19 aug.

19. august 2003 blev FN's hovedkvarter i Bagdad udsat for et bombeangreb. 22 FN-ansatte blev dræbt, deriblandt FN's specialudsendte i Irak, Sergio Vieira de Mello. I 2008 vedtog FN's generalforsamling, at Verdens humanitære dag skulle markeres på denne dato.

Læs mere om dagen på FN's hjemmeside

Verdens humanitære dag hædrer dem, som arbejder med at hjælpe andre, ofte med livet som indsats. Samtidig retter dagen opmærksomheden på det enorme behovet for humanitær hjælp i verden.

Hjælpearbejdere giver både akut nødhjælp og bidrager til genopbyging

Hjælpearbejdere er ofte de første, som giver livreddende nødhjælp efter en katastrofe. Samtidig arbejder de med langsigtede genopbygning af samfund, som er ramt af katastrofer, uafhængigt af, hvor de er i verden og uden at diskriminere på baggrund af nationalitet, etnicitet, sociale tilhørsforhold, religion, køn eller andre faktorer.

Hjælpearbejdere kan være internationale, men de fleste kommer fra det land, de arbejder i.

Humanitær bistand er baseret på fire grundlæggende principper – humanitet, upartiskhed, neutralitet og uafhængighed. Humanitære hjælpearbejdere bør respekteres, og have mulighed for at nå dem, som har det største behov for hjælp.

I 2022 havde FN's humanitære organisationer og samarbejdsorganisationer brug for 51,7 milliarder dollar til at give bistand til flere millioner mennesker, der befandt sig i humanitære nødsituationer rundt omkring i verden, inklusive i Afghanistan, Etiopien, Haiti, Somalia, Ukraine, Venezuela og Yemen. Ved udgangen af året havde de imidlertid kun modtaget 25,8 milliarder dollar, eller i underkant af halvdelen af det, de i alt havde brug for.

Vidste du at:

  • Efter 20 år ser vi ingen tegn på nedgang i tvungen migration. Mere end 1 procent af verdens befolkning – eller 103 millioner mennesker – er fordrevet eller tvunget på flugt.
  • 1 ud af 23 personer har brug for humanitær bistand. I 2023, vil rekordhøje 339 millioner mennesker have brug for humanitær bistand og beskyttelse – en betydelig stigning fra 274 millioner mennesker i starten af 2022.
  • Stigningen i behovet for globale humanitære indsatser, stigende driftsomkostninger og råvarepriser og høj inflation i 2023, medvirker til et betydelig større behov for bistand. For eksempel er Verdensfødevareprograms (WFP) månedlige udgifter til madindkøb nu 44 procent højere end før pandemien.
  • Det størst antal mennesker i nød (76,8 millioner) er i Øst- og Sydafrika.
  • I Ukraine gav den største humanitære kontantstøtte i historien 1,7 milliarder dollar til 6,3 millioner mennesker i 2022 – en enorm stigning fra 11.000 mennesker året før.
  • I Etiopien har tørke og konsekvenserne af konflikt og vold i deler af landet ført til at 28,6 millioner mennesker vil trænge til humanitær nødhjælp i 2023.
  • Det vil nu tage fire generationer – eller 132 år – at opnå global ligestilling mellem kønnene. Globalt set lever 388 millioner kvinder og piger i ekstrem fattigdom, de allerfleste i Afrika syd for Sahara og Central- og Sydasien. Covid-19-pandemien har øget risikoen for kønsbasert vold over hele verden, og 13 millioner flere piger er vurderet til at være i fare for at blive barnebrude, udover de 100 millioner, som allerede er i fare.
  • Det globale mål om at gøre en ende på ekstrem fattigdom inden 2030, er ikke længer opnåelig. 90 millioner flere mennesker end tidligere estimeret oplever nu ekstrem fattigdom.

Kilde: Global Humanitarian Overview 2023

Historik

19. august 2003 blev FN's hovedkvarter i Bagdad udsat for et bombeangreb. 22 FN-ansatte blev dræbt, deriblandt FN's specialudsendte til Irak, Sergio Vieira de Mello. I 2008 vedtog FN's Generalforsamling, at verdens humanitære dag skulle markeres på denne dato. På denne måde ville de hædre det vigtige arbejde, hjælpearbejdere udfører verden over, og samtidig rette opmærksomheden mod situationer og mennesker, som har brug for humanitær hjælp. På denne dag mindes FN også dem, som er blevet skadet eller har mistet livet mens de hjalp andre som trængte til hjælp.

Se resolutionen for dagen her

Nordmanden Ole Helge Bakke var den første, som mistet livet i FN-tjeneste, da han ble skudt i Palæstina i 1948. I 1961 mistede FN's generalsekretær Dag Hammaskjöld livet i en flyulykke med seks andre FN-ansatte.

Læs mere her: