26 apr.
FN beregner at ca. 8,4 millioner mennesker i Hviderusland, Ukraine og Rusland blev udsat for stråling efter ulykken ved atomkræftværket i Tjernobyl.
Mere end tredive år er gået siden katastrofen indtraf. Tjernobyl-ulykken er den værste atomkatastrofe i verden, og selv i dag lever verden i dens skygge.
Den internationale mindedag for Tjernobyl-katastrofen markeres for at ære ofrene og understrege behovet for at gøre mere for at hjælpe de berørte.
Hvad skete der i Tjernobyl?
I 1986 eksploderede en af reaktorerne på et atomkraftværk i byen Tjernobyl.
En sky af radioaktive stoffer var spredt over store dele af det daværende Sovjetunionen – det nuværende Hviderusland, Ukraine og Rusland. FN anslår, at omkring 8,4 millioner mennesker i de tre lande blev udsat for stråling efter ulykken.
Regionen er stadig hårdt ramt. Genoprettelse af Tjernobyl er fortsat en enorm opgave, som kun vil blive opnået gennem et kollektivt samarbejde mellem alle parter, på alle niveauer.
Maj 1986: Efter ulykken bistod tusindvis af sovjetiske soldater og civile med oprydningen, også i meget forurenede områder nær den skadede reaktoren. Disse bidrog ti at begrænse både den umiddelbare og langsigtede skader fra katastrofen.
Det endelige dødstal Tjernobyl, inklusiv dem, der led af konsekvenserne af at blive udsat for radioaktivt materiale under oprydningsprocessen, er ikke kendt. Langsigtede estimater for den totale mængde dødsfald, som har fundet sted eller vil finde sted som følge af katastrofen har varieret mellem 4000 og helt op til 60000. WHO har tidligere udtalt et estimat på 4000 dødsfald.
Foto: UNPHOTO/Oleg Veklenko
Hvad gør FN?
Siden 1986 har FN og andre NGO'er iværksat mere end 230 forskellige forsknings- og bistandsprojekter inden for områderne sundhed, nuklear sikkerhed, rehabilitering, miljø, ren fødevareproduktion og information.
I 1991 oprettede FN Tjernobylfonden, som administreres af FN's kontor for koordinering af humanitære anliggender (OCHA).
Til støtte for både nationale og internationale og offentlige bistandsprogrammer lancerede FN det internationale Tjernobyl-forsknings- og informationsnetværk (ICRIN) i 2009. Bistandsprogrammet er en langsigtet plan, der vil omhandle en bæredygtig udvikling af området.
2013: Et team fra IAEA inspicerer atomkraftværket. Dele af taget i turbinehallen var kollapset nogle måneder i forvejen, og teamet blev sendt ud for at finde ud af årsagerne til kollapset, eventuelle radiologiske konsekvenser af hændelse, og anlæggets reaktion på hændelsen. Foto: IAEA/Norbert Molitor, Flickr, CC BY-SA 2.0
FN's historie med atomkraft
FN blev oprettet i kølvandet på 2. Verdenskrig. Krigen kulminerede med atombomberne af Hiroshima og Nagasaki, og medførte et stort behov for at sætte atomspørgsmålet på dagsordenen.
Generalforsamlingen oprettede gennem sin allerførste resolution FN's Atomenergikommission, som skulle sikre, at atomenergi kun blev brugt til fredelige formål.
Da forholdet mellem øst og vest afkøledes under den kolde krig, stoppede dette arbejde. Kommissionen blev således opløst i 1952.
I 1957 blev, Det Internationale Atomenergibureau (IAEA) oprettet. IAEA er en selvstændig international organisation, men med tæt tilknytning til FN. IAEA arbejder med at fremme fredelig udnyttelse af atomenergi og for at forhindre spredningen af atomvåben.
Historie
Den 8. december 2016 vedtog FN's Generalforsamling en resolution, der udpegede den 26. april til FN's mindedag for Tjernobyl-ulykken.
Dagen vil mindes katastrofen, der fandt sted for over tre årtier siden, og minde os om, at konsekvenserne stadig er store for berørte lokalsamfund og pårørende.