35 procent af verdens befolkning levede i ekstrem fattigdom i 1990. I 2019 var andelen faldet til 8,6 procent. Verdensbankens foreløbige skøn er, at mellem 75 og 95 millioner flere kvinder, mænd og børn er blevet skubbet ud i ekstrem fattigdom som følge af pandemien, krigen i Ukraine og den stigende inflation. Sydasien og Afrika syd for Sahara er hårdest ramt.
Årtusindudviklingsmålene nåede med god margin målet om at halvere antallet af mennesker, der lever i ekstrem fattigdom, inden 2015. Store udviklingslande som Kina og Indien har formået at løfte millioner af mennesker ud af fattigdom takket være stærk økonomisk vækst.
Selv om der har været en opmuntrende udvikling på dette område, er der stadig lang vej igen, før fattigdommen er udryddet for altid. For at bekæmpe fattigdom skal den økonomiske vækst være inkluderende og mere ligeligt fordelt.
FN's mål for bæredygtig udvikling og fattigdomsbekæmpelse
FN's mål for bæredygtig udvikling er at afskaffe alle former for fattigdom i hele verden og halvere den relative fattigdom i verden inden 2030. Ekstrem fattigdom defineres som at leve for mindre end 1,90 USD om dagen, mens relativ fattigdom er fattigdom i forhold til størstedelen af befolkningen i et land.
Udryddelsen af fattigdom er nedfældet i FN's mål nummer 1 for bæredygtig udvikling.
Historie
Den 17. oktober 1987 samlede præsten Joseph Wresinski en gruppe mennesker på Trocadero Human Rights Plaza i Paris. Her erklærede han, at "hvor mænd og kvinder må leve i ekstrem fattigdom, bliver menneskerettighederne krænket".
Denne udtalelse var banebrydende, da den for første gang understregede, at fattigdom ikke kun handler om indkomst, men også om retten til at leve et værdigt liv. Wresinski mente, at den bedste måde at hjælpe mennesker ud af fattigdom på er at støtte dem i deres kamp for menneskerettigheder.
I 1992 erklærede FN den 17. oktober for den internationale dag for udryddelse af fattigdom.