Hvert år på denne dag vil FN gøre folk ekstra opmærksomme på betydningen af at bevare bier og andre dyr, der bestøver planterne. FN opmuntrer til at gøre konkrete tiltag for at bevare og beskytte dem.

Der bliver færre bier på grund af mennesker 

Forskning lavet af FN og International Union for Conservation of Nature viser, at bestanden af bier og andre bestøvere er reduceret og bliver stadig mere truet.

Menneskelige aktiviteter, såsom intensivt landbrug, et udbredt brug af sprøjtemidler og forurening, har meget af skylden for at bierne er udrydningstruet. Bierne bliver udsat for nye sygdomme og biernes naturlige habitater svinder ind på grund af et stadig øgende befolkningstal.

Hvis der bliver for få bier, vil det ikke bare være dårligt for biodiversiteten, men også få store konsekvenser for mennesker og vores økosystem. En tredjedel af alt mad, som bliver produceret er afhængig af bestøvning med pollen.

Bier har en vigtig rolle i bevaringen af den økologiske balance og biodiversitet i naturen. De er også gode bioindikatorer, som informerer os, når noget sker med miljøet.

Hvordan hjælper bierne?

Omkring 35 procent af hvirvelløse bestøvere, specielt bier og sommerfugle, og omkring 17 procent af hvirveldyr, der bestøver, som flagermusen, står overfor udryddelse globalt set.

Hvis denne tendens fortsætter, vil næringsrige afgrøder, som frugt, nødder og mange grøntsager, i stigende grad erstattes af afgrøder som ris, majs og kartofler, noget som i sidste ende resulterer i en ubalanceret kost. Så hvordan kan man hjælpe?

FN har lavet en liste, over hvordan enkeltpersoner, bønder og samfundet kan hjælpe bierne.

  • Du kan åbne et bihotel i haven. Byg eller køb en bikasse, hvor bierne kan bo.
  • Du kan sætte vand ud til bierne. Sæt en skål med vand ud, som bierne kan drikke af, læg gerne glaskuler i vandet således, at bierne har noget at lande på.
  • Du kan plante forskellige planter i haven, som blomstrer på froskellige tidspunkter i løbet af året. Det gør, at bierne har mad gennem hele sæsonen.
  • Du kan undgå at bruge sprøjtemidler i haven, svampedræbende midler eller ukrudtsmidler i haven.
  • Du kan handle fra bæredygtige producenter.
  • Du kan øge bevistheden ved at dele denne information med venner, bekendte og dit lokalsamfund.
  • Bønder kan reducere brugen av sprøjtemidler.
  • Bønder kan skabe mere diversitet i afgrøderne, der plantes.
  • Beslutningstagere kan implementere strategiske tiltag, inkluderet monetære initiativer for at bidrage til bevaringen.
  • Beslutningstagere kan øge samarbejdet mellem nationale og internationale organisationer, akademikere og forskningsnetværker for at overvåge og evaluere bestøvningsmetoder.

Historie

I 2017 vedtog FN's Generalforsamling en resolution om, at 20. maj skulle være Verdensdagen for bier.

Datoen blev foreslået af Slovenien, og maj blev valgt, fordi bierne er mest aktive i denne måned og begynder at reproducere sig selv. En anden grund til valget af datoen er, at det er fødselsdagen til Anton Jansa (1734-1773). Han var en pioner af moderne biavl og en ekspert på dette område.

Læs mere her:

FN's miljøprogram (UN Environmet) arbejder for at bevare bestøvere og pollenbærer (Engelsk)

FN's miljøprogram (Dansk)

FN's verdensmål 15: Livet på land

Temaside om biodiversitet