Baggrund
Boko Haram er en islamistisk terrororganisation, som holder til i det nordlige Nigeria, men opererer også i nabolandene Niger, Chad og Cameroun. Organisationen er blandt de terrorgrupper i verden, som dræber flest mennesker.
Boko Haram har sin oprindelse i Nigeria. Religiøse og etniske spændinger har en lang historie i Nigeria. Efter overgangen fra militærstyre til civilstyre i 1990’erne, er religiøse modsætninger igen dukket op. Det drejer sig først og fremmest om en konflikt mellem kristne i syd og muslimer i nord. Boko Haram er vokset ud af denne nord-syd konflikt i Nigeria, hvor religiøs identitet er central.
Religiøs konflikt i Nigeria
I den nordlige del af landet er muslimerne i flertal, mens de kristne dominerer i syd. De to religiøse grupper udgør omtrent lige store dele af Nigerias befolkning, og har længe været i konflikt. De religiøse modsætninger intensiveredes mellem 1999 og 2000, da flere delstater indførte en islamisk lovgivning (sharia). Fra flere sider blev der øget pres på regeringen for at få stoppet dette. Regeringen valgte derfor at forbyde sharia-lovgivning i februar 2000. Alligevel praktiseres sharia i enkelte delstater. Dette har medført voldelige sammenstød mellem myndighederne og forskellige islamitiske grupperinger. Førende blandt islamistiske grupper er Boko Haram, en islamistisk organisation, som bruger terrorisme for at opnå politiske mål.
Oprettelsen af Boko Haram
Boko Haram blev oprettet i år 2002, men det var først i 2009, at gruppen begyndte at bruge vold i udstrakt grad. Det er ingen stor og rig organisation, og skaffer penge gennem bankrøverier, plyndringer, smugling og pengeafpresning. Organisationen består af et par tusinde krigere. Rekrutteringen sker hovedsageligt ved at indfange unge mænd, der er faldet uden for det nigerianske samfund.
Modstand mod indblanding fra Vesten
Navnet "Boko Haram" bliver ofte oversat til at betyde "vestlig uddannelse er en synd", eller som terrorgruppen selv hævder det betyder: "vestlig civilisation er forbudt". Modstand og foragt for vestlig uddannelse og påvirkning har sin baggrund i modstanden mod vestlig kolonialisme i Afrika. Dele af Boko Harams ideologi - det vil sige deres mål og tankegang - er dermed baseret på en lang tradition for modstandsbevægelser i Nigeria.
Modstand mod såkaldt "vestlig uddannelse" opstod i det nordlige Nigeria allerede, da briterne overtog kontrollen i 1903. Britisk kontrol var på bekostning af det muslimske Sokoto-kalifat. Britisk kolonialisme, som dengang også havde kristne rødder, bidrog allerede dengang til at skabe konflikt i Nigeria, som handlede om religiøs identitet. Med tiden er denne anti-kolonialistiske konflikt blevet sammenflettet med økonomiske forskelle, hvor det muslimsk-dominerede nord er langt fattigere end det kristen-dominerede syd.
Religiøs identitet sammenfalder med økonomisk ulighed
I nord lever 72% af befolkningen under fattigdomsgrænsen – i syd er det kun 27%. En vigtig årsag til øget ekstremisme i landet er således utilfredsheden med klasseforskellene, altså de store økonomiske forskelle mellem kristne og muslimer, mellem syd og nord. Frustrationen hos den muslimsk-dominerede befolkning i nord knyttes især til den høje arbejdsløshed der. Utilfredsheden er også rettet mod den høje grad af korruption blandt eliten i landet, som er etableret i syd. Øget vold fra politiet og militæret forstærker denne utilfredshed.
Udover at være drevet af religion og økonomisk utilfredshed, er konflikten, hvor myndighederne i Nigeria repræsenterer den ene siden og Boko Haram den anden, i fare for også at komme til at dreje sig om etnicitet. Boko Haram rekrutterer hovedsageligt nye soldater fra den etniske gruppe Kanuri. Dette kan skabe en etnisk dimension i konflikten, hvilket vil øge sandsynligheden for, at flere uskyldige mennesker bliver ramt.
