21 mar.
Dagen markeres for at støtte kampen mod racediskriminering.
FN's side om dagen (engelsk)Den internationale dag mod racediskriminering markeres den 21. marts hvert år for at sætte fokus på racisme.
Historisk har racistiske ideer og forestillinger blevet brugt til at retfærdiggøre diskriminering og vold mod visse grupper – grupper som blev betegnet som «ikke-hvide». Racisme sætter grupper op i mod hinanden og skaber et hierarki, hvor nogle grupper af mennesker tillægges positive egenskaber og andre grupper negative egenskaber.
I dag oplever millioner af mennesker verden over diskriminering på baggrund af race, hudfarve, afstamning, national oprindelse eller etnisk oprindelse. Dette sker også i Danmark.
Selv om racediskriminering kan optræde i mange former har racisme en fælles og meget ødelæggende effekt både på enkelte mennesker og på samfundet som helhed.
Menneskerettighedserklæringen
Menneskerettigheder er rettigheder alle mennesker i verden har og gennem disse rettigheder er retten til ikke at blive diskrimineret. Denne ret er udtrykt i første artikel af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder:
Alle mennesker er født frie og med samme menneskeværd og menneskerettigheder.
FN's Verdenserklæring om Menneskerettigheder, artikel 1
75-årsjubilæumet for Verdenserklæringen om Menneskerettigheder: En drivkraft for at bekæmpe racisme
I 2023 blev den Den internationale dag fejret for at sætte fokus på, hvor vigtigt det er at bekæmpe racisme og racediskriminering - det var 75 år efter vedtagelsen af Verdenserklæringen om Menneskerettigheder.
75-årsjubilæumet skulle give alle lande i verden ekstra impuls til at tage hurtige og kraftige skridt – i lov og praksis – for at fremme likeværd og bekæmpe racisme, racediskriminering, fremmedfrygt og relateret intolerance.
— Vi må modstå nuværende trender, fordomme og eliminere racediskriminering i alle dens former - samt tagefat i det uanset hvor og hvornår det opstår, siger FN's Generalsekretær, António Guterres. Alle former for ledere - både i offentlig og privat sfære, må gå forrest og sige fra og gribe ind over for racisme. I dette jubilæumsår for Verdenserklæringen lad os forpligte os til at udrydde racisme og racediskriminering og opretholde værdigheden og rettighederne for alle mennesker, overalt, understreger han.
FN's arbejde mod racisme
FN har været optaget af dette spørgsmål siden FN blev grundlagt og forbuddet mod racediskriminering er nedfældet i alle centrale internationale menneskerettighedsinstrumenter påbyder medlemslandene forpligtelser og pålægger alle lande at tage en aktiv rolle i at udrydde diskriminering i det offentlige- og privatliv. Lighedsprincippet kræver også, at landene gør en indsats for at forebygge forhold, som forårsager eller bidrager til at opretholde racediskriminering.
I 1965 blev FN's Racediskrimineringskonvention vedtaget. Konventionen mod racediskriminering var den første menneskerettighedskonvention, som blev vedtaget af FN, og den var et vigtigt første skridt i retning af at realisere løftene i menneskerettighedserklæringen. Konventionens formål er, at sørge for at grupper, som forskelsbehandles på grund af race, hudfarve og/eller etnisk oprindelse, har de samme rettigheder som alle andre. Alligevel er diskriminerende praksis stadig meget udbredt mange steder i verden.
FN's Generalforsamling har altid været optaget af, at alle mennesker er født frie og lige i værdighed og rettigheder. De understreger, at alle har potentiale til at bidrage konstruktivt til samfundsudviklingen og velvære. I den seneste resolution om sagen fra 2020 understregede Generalforsamlingen også, at enhver idé eller forestilling om racemæssig overlegenhed er videnskabelig falsk, moralsk fordømmelig, socialt uretfærdig og farlig. Disse forestillinger må forkastes. Dette gælder også teorier, som forsøger at fastslå, at separate menneskeracer findes.
Historie
FN's Generalforsamling bestemte allerede i 1966, at 21. marts skal markeres for at støtte kampen mod racediskriminering. FN valgte denne dag til minde om protesterne mod paslovene i Sydafrika den 21. marts 1960, under landets voldelige og racistiske apartheid-regime. Paslovene skulle forhindre, at kvinder, mænd og børn af afrikansk afstamning kunne opholde sig i «hvide områder» uden særskilt tilladelse. Protesterne endte med Sharpeville-massakren, hvor 69 mennesker, som demonstrerede mod indførelse af disse paslove, blev dræbt af politiet.