomisk opsving, mens landbrugets andel af BNP er faldet. Landbruget beskæftiger næsten halvdelen af ​​den erhvervsaktive befolkning. Penge sendt hjem af albanere i udlandet er også et vigtigt bidrag til økonomien.

I dag handler Albanien mest med andre EU-lande, hvor Italien er den vigtigste handelspartner. Albanien import er betydelig større end landets eksport. De vigtigste eksportsvarer er olie, metaller, tekstiler og sko.

FN-rollespil

I skoleåret 2023/24 tilbyder FN-forbundet et rollespil, hvor eleverne skal forsøge at løse en konflikt i Sikkerhedsrådet (Mali-konflikten). Albanien er medlem af Sikkerhedsrådet, og de følgende afsnit er information relateret til dette spil. 

Læs mere om FN-rollespillet her.

Udenrigspolitik og relationer til andre lande i Sikkerhedsrådet

Albanien ser USA og EU-landene som sine vigtigste allierede og er medlem af NATO. Albanien har været kandidat til at blive medlem af EU siden 2014, og prioriterer at blive en del af EU meget højt. Landets ledere er derfor opsatte på at have et godt forhold til de største lande i EU, især Frankrig.

Samtidig har albanere et meget positivt syn på USA. Det skyldes blandt andet, at USA støttede oprettelsen af ​​en selvstændig albansk stat i 1919, og at Albanien har modtaget meget bistand fra USA. Det vigtigste er måske, at USA har været en så aktiv tilhænger af kosovoalbanernes konflikt med Serbien om Kosovo.

Kosovo-konflikten er et vigtigt udenrigspolitisk emne for Albanien, og de lande, der anerkender Kosovo som en selvstændig stat, er ofte de lande, som Albanien har det tætteste samarbejde med, såsom USA, Storbritannien og Frankrig. I Sikkerhedsrådet gælder det også De Forenede Arabiske Emirater.

Albanien har et anstrengt forhold til Rusland, blandt andet fordi Rusland støtter Serbiens krav på Kosovo. Kina anerkender heller ikke Kosovo, men både Albanien og Kina ønsker at udvikle et mere konstruktivt forhold baseret på handel.

Tips

På grund af Albaniens tætte forhold til USA, Storbritannien og Frankrig vil landet være interesseret i at bidrage til en resolution i Sikkerhedsrådet, som disse tre vetomagter er tilfredse med. Albanien vil også være kritisk over for myndighederne i Mali for at skubbe Frankrig og MINUSMA ud og invitere russiske lejesoldater ind i stedet.  

Generelt støtter Albanien FN-systemet og er optaget af, at Sikkerhedsrådet fungerer effektivt. Albanien vil derfor give udtryk for sine holdninger, men samtidig bidrage til gode forhandlinger med det formål at finde en resolutionstekst, der rent faktisk bliver vedtaget.

Albanien ønsker, at Mali skal afbryde sit samarbejde med de russiske lejesoldater fra Wagner-gruppen.   På mødet i Sikkerhedsrådet udtrykte Albanien bekymring over de krænkelser og overgreb, som er taget til, siden Malis forsvarsstyrker begyndte at samarbejde med Wagner-gruppen om militære operationer. "Som repræsentanter for Albanien kan I understrege vigtigheden af at overholde den humanitære folkeret i alle militære operationer. Det betyder også, at I er bekymrede for, hvordan det vil gå med civilbefolkningens sikkerhed, når MINUSMA trækker sig ud af landet.

I forbindelse med konflikten i Mali dukker begreber som islamisme ofte op i diskussionen. Blandt landene i Sikkerhedsrådet er Albanien og De Forenede Arabiske Emirater lande med en høj andel af muslimer. Albanien og Emiraterne vil være opsatte på at understrege, at ikke alle muslimer er islamister, og at ikke alle islamister er terrorister. På mødet vil Albanien være meget opmærksom på, hvordan disse begreber bliver brugt, og minde de andre lande om, hvad de betyder. 

Albanien vil også understrege vigtigheden af at afholde nationale valg i Mali, da de nuværende myndigheder kom til magten ved et militærkup. De opfordrer de maliske myndigheder til at arbejde tæt sammen med ECOWAS og gennemføre de planer, de har lagt for valget i februar 2024.  

Disse tips er beregnet til at hjælpe dig med at forstå det land, du skal repræsentere. Men det er vigtigt, at du ikke føler dig bundet af det, der står her. Når du laver FN-rollespillet, er du landet, og du er fri til at argumentere, som du vil.