Flag
Nøgletal og fakta
Hovedstad: | Santiago |
Befolkning: | Europæisk og europæisk-indiansk oprindelse (mestis) 88,9%, mapucher 9,1%, aymara 0,7%, andre urfolk 1%, uspecificeret 0,3% (2012) |
Sprog: | Spansk (officielt) 99,5%, engelsk 10,2%, forskellige sprog blandt nationale minoriteter 1%, andre 2,5% (2012) NB: Det udgør tilsammen mere end 100%, da flere af indbyggerne taler flere sprog. |
Religion: | Katolikker 60%, evangelisk kristne eller protestanter 18%, ateister eller agnostikere 4%, uspecificeret 17% (2018) |
Befolkningstal: | 19 629 590 (2023) |
Styreform: | Demokratisk republik |
Areal: | 756 700 km2 |
Valuta: | Chilensk peso |
BNI pr indbygger: | 30 209 PPP$ |
Nationaldag: | 18. september |
Geografi
Chile er et aflangt og smalt land, som har kystlinje mod Stillehavet i vest. kystlinjen er over 6.400 kilometer lang, og det gør Chile til verdens længste land, Chile er dog kun et par hundrede kilometer bredt. Grundet den lange kystlinje har Chile store klimatiske variationer. I nord ligger verdens tørreste område – Atacama-ørkenen. Klimaet i den sydlige del af landet er køligt og regnfuldt, og naturen ligner den man finder i de skandinaviske lande med granskove, fjorde, søer og skærgårdskyster. Klimaet i landet er også påvirket af Humboldt-strømmen, som gør indlandet varmere end kystområderne og bringer kold nattåge med sig til steppelandene og ørkenerne i nord.
Siden begyndelsen af år 2000 har Chile haft stor succes inden for lakseopdræt. Desværre har industrien haft en negativ effekt på miljøet. Udslip af kemikalier og næringsstoffer fra anlæggene er blevet et stort problem for faunaen på havbunden og vandkvaliteten. Et andet miljøproblem i Chile er omfattende skovrydning. Eksport af træprodukter er meget rentabel og derfor også meget udbredt. Skovrydning i kombination med emissioner fra industrien og menneskelig forurening forårsager alvorlig luftforurening i byerne.
I 2010 blev Chile ramt af et kraftigt jordskælv, der udløste en tsunami. Ødelæggelserne var omfattende og over 450 mennesker mistede livet.
Historie
Med Andesbjergene som barrikade sørgede naturen selv i lang tid for at isolere Chiles oprindelige folk fra resten af verden. I 1540 ankom spanierne, og landet blev underlagt vicekongedømmet Peru. Spanierne mødte modstand fra de oprindelige folk i området, men nåede i 1541 Chiles frugtbare dal og grundlagde Santiago. Et århundrede senere var den oprindelige befolkning blevet halveret på grund af alle krigene mod spanierne og sygdomme fra Europa. I 1818 blev Chile formelt uafhængig af Spanien, hvilket markerede begyndelsen på en lang demokratisk æra. Med undtagelse af to perioder med anarki i 1830'erne og 1930'erne varede demokratiet indtil 1973.
Salvador Allende var den første demokratisk valgte marxistiske præsident i 1970. Ved at nationalisere økonomien var Allende i stand til at hæve lønninger og købekraft og reducere arbejdsløsheden, men hans socialistiske politik skræmte investorer væk, og kapitalen strømmede ud af landet. I 1973 iscenesatte Augusto Pinochet et statskup med det formål at knuse Allendes marxistiske politik. Perioden Pinochet var ved magten var præget af økonomisk vækst, men også alvorlig undertrykkelse og strengt diktatur.
Efter store demonstrationer og flere oprør blev der afholdt demokratiske valg i 1989. Siden har magten vekslet mellem to store partialliancer; Centrum-venstre-alliancen Concertación og centrum-højre-alliancen Chile Vamos. Den tidligere præsident Sebastian Piñera vandt valget i 2018 og bragte en brændende utilfredshed med sig blandt den chilenske befolkning. 2019 var præget af protester og demonstrationer, både fredelige og voldelige. Demonstranterne krævede social og økonomisk retfærdighed, da Chile er et af de lande med den højeste ulighed i verden (ifølge OECD). I oktober 2020 blev der afholdt en folkeafstemning om en ny forfatning, og et overvældende flertal stemte for.
