15 mar.

Dagen markeres for at vise islams sande ansigt til de, som har fordomme mod muslimer og islam, baseret på respekt for menneskerettigheder og trosmangfoldighed.

International Day to Combat Islamophobia

Tolerance og fred - på tværs af religion, tro og livssyn - er nødvendig for, at alle kvinder, mænd og børn kan føle sig værdsat og respekteret i samfundet. Trosfrihed er også en vigtig menneskeret. Det fremgår af artikel 18 i FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder.
I dag lever mange muslimer – og også dem, der opfattes som muslimer – i frygt for fordomme, hersketeknikker, hadefulde ytringer, trusler og vold, blot på grund af deres livssyn eller tro. 
I lande, hvor muslimer er i mindretal, oplever kvinder, mænd, men også børn ofte diskrimination i adgang til varer og tjenester, når de forsøger at finde arbejde eller under uddannelse.
For at stoppe denne form for had og diskrimination og vise islams sande ansigt til dem, der stadig har fordomme mod islam og muslimer, markerer verden den internationale dag for bekæmpelse af islamofobi den 15. marts hvert år. Datoen er valgt, fordi det er årsdagen for terrorangrebet mod Christchurch-moskeen i New Zealand, hvor 51 mennesker blev dræbt.

Hvad er islamofobi?

Islamofobi er en form for racisme, hvor islamisk religion, tradition og kultur ses som en "trussel" mod vestlige værdier.
Islamofobi involverer antimuslimske fordomme, hadefulde ytringer og propaganda. Dette udtryk bruges også som en samlebetegnelse for fordomme mod og diskrimination mod muslimer. Denne type fobi kan være baseret både på ideer om islam som religion og på ideer om muslimer som en kulturel og etnisk gruppe.
Nogle eksperter foretrækker udtrykket "anti-muslimsk had", fordi de frygter, at udtrykket islamofobi risikerer at fordømme al kritik af islam, og derfor kan kvæle ytringsfriheden. Men international menneskerettighedslov beskytter enkeltpersoner, ikke religioner. Og islamofobi kan også ramme ikke-muslimer, baseret på opfattelser af nationalitet, race eller etnisk baggrund.
Islamofobi fører til provokation, fjendtlighed og intolerance gennem trusler, chikane, overfald, tilskyndelse og intimidering mod muslimer og ikke-muslimer, online og i det virkelige liv.

En «hadepidemi»

Desværre viser en rapport fra FNs specialrapportør om religions- og trosfrihed, at mistænksomhed, diskriminering og direkte had mod muslimer er steget til «epidemiproportioner».

Dette er især set efter terrorangrebene den 11. september 2001 og andre forfærdelige terrorhandlinger, der angiveligt er udført i islams navn.
Mange lande, men også regionale og internationale organisationer, har reageret på, hvad de mener er "sikkerhedstrusler" ved at vedtage foranstaltninger, der retter sig mod muslimer og definerer muslimer som højrisiko og udsat for radikalisering.
Samtidig har udbredte negative repræsentationer af islam og skadelige stereotyper, der fremstiller muslimer og deres tro og kultur som en trussel, bidraget til at opretholde, validere og normalisere diskrimination, fjendtlighed og vold mod muslimske individer og samfund.
I nogle lande nægtes muslimer statsborgerskab eller lovlig immigrationsstatus på grund af fremmedhadske opfattelser af, at muslimer repræsenterer national sikkerhed og terrortrusler. Muslimske kvinder er uforholdsmæssigt meget ofre for islamofobiske hadforbrydelser.
Undersøgelser viser, at antallet af islamofobiske hadforbrydelser ofte stiger efter begivenheder uden for de fleste muslimers kontrol – såsom terrorangreb og årsdagene for sådanne angreb. Disse begivenheder viser, hvordan islamofobi kan pålægge alle muslimer et kollektivt ansvar for nogle få udvalgte handlinger, eller nære sig opflammende retorik.

Historie

I marts 2022 vedtog FN's Generalforsamling en resolustion – sponsoreret af 60 medlemslande af Organisationen for Islamisk Samarbejde (OIC) – som udpegede den 15. marts til den internationale dag for bekæmpelse af islamofobi.
Dette vigtige dokument understreger, at terrorisme og voldelig ekstremisme hverken kan og bør forbindes med en religion, nationalitet, civilisation eller etnisk gruppe.
En global dialog om at fremme en kultur præget af tolerance og fred er nødvendig, baseret på respekt for menneskerettighederne og for mangfoldigheden af ​​religioner og tro.
I anledning af den første internationale dag til bekæmpelse af islamofobi i 2021 påpegede FN's Generalsekretær, António Guterres, at anti-muslimsk had er en del af en større "genopblomstring" af etnisk nationalisme, nynazisme, stigmatisering og hadefulde ytringer rettet mod sårbare befolkninger, herunder muslimer , jøder, nogle kristne minoritetssamfund, såvel som andre.
António Guterres har også lanceret FN's Strategi og handlingsplan for at bekæmpe hadytringer, som svar på den skræmmende hadytring-tendens rundt om i verden.

Ressourcer