Det internationale atomenergibureau (IAEA) blev oprettet i 1957, og blev tilknyttet FN samme år. Det meste internationale samarbejde om atomenergi foregår gennem IAEA.

IAEA’s arbejdsopgaver

Det internationale atomenergibureau (IAEA) blev grundlagt i 1957, og er organet for samarbejde på det atomtekniske område. IAEA bistår lande med at anvende atomteknologi til civile formål, og kontrollerer at kernefysisk materiale ikke anvendes til at lave atomvåben.

I 1960-erne udviklede flere og flere lande den teknologi, som er nødvendig for at lave våben af kernefysisk materiale, og IAEA’s mandat som kontrolorgan var ikke længere tilstrækkelig til at forhindre spredning af kernevåben. Ikke-spredningsaftalen blev underskrevet i 1968, og IAEA fik mandat i aftalen til at påse at staterne overholder den. Siden Ikke-spredningsaftalen (Non-Proliferation Treaty, NPT) trådte i kraft i 1970, har IAEA været den vigtigste internationale mekanisme til at kontrollere, at atomvåben ikke spredes til nye stater.

IAEA og Ikke-spredningsaftalen

IAEA håndhæver sit kontrolmandat i Ikke-spredningsaftalen ved at indgå såkaldte sikkerhedsaftaler (Safeguards). Aftalerne gør det muligt for IAEA at inspicere de atomanlæg, som landene tillader, at IAEA besøger, og det forventes, at al anvendelse af atomteknologi til civile formål bliver afrapporteret. I dag findes der sikkerhedsaftaler med i alt 182 lande.

I 1990-erne indså man, at IAEAs kontrolsystem måtte styrkes yderligere, og vedtog derfor en Tillægsprotokol (Additional Protocol), som giver IAEA udvidet ret til at undersøge forbrændingscyklusser og besøge atomanlæg med kort varsel. 134 lande har ratificeret denne protokol.

Det internationale atomenergibureau IAEA modtog Nobels fredspris i 2005. Prisen blev delt mellem IAEA og daværende generaldirektør Mohamed El-Baradei.

IAEA’s arbejde dækker tre hovedområder

1. Sikkerhedstiltag og undersøgelser

IAEA er verdens kernefysiske inspektør, og organisationens inspektører foretager inspektioner i mere end 140 stater og kontrollerer, at kernefysisk materiale og aktiviteter ikke bruges til militære formål. Inspektørerne påser, at medlemsstaterne følger Ikke-spredningsaftalen, som de underskrev i 1968. IAEA er aftalens kontrolorgan, og dette er hovedområdet.

2. Forvaring og tryghed

IAEA hjælper lande med at forbedre sikkerheden rundt om kernefysisk materiale og reagere på krisesituationer. Målet er at beskytte mennesker og miljø fra skadelig stråling ved at sikre kernefysiske installationer, kilder, materiale og affald. Endvidere skal driften sikres mod sabotage og angreb.

3. Videnskab og teknologi

IAEA arbejder for at samarbejde om, at en udveksling af viden om kernefysisk teknologi skal bruges til at bekæmpe fattigdom, sygdom og forurening. Forskning og udvikling foregår i regi af, og støttes af, IAEA. Organisationen har blandt andet programmer inden for mad, jordbrug og helse. Pengene fra Nobels Fredspris skal anvendes til et fond til at fremme kræftbehandling og børns ernæring i udviklingslande.