Hvorfor ren energi?

Videnskaben er klar: For at begrænse klimaændringerne må vi ophøre vores afhængighed af fossile brændstoffer og investere i alternative rene, tilgængelige, rimelige, bæredygtige og påldtelige energikilder. Overgangen væk fra fossile brændstoffer var også én af de vigtigste beslutninger, der blev taget på FN's klimatopmøde COP28 i december 2023.

Vedvarende energikilder – leveret af sol, vind, vand, affald og varme fra jorden – genopfyldes af naturen og laver ingen udslip af klimagasser eller forurening i luften.

Den nye internationale dag for ren energi skal markeres hvert år den 26. januar. Dette blev bestemt af FN's Generalforsamling (per resolution A/77/327) i august 2023. Datoen blev valgt, fordi dette er dagen, hvor Det internationale kontor for fornybar energi (IRENA) blev etableret i 2009.

Ren energi: En dobbelt udfordring

Energi ligger i kernen af en dobbelt udfordring: At sikre at ingen skal blive efterladt og beskytte vores planet. Ren energi er afgørende for løse dette.

Ren energi spiller en vigtig rolle i at reducere udslip og kan også være til nytte for lokalsamfundet, som mangler adgang til pålidelige energikilder. I dag lever 675 millioner mennesker «i mørke» uden strøm – 4 af 5 af dem i Afrika syd for Sahara.

Forbindelsen mellem ren energi, socialøkonomisk udvikling og miljømæssig bæredygtighed er afgørende for at håndtere problemer, som sårbare samfund over hele verden står overfor. Befolkninger uden adgang til pålidelige energikilder, mangler også adgang til uddannelse, sundhedstjenester og økonomiske muligheder. Mange af regionerne det gælder, er fremdeles afhængige af forurenende fossilt brændstof.

Hvis dagens tendens fortsætter, vil én ud af fire personer inden 2030 fortsat bruge usikre, usunde og ineffektive systemer for madlavning. 

Fem fakta om vedvarende energi

  1. Vedvarende energikilder er tilgængelige overalt
    Vedvarende energikilder er tilgængelige i alle lande, og potentialet er endnu ikke udnyttet fuldt ud. Det internationale kontor for vedvarende energi anslår, at 90% af verdens elektricitet kan og bør komme fra vedvarende energi inden 2050.
  2. Vedvarende energi er billigere
    Vedvarende energi er faktisk det billigste kraftalternativet i de fleste dele af verden i dag. Priserne på vedvarende energiteknologier daler kraftigt. Omkostningerne for elektricitet fra solkraft er faldet med 85% mellem 2010 og 2020. Omkostningerne for vindkraft på land og hav faldt med henholdsvis 56% og 48%.
  3. Vedvarende energi er sundere
    At skifte til rene energikilder, som vind og sol, bidrager ikke bare til at håndtere klimaændringerne, men også til at forbedre luftkvaliteten og befolkningens sundhed.
  4. Vedvarende energi skaber arbejdspladser
    Hver dollar investeret i vedvarende energi skaber tre gange flere arbejdspladser end i fossilindustrien. Mens omkring 5 millioner arbejdspladser inden for produktion af fossile brændstoffer kan gå tabt inden 2030, men anslagsvis 14 millioner nye arbejdspladser vil blive skabt inden for ren energi. Det resulterer i en netto gevinst på 9 millioner arbejdspladser.
  5. Vedvarende energi giver økonomisk mening
    Omkring 7 billioner dollars blev brugt på at subsidiere fossilbrændsel-industrien i 2022, inklusiv gennem eksplicitte subsidier, skattelettelser og sundheds- og miljøskader, som ikke blev indberegnet i omkostninger. Til sammenligning skal der investeres omkring 4,5 billioner dollars om året i vedvarende energi frem til 2030 – inklusiv investeringer i teknologi og infrastruktur – hvis vi skal nå et netto-nuludslip inden 2050.

Kilde: FN

Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Selv om situationen er blevet bedre, ser det ikke ud til, at verden nærmer sig Verdensmål 7, som skal sikre adgang til rimelig, pålidelig, bæredygtig og moderne energi for alle inden 2030.

Dette mål hænger tæt sammen med de andre Verdensmål. Særligt hænger det sammen med mål 11 (bæredygtige byer og lokalsamfund) og mål 13 (Klimaindsats). For at kunne udvikle bæredygtige byer og samfund er ren energi helt essentielt. Næsten al menneskelig aktivitet kræver energi: At drifte hospitaler, køre busser og færger, drive en kontorbygning eller at lave mad - for at nævne nogle nogle få. 

Lær mere

FN's egne sider om dagen (Engelsk)

FN's Verdensmål 7: Bæredygtig energi

Temaside om klimaændringer