Filippinerne

Sidst opdateret: 13.09.2023

Filippinerne er en republik i Sydøstasien. Landet ligger i det vestlige Stillehav, og består af mere end 7.100 øer. Vidste du, at verdens sandsynligvis største perle, ”Puertos perle”, blev fundet på Filippinerne? Her er alt, hvad du bør vide om Filippinerne.

Foto: ILO/Go J

Flag

Nøgletal og fakta

Hovedstad: Manila
Etniske grupper: Tagaloger 24,4%, cebuano 9%, ilocano 8,8%, bisaya/binisaya 11,4%, hiligaynon ilonggo 8,4%, bikol 6,8%, waray 4%, andre 26.2% (2010)
Sprog: Filipino, engelsk, tagalog, cebuano, ilocano, hiligaynon, ilonggo, bicol, waray, pampango, pangasinan
Religion: Katolikker 79,5%, muslimer 6%, iglesia ni cristo 2,6%, evangeliske kristne 2,4%, andre 8,5%, ateister 1% (2015)
Befolkningtal: 116 434 200 (2023)
Styreform: Republik
Valuta: Filippinsk peso
Bruttonationalindkomst per indbygger: 10 133 PPP$
Nationaldag: 12 juni

Geografi

Filippinerne er en ø-stat og består af mere end 7.100 øer. Det meste af landskabet på de største øer består af bjerge og plateauer med få lavlandsområder. Klimaet er tropisk, med høj luftfugtighed og høje temperaturer hele året rundt. Monsuner påvirker nedbøren. I perioden juni til november er det regntid med konstant vind fra vest, resten af året er det tørt og køligt med vind fra øst. Øerne har mere end 20 aktive vulkaner og ligger midt i tyfonbæltet, der dominerer hele den vestlige del af Stillehavet. Ø-nationen er et af de lande i verden, der er mest udsat for naturkatastrofer som jordskred, jordskælv og vulkanudbrud. Filippinerne kæmper med mange af de miljøproblemer, der præger fattige lande over hele verden: Afskovning, mangel på rent drikkevand og høj luftforurening. Desuden er mere end halvdelen af koralrevene ved øerne beskadigede eller ødelagt af udslip og fiskeri.

Historie

Øerne, som i dag er Filippinerne blev oprindeligt blev beboet af Australo-Melanesiske folkeslag, der kom dertil fra Asien for flere tusinde år siden. Fra det 8. århundrede havde øerne kulturel og økonomisk kontakt med i sær Kina, Japan, Malaysia og Indonesien. Muslimske handlende og missionærer konverterede mange filippinere til islam i det 13. århundrede. Den første vestlige kontakt med Filippinerne kom, da den portugisiske opdagelsesrejsende Ferdinand Magellan besøgte øerne i 1521. Spanien koloniserede øerne i 1500-tallet og regerede herefter Filippinerne i mere end 300 år. Spanierne konverterede befolkningen til den katolske kirke, byggede veje og enkel industri og gav øerne et latinsk præg, der stadig kan mærkes på øerne i dag. Det spanske styre varede indtil 1898, da amerikanerne overtog efter den spansk-amerikanske krig og en kort krig mod de fastboende. USA regerede over Filippinerne indtil 2. Verdenskrig, hvor øerne blev besat af Japan i 1941-1942, før landet blev generobret af USA i 1944-1945. Filippinerne blev en selvstændig stat d. 4. juli 1946. Årene efter selvstændigheden var præget af kaos og politisk uro. I 1965 kom Ferdinand Marcos til magten. Han styrede landet i en mere og mere diktatorisk retning, indtil han blev afsat ved et kup i 1986. Herefter har landet haft en demokratisk forfatning og regulære valg, men kupforsøg og andre politiske kriser forekommer med jævne mellemrum.

Samfund og politik

Filippinerne er en republik, hvor præsidenten både er statsoverhoved og leder af regeringen. Præsidenten kan sidde i en seksårig periode. I Filippinerne er politiske partier bygget op omkring stærke individuelle politikere, fremfor at partierne er stærke organisationer. Det er ret almindeligt at politikere skifter parti efter et valgnederlag, og partier dannes og opløses ofte.

Filippinerne har været præget af uroligheder og vold. Dels skyldes det, at myndighederne har kæmpet mod eb kommunistisk guerillahær i nord i mere end 40 år. Samtidig føres en krig mod islamistiske separatister i syd. Alle parter i konflikterne er skyldige i grove menneskerettighedskrænkelser. Filippinerne er et opdelt samfund, hvor en lille overklasse både styrer landet og har størstedelen af indkomsten, mens store dele af befolkningen lever i fattigdom.

I 2016 indledte den daværende præsident, Rodrigo Duterte, en såkaldt krig mod stoffer. ”Krigen” førte officielt til 7.742 udenretslige drab, men tallet er sandsynligvis langt højere. Den Internationale Straffedomstol har siden iværksat en undersøgelse af Duterte.

Økonomi og handel

I 1960'erne var Filippinerne det næstrigeste land i Asien efter Japan. To årtier under diktatoren Ferdinand Marcos’s styre bidrog dog til, at landet ikke udviklede sig med samme hastighed som de andre sydøstasiatiske lande; den kinesiske provins Taiwan, Japan og Sydkorea. Efter en periode med kraftig vækst i 1990'erne blev landet ramt af den asiatiske finanskrise i 1997, og først i de senere år har Filippinerne oplevet stabil økonomisk vækst. Landet er stærkt afhængigt af lån fra udlandet, og gælden til udlandet tegner sig for så meget som 72 procent af landets bruttonationalprodukt (BNP). Økonomien bærer præg af, at landet er blevet industrialiseret for forholdsvis kort tid siden. Landbrug, fiskeri og skovbrug var i lang tid de vigtigste sektorer i landets økonomi. I dag er servicesektoren og fremstillingsindustrien vigtigere. Outsourcing, for eksempel udenlandske it-virksomheder, der flytter deres kundesupport og udvikling til Filippinerne, bliver en mere og mere vigtig del af Filippinernes økonomi.

De vigtigste eksportvarer er elektriske og elektroniske produkter. . Øget privatisering af virksomheder, som under Marcos' styre var ejet af staten har bidraget til øgede investeringer fra udlandet. Landets vigtigste handelspartnere er Kina, Japan og USA. Ligeledes biddrager emigrerede filippinere også til en øget vækst ved at investere i hjemlandet. Mere end 10 % af befolkningen bor i udlandet, og de penge de sender hjem udgør en tiendedel af landets BNP. (2020)

Kort over Filippinerne