Økologiske fodaftryk
2,5
jordkloder i Chile
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Chile ville vi have behov for 2,5 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykSamfund og politik
Chile er en demokratisk republik, hvor præsidenten både er statsoverhoved og regeringschef. Landet er en enhedsstat, men har 15 regioner og 346 kommuner. Den lovgivende magt er delt i to kamre, Senatet og Deputeretkammeret. Politikken domineres af de to fløje fra venstre og højre.Chile rangeres ofte som et af de mest demokratiske og frie lande i Sydamerika. Politiske partier kan operere frit, retfærdige demokratiske valg afholdes jævnligt, og organisations- og forsamlingsfrihed respekteres. En korruptionsskandale inden for den nationale politistyrke og landkonflikter med Mapuche-folket har skabt reaktioner hos blandt andet FN og menneskerettighedsaktivister, som har kritiseret Chile for dette. Der pågår stadig efterforskning af personer, der brød menneskerettighederne under militærdiktaturet. Landet har gennem historien haft en politik for at udrydde dem af afrikansk afstamning, som kom til landet under slaveri, selvom mange i landet i dag har en form for afrikansk afstamning. Først den 8. april 2019 gav Chile juridisk anerkendelse til det chilenske folk med afrikansk oprindelse gennem vedtagelsen af lov 21.151.
Under en folkeafstemning i september stemte et stort flertal nej til udkastet til en ny progressiv grundlov. Udkastet indebar blandt andet lovfæstet ret til et sundt klima og miljø, og at Chile kunne blive en flernational stat. De chilenske myndigheder er i gang med at ændre udkastet.
Chile er et af de lande, der grundlagde FN i 1945. De er også medlem af FNs særorganisationer. Flere chilenere har også ledet diverse FN-organisationer. Juan Somavía var chef for Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) fra 1999 til 2012, og landets tidligere præsident Michelle Bachelet ledede UN Women i flere år og var FNs højkommissær for menneskerettigheder i perioden 2018 til 2022.
Menneskelig udvikling
40 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Chile
Chile er nummer 40 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexØkonomi og handel
Chiles økonomi er blandt de mest stabile og konkurrencedygtige i Latinamerika. Lige siden kolonitiden har Chiles økonomi stort set været baseret på eksport af råvarer fra landbrug og minedrift. Kobber er den vigtigste eksportvare, og Chile har siden 1980'erne været verdens førende kobberproducent. I de senere år har andre produkter dog overtaget dele af Chiles eksportvarer. Varer som frugt, vin, træ og fisk er i dag vigtige eksportvarer. Kina, USA, EU, Peru, Argentina og Brasilien er landets vigtigste handelspartnere.
Det tidligere militærregime førte til at Chile havde en relativt stor udlandsgæld. Gælden faldt kraftigt i takt med landets økonomiske vækst i løbet af 1990'erne og 2000'erne. Den velholdte økonomi og reformer i finanssektoren førte til at Chile var det første af de sydamerikanske lande, der blev godkendt som medlem af OECD i 2010. På trods af en god økonomi er arbejdsløsheden i landet høj, hvilket blandt andet kan forklares med, at udbygningen af minesektoren ikke skabte flere arbejdspladser, da der blev investeret i avancerede teknologiske instrumenter.
Statistik
Her finder du værdierne for Chile på alle indikatorer (seneste rapporteret år). Du kan let sammenligne disse værdier med værdierne for et andet land. Gå til statistikken for landet
Befolkning
Indbyggere
mennesker i Chile
Børn per kvinde
Gennemsnitslig antal børn per kvinde
1,5
børn per kvinde i Chile
Børnedødelighed
Antal barn som dør, før de har fyldt fem år, per tusind fødte
7
børn der dør per 1000 levendefødte i Chile
Fattigdom
BNP per indbygger
Bruttonationalprodukt fordelt lige på antal indbyggere, justeret for købekraft
30 209
BNP per indbygger i PPP-dollar i Chile
Menneskelig udvikling
40 / 169
HDI-index for menneskelig udvikling i Chile
Chile er nummer 40 af 169 land på Human Development Index over menneskelig udvikling.
Statistik HDI-indexSult
Andel af befolkningen som er underernæret
0,3
af 10 er underernærede i Chile
Klima
Økologiske fodaftryk
2,5
jordkloder i Chile
Hvis alle mennesker på jorden skulle have samme forbrug som en gennemsnitlig indbygger i Chile ville vi have behov for 2,5 jordkloder.
Statistik Økologiske fodaftrykCO2-udslip
Antal ton CO2-udslip per person
4,40
ton CO2-udslip per person i Chile
Ligestilling
Skævfordeling mellem kønnene
Skævfordeling mellem kønnene for sundhed, medbestemmelse og erhvevsaktivitet
0,187
GII-index i Chile
Sundhed
Drikkevand
Procentandelen af befolkningen med adgang til rent drikkevand
9,9
har adgang til rent vand i Chile
Vaccinationer
Andelen af børn, som er vaccineret mod mæslinger
9,2
af 10 børn er vaccineret mod mæslinger i Chile
Uddannelse
Skolegang
Hvor mange år forventes det, at et barn går i skole?
13
er forventet antal år i skolen i Chile
Læse- og skrivefærdigheder
Andel af befolkningen over 15 år som kan læse og skrive
9,7
af 10 personer over 15 år, som kan læse og skrive i Chile