| Vedtaget: | 12.12.2015 |
| Trådte i kraft: | 04.11.2016 |
| Læs mere på engelsk: | Paris agreement |
Formålet med aftalen er, at få besluttet hvilke ambitioner landene skal have i fremtiden, sådan at den globale opvarmning kan blive begrænset så meget som muligt. Før Parisaftalen var det kun de rigeste lande, som var forpligtiget til at reducere drivhusgasemissionerne.
Landene blev enige om at gøre deres bedste for, at opvarmningen ikke skal stige med mere end to grader, helst ikke mere end 1,5 grad. Derudover handler aftalen om at lave en struktur og system for, hvordan vi tilpasser os til klimaændringerne, og hvem der er hovedansvarlig for at betale for det arbejde.
Parisaftalen gælder for alle lande, som har sluttet sig til aftalen, selv om det forventes at de rigeste lande skal lægge størstedelen af arbejdet i processen. De rigeste lande har i begyndelsen bidraget med 100 milliarder dollars om året. Dette beløb vil stige gradvist. Pengene skal bruges til at hjælpe de fattigste lande med, at reducere deres emissioner og tilpasse sig klimaændringerne. USA har tidligere været et af de lande som bidrog med flest penge. Men i 2017 meldte USA's præsident Donald Trump, at han ville trække USA ud af Parisaftalen og i 2019 meldte USA sig endegyldigt ud af Parisaftalen.
Alle lande som er en del af aftalen, har til opgave at lægge en national plan for, hvordan de skal skære ned for deres udledning af drivhusgasser. Planen skal indeholde et mål for, hvor meget landet skal skære ned på. Dette mål skal fornyes hvert femte år fra og med 2020. Hver gang det bliver fornyet, skal det være mere ambitiøst end det forrige.
Alle lande skal rapportere hvordan det går med nedskæring af deres udledning af drivhusgasser hvert femte år fra og med 2023. I anden halvdel af århundrede, engang mellem 2050 og 2100, vil planen være at være klimaneutral. Klimaneutralitet vil sige at man ikke udsender mere drivhusgasser i atmosfære, end man kan fjerne.
Færdiggørelse
Parisaftalen trådte i kraft den 4. november 2016: Kravet for at aftalen skal blive gyldig er, at mindst 55 lande, som står for mere end 55 procent af de globale drivhusgasudslip, har ratificeret den.
Den 4. oktober 2016 ratificerede EU-parlamentet aftalen. Dermed var kravet til antal lande, og mængde udslip, opfyldt. Klimatopmødet i Marrakesh (7-18 november 2016) blev det første årsmøde for parterne i Parisaftalen.