Klimapanelet blev etableret i 1988 af Verdens meteorologiorganisation (WMO) og FN's miljøprogram (UNEP). Klimapanelet har i dag 195 medlemslande.

Rapporterne fra FN's klimapanel er det vigtigste faglige grundlag om klimaændringerne. De fungerer som det videnskabelige udgangspunkt for de internationale klimaforhandlinger under FN's klimakonvention (UNFCCC).

Klimapanelet koordinerer anerkendt forskning

Hovedopgaven for FN's klimapanel er at gennemgå og vurdere den mest aktuelle forskningen, som er publiceret om klimaændringer. Det er med andre ord ikke klimapanelet selv, der driver selve forskningen – de samler og strukturerer det forskere over hele verden er kommet frem til. Dette udgives i form af rapporter.

Rapporterne handler ikke bare om årsagerne til og virkningerne af klimaændringerne. De handler også om mulige tiltag for klimatilpasning og for reduktion af klimagasudslip til atmosfæren.

Alle medlemsstater kan påvirke FN's klimapanel

Alle lande, som er medlem af enten FN eller WMO, kan deltage i FN's klimapanel. Disse deltager i fælles møder, hvor afgørelserne om klimapanelets arbejde tages, og hvor rapporterne godkendes. Det er medlemslandene, som vælger klimapanelets sekretariat, der står for den daglige drift.

Klimapanelets rapporter

FN's klimapanel kommer med rapporter med 5-6 års mellemrum. Den sjette hovedrapport fra FN's klimapanel (2021-2023) består af tre delrapporter og en synteserapport - IPPC rapport 2023 - der består af delrapport 1: Fysiske klimaændringer – det naturvidenskabelige grundlag - delrapport 2: Virkninger, klimatilpasning og sårbarhed og delrapport 3: Udslippsreduktion, optag og virkemidler. Disse tre delrapporter er samlet til en synteserapport, som blev lanceret den 20. marts 2023.

Sådan bliver klimarapporterne til

  1. Klimapanelets ledelse og centrale forskere foreslår hovedtema og kapitler for ny rapport. Dette godkendes af klimapanelets internationale råd, som består af klimaeksperter fra medlemslandene. Klimapanelets sekretariat udvælger hovedforfatterne, på baggrund af nomineringer fra medlemslandene.
  2. Hvert kapitel har to koordinerende hovedforfattere. De har ansvar for at indsamle information og skrive selve rapporten.
  3. Alle som har fået deres forskningen publicseret i et videnskabeligt tidsskrift kan indsende bidrag til rapportens førsteudkast. Bidragene skal gennem en fagfællevurdering for at kunne blive del af udkastet.
  4. Hovedforfatterne sammensætter et førsteudkast baseret på de indsendte bidrag.
  5. Førsteudkastet lægges ud for kommentarer. I praksis kan alle, som registrerer sig, og som dokumenterer et vist kendskab/tilknytning til klimafaget, kommentere.
  6. Det kommer tusindvis af kommentarer til hvert eneste underkapitel. Både forskere, lægfolk og klimaskeptikere er blandt kommentatorene.
  7. Ud fra kommentarerne udarbejdes et andet udkast, som går gennemgår en ny runde med kommentarer, svar og revision.
  8. Til sidst skal rapporten godkendes af forfatterne og klimapanelets råd af medlemslande.

Lær mere