Boko Harams ideologi
Boko Haram har som mål at oprette en ren islamisk stat styret ud fra islamiske love - først og fremmest i de nordlige distrikter i Nigeria. Strategien er at bruge brutal vold mod alt, som ikke stemmer overens med deres ideologi. Dette er en ekstrem tolkning af den såkaldte salafistisk islam.
En del af formålet med terroren er at fremprovokere voldelige reaktioner fra myndighederne, hvilket igen skal forstærke utilfredsheden i befolkningen mod staten og militæret – og dermed øge støtten til Boko Haram.
Boko Haram angriber både staten og det lokale muslimske lederskab. Så selvom Boko Haram kæmper for såkaldte islamiske værdier, er omkring 90% af deres ofre andre muslimer med begrundelsen, at de ikke er rettroende (ortodokse).
Boko Harams terrorisme
Ifølge The Council of Foreign Affairs (2018) er antallet af mennesker, som Boko Haram har dræbt siden 2011, meget usikkert – men det antages, at det ligger mellem 20.000 og 40.000 mennesker, hvor flest blev dræbt i 2014 og 2015.
Ifølge terrorindekset for ’The Institute of Economics and Peace’ var Boko Haram den terrororganisation i verden, som var skyld i flest ofre i 2014. Terrorgruppen er også kendt for at bruge uskyldige mennesker, især kvinder og børn, som selvmordsbombere og børnesoldater.
Boko Haram fik meget internationalt fokus, da de i april 2014 kidnappede over 200 unge skolepiger. FN anslog i januar 2016, at Boko Haram havde bortført mellem 2.000 og 7.000 kvinder og piger.
Boko Harams modstandere og allierede
Dem, der forsøger at nedkæmpe Boko Haram, er først og fremmest den nigerianske regering med sine militære styrker. Nigeria samarbejder også med nabolandene Niger, Chad og Cameroun i kampen mod terrorgruppen. Amnesty International har beskyldt den nigerianske regering for brud på menneskerettighederne efter, at 950 Boko Haram-oprørere døde, mens de sad fængslet i 2013.
Boko Haram har haft tætte bånd til forskellige Al-Qaeda grupper i Afrika og har blandt andet samarbejdet med disse om operationer i det nordlige Mali siden 2011. I marts 2015 erklærede Boko Haram troskab til terrororganisationen Islamisk Stat (IS), som har sine kerneområder i Irak og Syrien. IS har senere accepteret denne alliance. Boko Harams erklæring præsenteres af IS, som en forlængelse af IS-kalifatet.
FN’s rolle i konflikten
FN’s Sikkerhedsråd har flere gange fordømt Boko Harams handlinger, men har indtil videre valgt at holde sig ude af konflikterne i Nigeria, da de anses som interne anliggender i landet. Dette skyldes manglende vilje fra de nigerianske myndigheder til at få militær hjælp fra FN. Alligevel har flygtningestrømme ud af Nigeria og Boko Harams terroraktioner ført til, at FN’s Sikkerhedsråd følger situationen tæt.
FN har altså ikke fredsbevarende styrker i Nigeria, men FN har en politisk mission i forbindelse med grænsekonflikten mellem Nigeria og Cameroun, som i høj grad handler om at observere om begge lande holder sig til grænserne, som Den Internationale Domstol i Haag (ICJ) har defineret, som den internationalt anerkendte grænse.
To politiske FN-operationer - en for Vestafrika og en for Sahel-området - blev slået sammen i januar 2016 under navnet United Nations Office for West Africa and the Sahel (UNOWAS). Formålet var at få en bedre koordinering internt i FN og mellem flere lande i regionen. UNOWAS fokuserer på fred og sikkerhed og derudover samarbejder tæt med afrikanske organisationer, såsom Den Afrikanske Union (AU) og Den Økonomiske Samarbejdsorganisation for de vestafrikanske lande, ECOWAS.
Som følge af den humanitære krise i landet, er flere FN-organisationer i landet for at udføre humanitært arbejde.
Kilder
Uppsala Conflict Database, Institut for fredsforskning (PRIO), Store norske leksikon, BBC, Fællesrådet for Afrika, Amnesty International, Journal of Diplomacy, Aftenposten, International Crisis Group, Council of Foreign Relations, Institute of Economics and Peace.
Relaterede lande og konflikter
Læs vores landeprofiler for landene involveret i konflikten:
Læs vores konfliktprofiler, som er relateret til konflikten: