5 jun.
Verdens miljødag markeres for at øge bevidstheden om miljøspørgsmål.
Officiel kampagnesideVerdens miljødag er verdens største miljømarkering. Dagen skal mobilisere til handling fra alle verdenshjørner, for at fejre, beskytte og genoprette vores planet.
Verdens miljødag 2023: Solutions to plastic pollution
Årets miljødag markeres under temaet «Solutions to plastic pollution», som handler om at finde en løsning på skrald og forurening på grund af plastik.
Mere end 400 millioner tons plastik produceres hvert år over hele verden. Halvdelen bruges kun én gang, og mindre end 10% bliver genanvendt.
Omkring 9-23 millioner tons plastik havner årligt i søer, floder og havet. Det svarer til vægten af 2200 Eiffeltårne.
Mikroplast – bittesmå plastpartikler op til 5 mm i diameter – finder vejen til mad, vand og luft. Det er anslået, at hver enkelt person hvert år får mere end 50 000 plastpartikler i sig - og mange flere hvis indånding tages med.
Kasseret eller brændt engangsplast skader menneskers sundhed og den biologiske mangfoldighed. Det forurener alle økosystemer fra bjergtoppe til havbund.
Det er på tide, at myndigheder og virksomheder op skalerer tiltagene for at løse denne krise og fremskynder overgangen til cirkulær økonomi. Det er på tide at #BeatPlasticPollution.
«Kode rød» for menneskeheden
FN's Generalsekretær, António Guterres, har udtalt, at den nuværende miljøsituation er en "rød kode" for menneskeheden. Vi finder beviserne overalt omkring os – øgede klimaændringer, tab af naturlig mangfoldighed, tab af biologisk mangfoldighed, øget forurening og øget affald.
For at redde kloden skal vi ændre både samfundet og økonomien til at være mere rummelige, mere retfærdige og mere i harmoni med naturen.
Den gode nyhed er, at løsningerne og teknologien findes – og bliver stadigt mere overkommelige. Verdens Miljødag sætter fokus på klimatiltag, naturtiltag og forureningsforanstaltninger. Mange af disse tiltag kan kun gennemføres af store aktører: nationale og lokale myndigheder, finansielle institutioner, virksomheder, internationale organisationer og andre med magt til at ændre politikker og regler, sætte ambitioner og finde bedre løsninger.
Det er kun gennem en solid indsats fra alle verdens lande, at vi kan opnå den miljøændring, der er nødvendig for at sikre en bæredygtig fremtid for alle.
Vidste du at?
- Kløften mellem forbrug tilpasset klimaudfordringer og hvad vi faktisk forbruger er stigende. Forventede tilpasningsomkostninger fortsætter med at stige og vil stige yderligere, hvis vi ikke intensiverer indsatsen hurtigt.
- For at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C inden udgangen af århundredet skal vi halvere den årlige udledning af drivhusgasser inden 2030.
- Nedbrydning af økosystemer påvirker livskvaliteten for anslået 3,2 milliarder mennesker eller 40% af verdens befolkning.
- Ni ud af ti mennesker i verden indånder forurenet luft. Dette fører til omkring 7 millioner for tidlige dødsfald hvert år, hvoraf 600.000 er børn. Dette tal kan potentielt fordobles inden 2050.
- Hvis vi fortsætter som hidtil, kan årligt plastikaffald i havet næsten tredobles fra 9-14 millioner tons i 2016 til 23-37 millioner tons i 2040.
- Hvis hele verdens befolkning havde samme forbrugsniveau som Danmark, ville vi have brug for 3,4 jordkloder.
Klimapanelets seneste rapport
FN's klimapanel kommer med rapporter med 5-6 års mellemrum. Den sjette hovedrapport fra FN's klimapanel (2021-2023) består af tre delrapporter og en synteserapport.
- Delrapport 1: Fysiske klimaændringer – det naturvidenskabelige grundlag
- Delrapport 2: Virkninger, klimatilpasning og sårbarhed
- Delrapport 3: Udslipsreduktion, optag og virkemidler
Disse tre delrapporter er samlet til en synteserapport, som blev lanceret 20. marts 2023..
Store mængder plast og andet affald havner i havet og kan føre til skade på dyr og mennesker. Foto: Unsplash/Naja Bertolt Jensen
Fejret i over 50 år
Verdens miljødag er ledet af FN's miljøprogram (UN Environment) og markeres 5. juni hvert år. Miljødagen er den største globale platform for offentlig miljøreaktion og fejres af millioner af mennesker over hele verden.
Det første internationale møde om miljø, FN's miljøkonference, blev afholdt i 1972. Konferencen blev holdt i Stockholm og kaldes derfor Stockholmskonferencen. Det var her ideen om Verdens miljødag blev formaliseret.
Stockholmskonferencen vedtog FN's miljøbeskyttelseserklæring og etablerede FN's miljøprogram (FN's organisation for bevaring af miljø).
Stockholmkonferencen resulterede også i oprettelsen af miljødepartementer og miljøkontorer rundt omkring i verden og satte i gang processen for en række nye aftaler for samarbejde på tværs af landegrænser for at beskytte miljøet.
Det var også her målene om fattigdomsbekæmpelse og miljøbeskyttelse blev knyttet sammen – hvilket har banet vejen for dagens Verdensmål.
På denne strand i Albanien er der vokset et stort bjerg af affald som følge af menneskelig forbrug. Foto: Unsplash/Antonie Giret
FN's markering af dagen
Det er FNs miljøprogram (UN Environment), som har ansvaret for FN's markering af dagen, og dette gør de i samarbejde med en ny storby eller et nyt land hvert år.
Det tema, der belyses, hænger også sammen med miljøproblemer og udfordringer, som byen eller landet har. Samtidig bliver alle lande, byer og lokalsamfund opfordret til at markere dagen.