Malaysia

Geografi

Malaysia er geografisk delt i vest og øst. Den vestlige del af landet strækker sig over den sydlige del af Malayahalvøen. Den østlige del ligger på øen Borneo. På Malayahalvøen præges landskabet af bjergkæder med tinder op mod 2100 moh. Kysten består af lavlandsområder, som strækker sig et stykke ind over mod bjergene. De to provinser på Borneo består af frugtbart lavland i de nordlige kystområder, som går over i bakker og højlandsområder længere inde i landet. Længst syd danner høje bjergkæder, med tinder på over 4100 moh., en naturlig grænse mod de indonesiske dele af øen. Næsten 2/3 af landet er dækket af tropisk regnskov. Klimaet er tropisk, varmt og fugtigt hele året. Det kommer mest nedbør mellem september og november.

De største miljøudfordringer i Malaysia er knyttet til skovfældning. Landet har en speciel stor mangfoldighed, som trues af rydning og skovfældning. Skoven og biodiversiteten på Borneo er specielt berørt af etableringen af store palmeolieplantager. Et andet miljøproblem er forurening af drikkevand og luftforurening i byerne fra uregulerede udslip fra biler og tung industri.

Historie

Malayahalvøen har været beboet i mere end 6000 år og har været inddelt i mange forskellige kongedømmer og riger. Omkring 100 fvt. kom Malayahalvøen under indisk indflydelse. I 1300-tallet voksede et sultanat (et slags kongedømme) frem omkring byen Malakka, som senere kontrollerede hele halvøen. Gennem det muslimske sultanatet blev islam den mest udbredte religion i regionen.

I 1500 tallet blev sultanatet erobret af portugisiske søfarere – og senere hen indtog hollænderne og englænderne området. I 1800-tallet fik England gradvis mere kontrol over Malayahalvøen. Briterne etablerede gummiplantager og importerede kinesiske arbejdere som billig arbejdskraft. Den kinesiske minoritet blev gradvist dominerende inden for erhvervslivet, mens den lokale malaysiske befolkning, og den store indiske minoritet, blev presset ud af erhvervslivet og industriområderne. Dette blev en kilde til en etnisk konflikt, som fortsat udspiller sig i dag.

Under 2. Verdenskrig blev Malayahalvøen besat af Japan, hvilket førte til en voksende selvstændighedsbevægelse. Efter besættelsen udbrød der voldelige optøjer og guerillakrig mod den britiske kolonimagt. I 1957 blev Malaysia selvstændig, men store etniske modsætninger førte til, at landets mest kinesiskdominerede provins, Singapore, erklærede selvstændighed fra resten af landet i 1965.

Samfund og politik

Malaysia er et monarki opdelt i stater og føderale territorier. Statsoverhovedet er en konge, som vælges for fem år ad gangen. Kongetitlen cirkulerer blandt sultanerne (monarkerne), der leder ni af landets 13 stater. Den udøvende magt ligger hos en premierminister og regeringen, som formelt vælges af kongen blandt parlamentsmedlemmer. Den lovgivende magt ligger hos parlamentet, som består af et senat og et repræsentantskab. Repræsentanter til Repræsentanternes Hus vælges ved parlamentsvalg for fem år ad gangen, mens repræsentanter til Senatet vælges af staterne og kongen efter forslag fra regeringen.

Malaysia er et komplekst land med mange kulturer, sprog, religioner og etniciteter. Blandt disse er etniske malaysiske, kinesiske og indiske efterkommere og over 90 forskellige oprindelige folk. Målrettede politikker for at fremme etniske malaysers position i samfundet har ført til optøjer og anklager om systematisk racisme mod minoriteterne. De politiske partier bygger også mere på etnicitet end på politisk ideologi.

Malaysia har et velfungerende sundheds- og uddannelsessystem. På trods af, at landet er et demokrati, er der mangler i presse- og ytringsfriheden og i retssystemet. Sharia-lovgivning (religiøs lov i islam) anvendes på muslimer, og sekulær civilret anvendes på andre etniske og religiøse grupper. Landets shariadomstole er blevet kritiseret for at diskriminere kvinder på forskellige måder. Kvinders stilling i samfundet er dårlig, og kvinder er underrepræsenteret både i politik og i arbejdslivet. Korruption er også et stort problem i landet.

Økonomi og handel

Malaysia har en stærkt eksportrettet økonomi. Landet eksporterer store mængder gummi, råolie, træværk og palmeolie. Gode love og et åbent marked gør landet attraktivt for udenlandske investeringer. Landbrugets betydning for landets økonomi er dalet i takt med landets økonomiske vækst. Siden selvstændigheden er landet gået fra at være et råvareproducerende udviklingsland til at blive et middelindtægtsland, hvor industri og servicesektoren dominerer økonomien. I dag står olieselskabet Petronas for omkring 40% af statens indtægt. Der produceres også biler, elektronik, gummiprodukter og tekstiler. Siden 1980’erne er turistindustrien også blevet en betydelig indtægt for landet.

Malaysia er i dag blandt de mest velstående i regionen. Andelen af fattige fra omkring 50% af befolkningen i 1970 - til under 1% i dag. Velstanden er mest synlig i de industrialiserede områder vest på Malayahalvøen. I de østlige provinser på Borneo, og på østsiden af Malayahalvøen, er industrien og infrastrukturen mindre udviklet. Malaysia er en af de vigtigste medlemmer af den regionale samarbejdsorganisation ASEAN, og har været en af initiativtagerne til «ASEAN Free Trade Area» som sikrer fri handel blandt de ti medlemslande.