16 okt.
FN's bæredygtige udviklingsmål nummer 2 siger, at vi skal udrydde sult inden 2030.
World Food DayVerdens Fødevaredag har til formål at øge bevidstheden om behovet for at skaffe tilstrækkelig og nærende mad til alle.
Op mod 828 millioner mennesker er ramt af sult, og 45 millioner børn er dødeligt underernærede. Næsten 2,3 milliarder mennesker oplever perioder med fødevareusikkerhed.
Sult og fødevaresikkerhed i FN's mål for bæredygtig udvikling
Mål 2 for bæredygtig udvikling sigter mod at "afskaffe sult, opnå fødevaresikkerhed, forbedre ernæring og fremme bæredygtigt landbrug".
I 2030 vil der være 8,3 milliarder mennesker på jorden. For at sikre, at alle har adgang til nok mad, er der behov for flere investeringer i bæredygtigt landbrug og i at styrke småbønder.
I 2020 blev Verdensfødevareprogrammet (WFP) tildelt Nobels fredspris for sit arbejde mod sult og for en mere stabil og fredelig verden.
Historie
FN's organisation for fødevarer og landbrug (FAO) blev stiftet 16. oktober 1945. Verdens Fødevaredag markeres derfor på denne dato hvert år. Dagen fejres i mere end 150 lande, hvilket gør Verdens Fødevaredag til en af de mest markerede FN-dage.
Lær mere
FN's organisation for fødevarer og landbrug (FAO)
FN-rapport: 2,3 milliarder mennesker kæmper med at få nok mad